24.12.05

Årets nissehuer I


Hvert år laver jeg en håndfuld nyfortolkninger af begrebet 'nissehue'. Jeg mener, nissehuer skal være andet og mere end rød molton og lusebillig teddybear og indkøbt i BR eller Bilka ... så her er et lille galleri over fire af årets frembringelser. De sidste to blev solgt før jeg fik dem fotograferet, men denne her er til MIG!

Nissedronningens vinterkrone!

En neverkont-kant i lett-lopi, vævegarn og lurex. En hue i merino/silke. Afrikanske glasperler. Facetslebne glasperler (à la dem vi giver ungerne af plastic), samlet i genbrugsbutikker gennem flere år. Og så lidt fantasi i sammensætningen ....

Her ses (omend lidt utydeligt) kanten forneden, besat med skiftevis Afrikaperler og 'juveler'.

"Prinsen" har fået lov at være model. Han siger den er grim - men hvad forstår bønder sig på agurkesalat, om jeg må spørge?????

Årets nissehuer II




















Nissehue til inkaer - håndspunden silke, bieser af mohair og merinould, og foer af TechnoHair. Sammy synes den er lækrest!

Lotte endte med at få den med hjem til Köln.

Årets nissehuer III

Nissehue til Hodja fra Pjort - for de modige. Man strikker et Möbiusbånd med hestetømmekant, samler masker op langs halvdelen af kanten, og strikker resten af huen derfra.
Kvasten er lavet af alle farverne fra 'turbanen', og hænger i en snoet snor af huegarnet (Jaggerspun Maine Line).
Her er den så på levende model. Han skulle nok osse have haft en jakke på ....

Årets nissehuer IV

Små børn må også godt få lækre nissehuer! Man kan jo lade dem gå i arv.

Denneher er strikket på tværs af vævegarn fra Klippans (gammelt lager .....), let valket, og har fået kant af en lækker pelskrave fra min lokale genbruger.


Sådan ser den ud inden i. Varm uld mod hovedet, glat blødt skind uden på. Passer en to - treårig.


Eftersom vi ikke har nogen model i rette størrelse i huset måtte en flaske gøre fyldest.

Og lidt mere backlog - kattene igen

Her kommer så lige et par billeder af den berømte pindeleg. Fru Jensen vogter fra gaden, og Flint lurer ved blomsterkrukken.


Når hun så angriber pinden, bliver hun selv 'angrebet' og fanget. Jeg har en formodning om at dette her svarer til når vi andre kilder ungerne på maven, og så lidt til.

Hvis man klikker på billedet og ser godt efter vil man opdage, at Fruen SIDDER på Kaptajnen. Lige indtil hun bliver bidt et eller andet sted hvor Kaptajnen kan nå, og så starter legen forfra.

Mere backlog - edderkoppespind


Blandt Webstrikkerne cirkulerede en spindelvævsopskrift, sakset fra et ugeblad (tak .....). Oprindelig var det trekantet, men jeg vendte den ene sidetrekant og fik en lang stola.

Her hænger det til tørre i genboens hæk. Adskillige naboer kommenterede hvor naturtro det var!

Sammy skulle (jeg havde nær sagt selvfølgelig) med for målestokkens skyld.

AARGH! Attack of the giant mutant spiders!!!! Et rent under at billedet ikke er rystet - vi var syge af grin.

Men han betvang det, og svøbte sig på ægte heltevis i 'skindet' af det nedlagte bytte! Herkulesmyten lever.

Backlog fra digitalkameraet - sommerprojekt halstørklæde



Dette er en variation over et tema, nemlig det nok så omtalte halstørklæde med vendte pinde.
Opskriften kan findes her:

http://douma.net/Karen/knitting/Accessory-Scarves/Multidirectional_Diagonal_Scarf.htm

Jeg lavede det temmelig bredt - så kan det også bruges som stola - og legede med farvevariationer som I kan se.
Det er strikket i Wilfert's Venezia og Kidsilk Haze på pinde 6.

Et fromt ønske


En rigtig glædelig jul

og et godt nyt år

ønskes alle.

Måtte ufred, sult, undertrykkelse og andre viderværdigheder forsvinde ...







23.12.05

Sidste udbrud af sydende arrigskab før julefreden sig sænker ...

Jeg kom til at skrive et debatindlæg til vores lokalavis, som jeg vil tillade mig at gengive her, fordi der er alt for få normale mennesker, der ytrer sig i normalt sprog i den offentlige debat.

Forhistorien er hele den der med håndbold og tørklæder ... og hold da heeeelt k*** hvor intolerancen fik ben at gå på i KorsørPostens spalter, anført af stupiditetens bannerførere fra DFs lokalafdeling. Der er ikke nogen af dem, der ville kunne bestå en niveau 3-prøve i skriftlig dansk!

Debatindlæg

Den seneste tid har debatindlæggene her i avisens spalter været præget af vitriolsydende forsvar for ”dansk kultur” forfattet af Fritz Neumann og meningsfæller.

Fælles for dem er en insisteren på at fordømme alt ”kulturfremmed”, beskrevet op ad vægge og ned ad stolper – og desværre på et MEGET løst grundlag. Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på, om det er DFs lokalafdelings nye linje, men jeg finder da i alt fald bevidst uvidenhed yderst udansk. Yderst kulturfremmed. Direkte tåkrummende pinligt, faktisk …

Det er heller ikke en kulturdefinition jeg føler mig særlig enig i, hvilket jo må undre når der nu insisteres sådan på at d'herrers 'kultur' er den Eneste Sande Danske af slagsen. For mig at se handler kultur og kultiveret optræden om at se mennesket først, masken næst, og evt. afvigende hudfarve eller påklædning som en sidebemærkning. Men det er nok for stor en mundfuld at diskutere her i ugeavisens ærværdige spalter. Uvidenheden, villet eller ej, kan vi derimod sagtens tage fat på.

For nu at ramme adskillige bundgarnspæle gennem noget af den er her så en kortfattet indføring i den del af dansk kultur, der gælder hovedbeklædning:
Som enhver vil vide, der ikke har båret skyklapper eller nægtet at læse andet end frokostaviser gennem de sidste 50 år, har man også i Danmark opfattet det som god sæd og skik at gifte kvinder tildækkede deres hoved(hår), når de bevægede sig ud i det offentlige rum. Man har ingen skriftlige kilder til vikingetidens skik på området, men afbildede kvinder har ofte tildækket hår. Op gennem middelalder, renæssance og barok var tørklæde, slør og konehue faste dele af kvinders påklædning og verdensbillede så snart de indtrådte i den hellige ægtestand, og det var først i oplysningstiden at skikken begyndte at udvandes. Og, hr. Neumann, læg nøje mærke til: den udvandedes kun blandt tidens trendsættere – dem, De sikkert ville kalde smagsdommere og bedrevidere. Eliten. Som komisk nok dengang var udlændinge, læg så i det hvad De vil.
Blandt landbo- og almuekvinder var hue og tørklæde stadig socialt obligatoriske helt op på kanten af det 20. århundrede. Skikken var såmænd i mildnet form levende endnu så sent som i min tidlige barndom i starten af tresserne i det Lolland-Falsterske. Gårdmandskonerne gik ikke udenfor gårdens område uden deres tørklæde foldet i trekant og bundet i knude under hagen. Hvis man absolut skal have det på gennemtygget massemediemaner (og det er absolut den MINDST interessante form for dansk kultur!): sæt jer og se Matador. Går grisehandlerens kone på gaden uden sit tørklæde eller sin hat? Nej, såmænd gør hun ej! Heller ikke i de allersidste afsnit. Hvilket vil sige at tildækkede kvindehoveder var det gængse i Danmark i levende mands minde – og dermed ikke ’kulturfremmed’.

Lad os prøve at opsummere:

Tørklæder er ikke kulturfremmede, hvis hukommelsen rækker længere tilbage end 1980. Og at dømme efter d'herrrer og deres meningsfællers galen op er trangen til at diktere kvinders påklædning det så sandelig heller ikke!

At opfatte forskelligheder som trusler, eller nuanceringer som overflødige, er ikke kultur, og slet ikke kulturvogten. Det er bare ukultiveret.

Danskhed og dansk kultur er meget mere og andet end kolonihave, to kolde fra kassen og den lokale antenneforenings udbud af tv-programmer - eller Brians kanonfeber. Det er langt mere end at være firehjulskristen, vanetænkende villet ignorant, sværmerisk nationalromantiker eller historieløs højtråber. Det er langt mere end litteraturudbudet i Føtex og kiosken. Det er i det hele taget værd at værne, især mod den tyskhistoriske indflydelse og den vanemæssige intolerance.

Også her i vores lille grå prosaiske by.

Det kunne være morsomt at stille krav op for de selvudnævnte kulturens vogtere i det vestsjællandske:

Lad være med at hyle op om dansk kultur uden at vide hvad I taler om.
Lad være med at forsøge at krænge den snævrest mulige definition på danskhed ned over ørerne på jeres medmennesker – husk at f.eks. Talibanerne også ser deres eksistensberettigelse i at indsnævre folks verdensbillede mest muligt.
Lad i det hele taget være med at opføre jer nøjagtig lige som de mennesker, I har så forfærdeligt meget imod.
Lad være med på højtråbende vis at definere danskhed som villet uvidenhed, ugrundet skråsikkerhed, hademageri og den udviste krydsning af Newspeak og Goebbels. Det har nemlig intet med danskhed at gøre.

Og skal vi så lade pigerne spille håndbold i fred? Det var jo sådant set det, det hele startede med! Piger der både kan og vil selv - på deres egen måde. Nøjagtig lige som alle os gamle rødstrømper.

Og så lover jeg, at der kommer noget strik - nu har jeg nemlig et fungerende system igen!

18.10.05

Fokus, små venner - fokus!

Vi har fået en prins.

Man føler sig fristet til at sige "og hvad så?". Det er da en naturlig følge af, at to sunde unge mennesker gifter sig, eller hur?

Der, hvor min film knækker, er når folk så poster gaver i et barn, der ved alle smådyrs beskytter aldrig kommer til at mangle noget, samtidig med at børn i Afrika dør af sult og AIDS, børn i jordskælvszonen i Himal dør af kulde og sult, og børn i Østeuropa dør af prostitution og skrupelløse voksne ....

Hvad med at sende det varme babytæppe (i prinsens navn, evt.) til et frysende barn i Kashmir? Eller at give et bidrag i hans navn til at hjælpe et HIV-barn i Afrika til et liv?

Det ville være godt for både landets og prinsens omdømme ....

4.10.05

Det er bestemt ikke af ond vilje at jeg ikke har opdateret -

- men min computer er afgået ved døden!

Den har svitset bundkortet og står hos en ven og venter på, at han har tid med skruetrækkeren og reservedelene.
Strikketanten har været computerløs i næsten fire uger ... der forekommer kun abstinenser de første tre dage ... næsten ... men til gengæld er der blevet strikket og læst i lange baner.

Når John har fået rekonstrueret familiedyret, må der komme billeder. Mange billeder - både af strikket, kattene, efteråret, og hvad der ellers er sket mens vi har været incommunicado.

Auf wiederlesen ....

31.8.05

Lidt mere kattesnak

Fru Jensen og Kaptajnen har opfundet en ny leg. Pind og Pine, eller noget i den retning.
Den pind Fruen ligger og vogter på, bruger Kaptajnen og Les når de sidder på trappestenen og leger 'fang musen'.
Flint synes det er enormt uhemult af Fruen at ligge der og være Sfinks med HENDES pind mellem poterne.



Det synes Fru Jensen ikke ...


... så Kaptajn Flint bruger en teknik, hvor hun først bare går udenom og er så cool som en killing på 10 uger nu formår at være ...


... kommer lidt tættere på uden at se på pinden overhovedet ...


... sidder og ser SØD og lammefrom ud ...


... indtil hun ikke kan dy sig mere. "Du, det er altså MIN pind!" ...


... men når man får stukket snuden for langt frem har Fru Jensen et knur som en bedre bulldog samt et hvæs som Sojakagefabrikken i gamle dage ...


... hvorpå Flint kan løbe så hurtigt at kameraet slet ikke kan følge med.

Den leg kan de få flere timer til at gå med! Samme forløb, om og om igen.

28.8.05

Om læsetræer og sommereftermiddage

I den ene af de lokale parker er der tre små søer. Den bageste var i min barndom omkranset af store hængepile, der lænede sig ud over vandet.

Det var her jeg 'opfandt' begrebet læsetræer.

Et rigtigt læsetræ hænger ud over vand, har en bred gren at sidde på samt en god gren til ryglæn. Det bedste af dem havde tre brede grene ved siden af hinanden og var omtrent som en hængekøje.
I et godt læsetræ kan man tilbringe en hel eftermiddag uden at blive set af andre end ænderne.

Jeg har givet denne vane videre til mine børn, men det er kun Rune og Sammy, der har taget det til sig.




Nu er der så det med søbredder og store, toptunge piletræer ... de vælter når de bliver store nok. Det skete under en af gårsdagens voldsomme byger - blandingen af våd jord og hård vind tog magten fra et af de få tilbageblevne træer. Og det var endda ikke et 'rigtigt' læsetræ før det væltede. Det er det så nu, som man kan se her.


Her ligger det så. Kommunens gartnere kommer nok i ugens løb og saver det op.


Dette er faktisk 'ruinen' af mit oprindelige yndlingslæsetræ. En megastamme, som ligger under vand, og de sidste 30 års skud trimmet og vedligeholdt.

Min hængekøjegren er væk.


Denne lille fyr var blevet efterladt, og svømmede rundt og skreg efter sin mor. Det affødte et par kommentarer om de år hvor menneskebørn også går rundt og vræler 'mooooar' og 'daaaaaaddd' hele tiden. Sammy var ikke helt sikker på han syntes det var sjovt.


Les fandt brombærkrattet - og en lille katteven. Bærrene er på toppen lige nu - og det er på sæt og vis at regredere til barnestadium at stå og æde sig en pukkel til i et brombærhegn. Men godt smager det! Vi var begge to lilla om munden bagefter.


Mens vi spiste bær og snakkede med katten læste Sammy. Roald Dahl, dejligt vejr og et godt træ? Så kan de voksne passe sig selv.

27.8.05

At strikke til en allergiker ... for det skal jo ikke være kattesnak altsammen!

Der er mange mennesker, som påstår de er allergiske overfor uld. 99% af dem synes bare det kradser - men det har ikke noget med allergi at gøre.
Så er der den sidste procent, som rent faktisk ER allergiske. De skal jo også have noget varmt, blødt og lækkert at pakke om sig når det bliver vinterkoldt.
Lonni kom og forelagde sit problem. Hun ville gerne have et halstørklæde, som ikke var acryl fra Føtex, og som ville holde sig pænt længe samtidig med at det holdt hende varm når hun cykler rundt som hjemmehjælper om vinteren. Hun fik et par små dunter garn med hjem, med besked om at ha' dem i BHen eller et lignende sted for at se om hun slog ud af dem. Madil Kid Seta, Kidsilk Haze og ren mohair gav ingen reaktion, så det måtte blive det. Farverne blev valgt, og så var det med at finde et design der var både praktisk og spændende.
Trekanter med vendte pinde - to blå og en grøn - og så derudaf på pinde 5.

Les var så venlig at lege model.


Her ses trekanterne - så nogenledes, i alt fald.

Jaja - der er for få mandlige modeller i denne verden! Og min model blir så sjov i ho'det når man tar billeder af ham ....

25.8.05

Kunsten at opdrage en killing

Der er en god grund til at man ikke skal tage killingerne fra en kattemor før de er 11-12 uger. De sidste seks uger bruger hun nemlig på at lære dem at gebærde sig i den store verden, at jage, hvad man skal være bange for og hvad der er ufarligt. Siden Kaptajnen nu er en moderløs kat, er det op til os og Fru Jensen at lære hende alle de ting.

Og helt ærligt ... meget af det gider Fruen altså ikke. Så det er op til os mennesker at gøre hende trafiksikker (hvis katte nogensinde bliver det), at lære hende at færdes i kvarteret, og i det hele taget hæve hendes horisont op over gulvtæppehøjde.

Når vejret er til det sidder vi derfor på trappestenen med kaffen og leger med katten. Foreløbig er hun mest tryg ved vores eget fortov, og smutter ind i forgangen når der kommer biler (et godt træk) - men hun har været på en enkelt tur i buskene på den anden side af gaden.



Stokrosen er klippet ned for i år - men man kan godt lege med bladene alligevel. Eller gemme sig bag dem hvis der kommer for mange mennesker.


En stol er et godt skjul. Eller udgangspunkt for et flyvende angreb på menneskefødder.

22.8.05

Endnu en killingeopdatering

Det er sin sag at få en ny killing i huset, når der allerede er en 'etableret' kat. Fru Jensen har været smækfornærmet, skeptisk, småsur og jaloux ... og har til sidst accepteret sit ansvar som opdrager.

Forleden morgen havde Kaptajnen haft et mindre 'uheld' på gulvet, hvorpå Fruen tog hende med ud i gården, anbragte hende i blomsterbedet (som hun selv benytter som kasse), og ventede til den lille gris havde fattet at det er HER man graver et hul, gør hvad man skal og dækker til efter sig. Kaptajn Flint syntes det var væsentlig sjovere at grave huller, men hun fattede da pointen til sidst. Så nu har vi et blomsterbed med tekopstore huller mellem krukkerne.



Men som man kan se har de accepteret hinanden. Fru Jensen har genopdaget charmen ved den killingeleg, der hedder "Missernes Forhindringsløb" (huset rundt via møbler og mennesker, den der rører gulvet er ude!), Kaptajn Flint har opdaget at Pasta Alla Carbonara egner sig godt til hyggegnaskeri, og alt i alt er det ren idyl.

6.8.05

DERFOR hedder hun Kaptajn Flint

Dengang Les var på Sammys alder spillede han Long John Silver i skolens opsætning af Skatteøen, komplet med træben og udstoppet papegøje.
Det nye missedyr synes skuldre er et GODT sted at opholde sig. Man har tryghed, overblik og kropsvarme - og så kan man sidde der og hvæse ad Fru Jensen, eller ad naboens Elvis.



Gad vide om vi kan lære hende at hvæse "Pieces of Eight!" ...

5.8.05

Killingeopdatering

Hun har erhvervet sig navnet Kaptajn Flint.

Ligesom Long John Silvers papegøje er skuldre hendes foretrukne opholdssted, så navnet var temmelig oplagt.

4.8.05

Nu er vi (igen) et to-kat-hjem

Vi har været på udkig efter en ny trefarvet kat. Jeg mener, Fru Jensen er en sød kat, en kærlig kat, en hyggeputtenussekat - men her i huset har vi altså noget med trefarvede katte (calicos, hedder de på engelsk).

Denne lille dame har vi lige fået hjem. Egentlig alt for tidligt - hun er kun seks uger - men hendes mor blev kørt over, og eftersom hun kan spise og skide selv går det nok. Der er trods alt en Fru Jensen til at stå for den sidste del af socialisering, jagttræning og så videre.



Hvis man ser meget godt efter, ligger der en minikat under bordet.

Sammys lår er et trygt sted at være.



- og man kan helt selv klatre derop. Nu skal damen så bare lære at styre kløerne.


Tallerkeninspektion. Er det noget, der egner sig til missemad?


Selv om man er meget lille, kan man godt være interesseret i hjemmelavet pizza med masser af ost ...

Det fremgår ikke så tydeligt af billederne, men både de røde og de sorte pletter er 'tigrede' - ikke ensfarvede skjolder, men nærmest som et patchworktæppe syet af stribede baggårdsmisser. Jeg glæder mig til at se hvor langhåret hun bliver, når hun smider killingedunene.

16.7.05

NU skal der indrettes værksted!!!!

Vi bor småt. Meget småt. Derfor er plads til diverse aktiviteter altid noget, der skal overvejes, og sentimentalitet omkring børns 'gamle' værelser er et non-issue. Sisse har endelig (med megen hjælp, skub og pres) rømmet loftsværelset i baghuset - på tide når man påtænker at hun flyttede ud i november sidste år. Det vil sige, at jeg har et helt loft på 16 kvadratmeter at indrette til tekstilværksted! Det er som at være død og kommet i himlen, og jeg har RET svært ved at få armene ned. Sådan ser det ud, når man er på vej op ad stigen. Vindue, hylder, og ellers plads i lange baner (synes vi her i huset).


Sammy og stiger .... han kan ikke se en stige uden at der skal klovnes. Egentlig ganske sympatisk ;o)


Fru Jensen synes også der er rart at være. Et åbent vindue, som der kommer jagtbytte (læs: fluer og brumbasser) ind ad - en stol polstret med uld - mulighed for at holde øje med naboens Sylvester, hvis man skulle få lyst til et lille rask slagsmål - og så kommer ens mennesker op ad stigen med jævne mellemrum og nusser katten. Ikke dårligt .... bortset fra loppemidlet. Der blev hun temmelig fornærmet.


Et fnudret billede af udsigten - bedre følger, når jeg får det analoge kamera i omdrejninger. Der er udsigt til det kirsebærtræ vi plantede på Sammys navlestump for snart 11 år siden, til flådestationens parade- og sportsplads, broen - og Storebælts bølger.
Strålende aftensol også. Alle vinduer burde vende mod sydvest.

8.7.05

Jeg lovede bedre billeder



- af Sisses eksamenssjal. Det er altid lettere frustrerende at måtte vente på andres billeder (og har jeg fået dem fra hendes far? Naharj .....)

Så her er en begejstret og lettet Sisse svøbt i endorfiner, champagne og mohair ... Familielighed? Narrrrrj, hvor vil I hen?