29.1.06

Illustreret børnebogsquiz - hvilken klassiker fra 1957?


"Et gråt halvlys lå tæt over dalen. Men dalen var ikke mere grøn, den var blevet hvid. Alt det, der plejede at røre sig var blevet ubevægeligt. Alle levende lyde var borte. Alt hvad der var kantet, var blevet rundt."

















"Næste dag, det var en søndag, havde vinden lagt sig igen. Det var varmt og skyet, og man sank næsten i sne til næsen.
Hele dalen så ud som et fortryllet landskab. Driverne lå i vældige runde boller eller i fint buede kamme med knivskarpe kanter. Hver eneste kvist havde en stor snehat på. Og træerne så ud som kæmpekransekager, komponerede af en konditor med en ganske særlig fantasi."

Mysterieprojekt IV






Her er så de snoninger, jeg har udvalgt til mysterieprojektet - plus et par stykker til som er valgt fra.

Ryggen vokser stille og støt fremad, kattene leger vildt med den strømpepind jeg bruger til snoningerne, og der kommer billeder på mandag!

28.1.06

Lidt afveksling - årets strømper nr. 5

Nu skal der jo ikke gå mysterie i det altsammen, vel? Der bliver løbende produceret sokker, eftersom husets hankøn ikke vil gå i andet. Gudskelov har de ikke Sasquatch-fødder ligesom Rune!
Fru Jensen synes også røde strømper til testosteronbomber er en god ting. Hun har været yderst modtagelig for feministisk ævl, nemlig ......

22.1.06

Mysterieprojekt III

Så langt, så godt!

Hætte og hals er færdig, og de to stropper til sadelskuldre er strikket.
Jeg havde overvejet raglan, simpelthen for at slippe for at beregne maskeantal til ryg/forstykke og stroplængde til skuldre. Da jeg så liiiiiiiiige fik tænkt mig om huskede jeg hvor tøndeformet man bliver i en raglan, når man er

  • overvægtig
  • storbarmet
  • korthalset
- og så blev det til den traditionelle gansey-facon med sadelskuldre (for at markere skulderbredde og flytte fokus fra barm til skuldre) og indadskrånet ærmegab.

Her ses skulderstroppen med en "Double Knot"-snoning fra Barbara Walkers "Charted Knitting Designs". Absolut en anbefalelsesværdig bog!

Nu skal der lige hæftes et par ender inden der strikkes videre.

Mysterieprojekt II

Så er hætten samlet, og der er samlet masker op til halsen (efter omhyggelig prøvning).

Som man ser her har jeg indskudt et par udtagninger midt bag for at få mere højde på spidsen, så den kommer til at falde smukt når den er på.

Opsamlingen ved halsen. Ikke en usynlig overgang, men 'near enough as to make no difference', synes jeg.

Det kan godt være isslag er irriterende -


- men det er altså også smukt!

De kommunale platantræer står som glaserede og fanger de få solstråler der slipper gennem huller i skyerne, skoven ligner et Elsa Beskowsk eventyrland, og kattene tripper hen over isen og forundres over at de ingen potespor efterlader sig.

jeg nåede ikke ud til broen for at se det kaos der var opstået. Ville ellers gerne have haft billeder af de overisede kabler og bærestag, men det var vist ikke lige stedet ...

I stedet blev det til en bibliotekstur for at hente reserverede ting der ventede. Om det så var buskene udenfor det vindomsuste kulturcentrum stod de som pakket ind i glas og lyste op.

Og så så jeg en idé, som hermed være videregivet:

En af vores lokale alkoholikere havde fået et af de fremragende indfald man genkender med det samme. I stedet for sin sædvanlige stok havde hun bevæbnet sig med gulvskrubben!
Som hun sagde: "Den er meget mere skridsikker end stokken, og jeg kan feje isbunker væk når jeg ikke magter at løfte benet over dem ...."

Jeg gik videre til bussen med afgrundsdyb respekt for alternativ tænkning.

20.1.06

Mysterieprojekt I

Jeg er blevet begavet med enorme mængder af Natura fra Brugsen - en af Sammys lærere har slidgigt og har opgivet strikkeriet. Som resultat har hun stillet kassevis af garn her hos os, både strømpegarn og så som sagt Natura. En lækker blanding af uld og alpaka, der gerne vil forarbejdes på pinde 5 - 6.

Jeg har længe kigget på denne her:

http://knitting.about.com/library/weekly/aa090302.htm

og syntes det var en fed formgivning. Kan den mon ikke danne basis for en hættetrøje med aranmønstre? Især hvis man kanter ansigtsåbningen med en bred snoning, sådan lidt strudhætteagtigt?

Her er så starten på projektet. Pinde 5½ og ellers bare følge opskriften fra linket (jeg skal spare jer for mine små fnulrede prøver på strikkefasthed .....)


18.1.06

Sne er en gave for store og små

- synes vi her i huset - især når der ikke er alverdens mening i at skovle den!

Flint synes det er vidunderligt at være ude i dyb sne. Man kan grave i den, rulle sig i den, lege sneplov, og når Les er med ude kan man også lege kattebowling.

Flint ligger i hjulsporet og venter spændt - halespidsen leger pendul, og hver en muskel er spændt.
Imens laver Les en solid snebold, som derefter sendes afsted i samme hjulspor. De prøvede også med nabosporet, men det var ikke nær så sjovt. Der fik han bare det orange misbilligende misseblik ...
Flint sprinter afsted for at fange snebolden, men springer dog til side hvis der er fare for at blive ramt.Af og til tager hun så en pause for at drible de 'brugte' snebolde sammen.

Her ligger hun og vogter en håndfuld snebolde. MIT bytte, tak!

Men en lille gåtur med Les er nu også godt. Det irriterer hende bare lidt at man ikke kan bide i gummistøvler. Jeg mener, hvad er meningen med en glidende kattetackling hvis man ikke kan nippe sig en ankel som belønning?

Fru Jensen synes absolut sne og kulde nydes bedst fra vindueskarm eller trappetrin. Hun går kun ud hvis hendes blære er ved at briste.

2.1.06

Moderat irritation som morgenpendler

Første dag på arbejde efter jul og nytår. Man er på autopilot - ser egentlig ikke så meget - indtil samtlige passagerer lempes ud af S-toget på Hellerup Station.

WHAT???

Så vågner man, og en snigende rumlende surhed breder sig i kroppen. 1000 mennesker og én bus. Gråmørke og råkulde.

Og så den ting, der blev ved med at gå mig på nerverne, og har gjort det resten af dagen: Åbne, slappe munde.

Jeg ved ikke hvorfor det lige var i dag at dette så almindelige syn gav mig krampe i irritationsmusklen, men det gjorde det. Jeg er opdraget med, at man lukker sin mund med mindre man taler, synger eller spiser (og ryger) - men der er satenraspeme mange mennesker der ikke er det. Der står de med slatne, hængende hager og åbentstående munde og ligner en mellemting mellem zombierne fra "Night of the Living Dead" og lærebogseksemplet på Downs Syndrom.

Jeg bed mig i tungen. Jeg skreg ikke "Så luk da mundene inden bussen tror det er garager!". Men det var snublende tæt på.

Kære læser, lukker du munden medmindre du skal bruge den?