21.4.06

Efterbehandling af nyspundet garn

Andre bloggere har udtrykt bekymring over at de gør det helt rigtige, når de efterbehandler nyspundet garn for at det ikke skal sno og kinke som ti spoler fiskesnøre i frostvejr.

Det SKAL vaskes for at 'sætte' drejet i garnet, hvad enten det er enkelttrådet eller tvundet. Og det SKAL tørre under let stræk, hvis man vil være sikker på at det er formstabilt.

Ovenfor kan I se hvordan jeg gør. Rebet med de store karabinhager er et sikkerhedsreb til stillads- eller broarbejde, og de store hager vejer ca. 100 gram. Det vaskede, grundigt aftrykkede garn hænges på et kosteskaft, op på to altankassekroge, og hagen hægtes i feddet. Efter et døgn er garnet tørt (med mindre det pisregner) og i balance.

Og et nærbillede. 200 g silke/merino, indkøbt på husflidsmesse i Roskilde. Lidt tyndere end 'Duo'.

1 kommentar:

britt sagde ...

Hvor er det skønt når tips & tricks gives videre. Jeg er død-imponeret over dit flotte og tyndt spundne garn!!!
:-) Britt