Som togpendler oplever man et mangefold af menneskelige dårskaber, for nu at udtrykke det meget mildt.
Min yndlingsdårskab er lemmingmentaliteten ... når jeg får lov at opleve den på afstand.
Lemminger vil altid stå i en stor klump ved samme dør, mens en anden dør er helt fri. Der står jeg så - og kommer hurtigt ud af toget, mens lemmingerne tramper hinanden i haserne for at nå at komme af.
Lemminger vil instinktivt undgå ledige 'klumper' af sæder for glad og fro at sætte sig i andres morgenaviser, strikkeposer og semiautomatiske morgenritualer. Høflige lemminger spørger 'om det sæde er optaget?' og får svaret 'JA!' med et stort smil. Dem der bare sætter sig har jeg en helt privat tanke om at efterlade hæklenåle på sædet til. Har ikke gjort det endnu, men hold da kæft hvor er det fristende!
Lemminger færdes i flok. De er garantrisse hundeejere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ok fru klid-hippie-brun på den små blomstrede måde
Tolerancen, ikk'!Husk den ...peace...love an' harmoni...(ser nu ud til at være nogenlunde på niveau med mit...ku' squ ha' skrevet det samme, for hvad sker der med dem...lemmingene?) ;-)
Grunden til 'vrisset' med hundeejere er at hunde er flokdyr. Det er katte ikke ...
Det var skam ikke meningen at lave et retorisk cirkelslag, for jeg bor jo netop i en lille by, hvor man i vid udstrækning kan få lov til at være sig selv. Uden lemminger.
Send en kommentar