30.12.06

"Status" 30-12-06

Julen tilbragtes (som sædvanlig) i familieregi. Hos mine forældre, da min mors kørestol udgør et logistisk problem hos os andre. Gamle huse er ikke indrettet til at få en kørestol ind på et lille toilet ...

Så Sammy satte julelys på bordet -

- mens bror- og søsterskabet og jeg holdt en pause fra madlavningen med en bid etellerandet (økologisk guf og sukkerfrit diverse) og et glas godtøl eller rødvin.

Det lykkedes at få et billede af Sisse og Sammy UDEN noget i munden -

- en afslappet og glad Les i juletræets skær -

- samt bedstefar i godstolen. Det øvrige gave- og madorgie ville jeg ikke forstyrre med kameraet, men lad os sige: Der var kun EN gave til bytning i år. Og alle blev mætte og glade.

Næste dag samledes vi som sædvanlig til 'rester' og spil. Afslappet og fredeligt.

2. juledag plejer vi at lave et lille fætter/kusinetræf hos skiftende værter, entradition der blev startet af min nu afdøde faster der syntes vi så for lidt til hinanden. Den har vi holdt ved, for det er altså hamrende hyggeligt at få snakket igennem! Ungerne har som regel mere travlt med hinanden end med os voksne, der som Oliver siger 'bare æder og snakker'. Som om de unger ikke snakker? Yeah, right!

- og selvfølgelig var Albert også med!

Her anes Sisses grimme kasket - den klædte hende fantastisk, selvom den var så grim ....

Uldstatus:

Der strikkes ikke så meget lige pt - jeg spinder! Meeen lidt bliver det til:

Et sjal i entrådet eVilla Artyarn. Selvkomponeret opskrift med Shetlandsmønstre. Det skal I nok komme til at se mere til.

Det Ireneflyvende krusedulletæppe er på vej. Kanten ligger som en rulle, og her er midten så på vej med et 'klart' og trnasparent netmønster, hvor fine græsstrå skal komme til at vifte i vinden fra den lysegrønne.

Den der merino jeg har nævnt i en tidligere post. Temmelig lyserød! Men nu ser vi hvordan den bliver ved opstrikning.


Sidste ting: Et par Hundertwassersokker efter sukkersygemønstret. Her ses opslagningen med fremmed garn i tåen -


- timeglashælen -


- og den retstrikkede kant øverst på skaftet.


Godt nytår til jer alle!

3 kommentarer:

Irene sagde ...

JAIIIIIH! Det lysegroenne fedthjerte gadagungrer afsted!

strikkeforsker sagde ...

Godt Nytår
Ægte dansk julehygge, jeg bliver helt sulten.

Regitze sagde ...

man kan høre snakken ud af billederne:)
godt nytår til dig og dine, Dana.
tak for i år!