27.4.06

Bog-meme igenigen

- jeg blev gjort opmærksom på at jeg ikke selv havde svaret. Ups ....

Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller
ahaoplevelse?

James Joyce "Finnegans Wake". Jeg kæmpede med den bog - gav op - prøvede igen - indtil det gik op for mig at sprogbrug kan være sexet ... at fortælling ikke behøver være lineær .... at man ikke behøver at 'halvfjerdserFORSTÅ' hvert eneste ord, hvis mening og emotion brager igennem ... at man kan kegle ud over et nyt afsnit ved næste gennemlæsning ...

Den, og så Aksel Sandemoses "En Flygtning Krydser sit Spor".


Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte eller noget
helt femte?

Romaner, sci-fi og visse former for fantasy. De intelligente former. Livet er for kort til selvcentrerede testosteronbiografier ...


Hvilken bog læste du sidst?

China Miéville: "Iron Council"

Hvilket køn er du?

Øh .... hun, sidst jeg så efter.

23.4.06

Hvad tænker I dog på????? (klik for at læse artikel)

Denne artikel var dråben ...

Mit yndlings-hade-fænomen har i årevis været det jeg kalder "Alt for Damerne"-forældre. Dem, der nervøst gennemsøger deres nyeste ugeblade for den seneste trend indefor forældreskab, og som ikke udviser så megen sund sans som en loppe. Og artiklen beskriver så den seneste "Alt for Damerne"-dille.

Heeeeelt ærligt, fik I ikke klippet navlestrengen over ved fødslen???? Så var det da på tide når de er 14 - 15 år, små venner!

Man går med tullebørn på legepladsen, jada. Man passer på ungerne, javel. Men man gør altså ikke sine unger nogen tjeneste ved at forvandle sig selv til en mellemting mellem serviceorgan og vagtværn! Hvis man ikke har formået at indpode dem så meget basal etik samt sund fornuft at de kan klare en dag i byen i flok i DEN alder, har man tydeligvis ikke været sin opgave voksen! Så har man opfostret en forsamling uselvstændige forklædeklæbere - og man har KUN sig selv at takke for det!

Og inden I farer i tasterne allesammen: Jeg mener ikke at man skal gå i den modsatte grøft og lade fem være lige. Men har man indpodet ungerne ansvarlighed mens de var i den modtagelige alder, behøver man altså ikke babysitte dem igennem Blå Mandag.

21.4.06

Efterbehandling af nyspundet garn

Andre bloggere har udtrykt bekymring over at de gør det helt rigtige, når de efterbehandler nyspundet garn for at det ikke skal sno og kinke som ti spoler fiskesnøre i frostvejr.

Det SKAL vaskes for at 'sætte' drejet i garnet, hvad enten det er enkelttrådet eller tvundet. Og det SKAL tørre under let stræk, hvis man vil være sikker på at det er formstabilt.

Ovenfor kan I se hvordan jeg gør. Rebet med de store karabinhager er et sikkerhedsreb til stillads- eller broarbejde, og de store hager vejer ca. 100 gram. Det vaskede, grundigt aftrykkede garn hænges på et kosteskaft, op på to altankassekroge, og hagen hægtes i feddet. Efter et døgn er garnet tørt (med mindre det pisregner) og i balance.

Og et nærbillede. 200 g silke/merino, indkøbt på husflidsmesse i Roskilde. Lidt tyndere end 'Duo'.

Og et enkelt glimt fra håndarbejdsfronten

- jeg spinder for tiden. Ikke så 'blogværdigt', for det er altså begrænset hvor interessant det er at se på spoler med halv-, trekvart- og helfærdigt garn.



Så jeg gik lige i mini-mode. Oldemorfirkanter, anyone?

Friste-fredag!

Der kører så mange sjove 'traditioner' rundt i blogosfæren. I alt fald blandt håndarbejds- og hobbyfolk har vi "Flash-your-stash-Tuesday", "Die verstrickte Dienstagsfrage", fotodagbogsfredage (et foto i timen i dagens vågne del). Altsammen initiativer hvor der spørges, og en stor mundfuld mennesker fromt svarer, fordi det er en glimrende måde at få

  1. fortalt noget om sig selv
  2. læst noget om andre

Fint nok. Jeg har bare lyst til noget lidt omvendt. Derfor vil jeg her på siderne indføre

FRISTENDE FREDAG

- inspireret af de gange i ugens løb hvor jeg er faldet i svime over noget. Et objekt. Et website. En person. Et stykke musik. Eller noget helt ottende. Noget man enten ikke har råd til, ikke har mulighed for, eller bare ønsker sig (og nej, det bliver ikke en gaveindpakket Johnny Depp eller noget i den stil).

Så kan alle de mennesker, jeg læser blog hos til hverdag nemlig bare få kan de!

Den første fristelse er nu foranlediget af min mor, som vil ha' tomatplanter på sin terrasse. Hun lagde en artikel i skødet på mig, hvori dette link befandt sig:

http://www.impecta.se/

og som den pligtopfyldende datter jeg er, bestilte jeg tomater. Og så gik jeg på opdagelse, hvilket jeg ikke skulle have gjort. Lige nu svømmer min hjerne med deres udvalg af læge- og hekseplanter, krydderurter, og sjældne vækster i øvrigt. Farezone for havefolk!

Jeg magter slet ikke det med billederne, så kommer der savl i mit tastatur .....

19.4.06

En anden slags bog-meme

Jeg morede mig kongeligt over denne artikel i dagens avis:

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=449137

- fordi det ofte er ufrivilligt morsomt, når man får bekræftet de fordomme man går rundt og siger bare ikke KAN passe.

I dagens løb har en idé taget form, som hermed præsenteres:
  • er læsevanerne i det skandinaviske blogland lige så fastgroede?
  • kan man overhovedet lave valid statistik på den slags?

Derfor søsættes her en lille, uformel undersøgelse af læsevaner, men udformet anderledes end det bogmeme der cirkulerede sidste år. Jeg sender den til fire mennesker, som hver sender til fire osv - og beder om svar både på blog og på mail. Den 1/7 vil jeg så 'lukke for tilgangen' og prøve at lave en samlet fremstilling, som forhåbentlig vil være til nogen moro. Enten på grund af bekræftede fordomme, eller fordi vi får lært noget nyt om hinanden.

Og nu til spørgsmålene:

  1. Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller 'aha'oplevelse?
  2. Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
  3. Hvilken bog læste du sidst?
  4. Hvilket køn er du?

Jeg har valgt at sende opfordringen til tre kvinder i tre skandinaviske lande, nemlig Fru Schwartz, Frida og Bente B. For at gøre besvarelserne så fyldige som muligt vil jeg opfordre til at man også sender til mænd!

Hvor religionen går ind, går forstanden ud ... (klik for at læse)

Jeg ved da kun alt for godt, at en biskop ikke snakker for sin syge moster, men for sit levebrød - men heeeeeeeelt ærligt, er det her ikke en phis i en hornlygte?

Kære Steen Skovgaard:
Enhver form for sorghjælp til børn er af det gode - og for de mange familier i vort lille land, hvor religion ville være den aller-allersidste udvej er et initiativ som bedemændenes her kun at hilse velkomment med kyshånd.
Hvis der ikke til hverdag prædikes i hjemmet, er det nok ikke lige det man skal gribe til når et barn er i sorg eller på anden måde i krise. Det kommer til at virke lige så forlorent som en amerikansk TV-serie, kan du da ikke forstå det?
At kunne snakke om døden, og om tab, uden at gribe til de flor- og hævdomvundne fraser er svært - endnu mere svært, hvis der skal tages monopol på området af personer som dig.
Det ville klæde både dig og dit embede hvis du kom lidt mere i kontakt med den måde de fleste danskere lever i dag. Selvfølgelig ville det være ideelt (for dig!) om det var dig de kom til når der var krise på programmet, men sådan er virkeligheden slet ikke.

Gå ud og snus til den. Og sig i stedet tak til bedemændene for et godt forældreværktøj til en svær tid.

18.4.06

Om missedyr og morgenritualer

Man skal lytte til sin krop, siger de kloge.

Når man er midaldrende (kronologisk, ikke mentalt!) og har født tre børn indebærer det, at når man vågner fordi man skal tisse er det bare med at komme ud af dynerne med det samme.

Det indebærer også, at man sprinter ned ad trappen til trods for de kronisk løse sacroiliacaled.

Og sidst, men værst: det indebærer at man styrter FORBI Fru Jensen, der står i køkkendøren og vil have fyldt sin madskål!

Det er kort sagt en enten-eller, men alligevel lose-lose-situation!

Det første giver sig selv. Det andet hævner sig også af sig selv. Det der med at gå forbi katten har sin helt egen konsekvens. Fru Jensen hører nemlig til de katte, der skælder ud. Og hun er trestjernet græsk-katolsk overfor det med at mennesker lytter til kroppen før de lytter til katten.

Så mens man sidder der og letter sig kommer hun ind på badeværelset, sætter sig og stirrer stift, og mjaver forbløffende velmoduleret ad en til man er færdig og kan koncentrere sig om det hun synes er væsentligt, nemlig morgenmad. Og det er ikke 'jammermjaven', men absolut skideballe. Hvis man smågriner ad hende bliver det bare værre.

Hun MÅ have en siam et eller andet sted i sit stamtræ, tror jeg.

Første gang hun lavede det nummer med skideballen var hun stadig forholdsvis ny her i huset (hun er adopteret som voksen) - hun havde fanget en solsort og trængt den op i et hjørne ved vinduet. Jeg syntes ikke rigtig stuen var stedet til fugleslagtning, så jeg fangede den og lukkede den ud af hoveddøren. Hun gloede lamslået på mig, forlod huset, og sad ude i gården med piskende hale i små fem minutter. Derefter kom hun ind og gav mig en 'mjav-forelæsning' på mindst to minutter, hvorefter hun nægtede at tale med mig i et døgns tid. Mønstret har gentaget sig mange gange siden, når hun bare synes vi mennesker opfører os FOR åndssvagt.

16.4.06

Mere trafikidioti (klik for at læse)

- lige præcis den holdning jeg taler om her

Eller for at uddybe lidt:

Hvis man kommer fræsende med 130 km/t op over en bakketop og pløjer en fodgænger ned har man kørt som en idiot, bette mand. Hvis fodgængeren ellers går i den rigtige side af vejen er det DIT ansvar at være i stand til at undvige ham, ikke omvendt.

Gid din røv måtte klø og dine arme blive stedse kortere. Så korte at du aldrig mere kan nå et rat ...

Så er det forår, piger!


Solen stråler over hav, havn og by - vinden er let og dufter af vækst og salt - vandet er grønligt af formeringsvanvittigt fytoplankton - og bådfolket har TRAVLT.

Når man er vokset op med båd (træbåd, ovenikøbet!) har det sin helt egen dovne charme at slentre tur på havnen med begge hænder i lommen og mindes de mange kilometer fenderliste man brugte sine aprileftermiddage på at slibe som barn. Nu kan man i stedet med an vis sagkundskab følge de andres travlhed, tulle hen til solbænken i læhjørnet ved molen, og forsøge at lade som om der ikke er haveopgaver der venter.

Og så er det jo ren dovenskab med en aluminiumsmast! Næh, en pitch-pine-mast, der både skal skrabes, slibes, have linolie, tørre, og derefter lakeres - SÅ har man været på forårsarbejde. Men de hygger sig.

Nu vi er ved det med blomsterne ....



- så kan jeg ikke lade være med at synes at dette er lettere genialt. Jeg mener, hvad skal man ellers stille op med et par alt for små gummistøvler?

15.4.06

Nu er jeg blevet påskeglad!


- jeg har nemlig fået blomsterknolde, har jeg!

Hvide pompon-georginer til min gårdhave, og blå sibiriske iris som jeg påtænker at plante mellem pæonerne ude i selve haven.

Tusind tak til min anonyme 'påskehare' - dit poststempel var ulæseligt, så jeg har ikke den fjerneste anelse om hvem du er .... ÆRGERLIGT!

12.4.06

Nice try, but ... (klik for at læse artikel)

- heeelt forkert konklusion.

Danskere bliver trafikdræbt, fordi de fleste danskere er så notorisk elendige bilister! Og så er det forøvrigt rystende ligegyldigt hvor i verden de sætter sig bag rattet.

Så længe man kører som om vores hjemlige færdselslov var vejledende i stedet for præceptiv er man, for nu at sige det som det er, helt selv ude om konsekvenserne hvad enten de er økonomiske eller helbredsmæssige.
Så længe man betragter sig selv som Skabningens Absolutte Herre Og De Andre Skal Fandeme Bare Flytte Sig så snart man sætter sig bag et rat har man hverken krav på sympati, omsorg eller psykologhjælp, for som Peder Syv sagde:

For selvskabt plage skal ingen ynkes!

11.4.06

Tøser mig her og tøser mig der ...

Jeg skal ellers lige love for, at det var en af dem der skilte vandene! Blot ærgerligt at fokus flyttede fra metadebat til mudderkast, for der er ellers nok at tage fat på.

Og jeg kan lige så godt gøre min egen holdning helt klar, så hverken tøse- eller pikhovedbloggere kan tage fejl:

At bruge ordet "tøs" eller "pige" om en kønsmoden kvinde er nedsættende!

I en kommentar hos Liselotte argumenterer en af årsagerne til hele misèren med, at hun og hendes med'skyldige' havde tænkt på skolens kladdehæfter med poesibogsagtige 'sød tøs' og så videre. Og efter min mening er det lige præcis her snubleskinnen er indmuret - den tankegang der siger, at det er mere tillokkende at læne sig mod barndom og skoletid end til voksenliv og ansvarlig omgang med både sproget og medmenneskene. Uden smålig skelen til køn i øvrigt.

Den, der nok bedst har sat definitioner på er AnetQ. Pudsigt nok er det også hende der har fået allerflest 'nådigt nedladende' kommentarer fra hankønsvæsener? Det illustrerer jo så udmærket hele pointen, at når mænd føler sig truede, så kommer bemærkninger som

Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget
svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så
ender det med at være patetisk. Og ingen specielt ikke mænd kan tage det
alvorligt.

Jamen vi fokuserer jo NETOP på det vigtige. Det vigtige i hvad vi kalder hinanden. Det vigtige i at kvindelighed er meget andet og meget mere end Bridget Jones, Barbiegirls, lyserød kvalm og ugeblade, OK? At de af os der ikke kan nøjes med plasticTV, skabelonromaner, flad mangel på refleksion og stereotype kvinderoller har både ret og pligt til at forklare 'de pink' at vi ikke vil finde os i at blive trukket ned på deres plan. Heller ikke når det gælder hvad vi skal kaldes.

Og så forresten - heeeeeeelt ærligt - hvem siger at mænds opfattelse egentlig er så skidevigtig? Dether er en metadebat mellem KVINDER, og mandlige reaktioner af dette kaliber ligger på nosseplan (midtvejs mellem pikhoved og røvhul for de fatsvage). Det kan vi sgu ikke tage alvorligt. Sorry, guys - lev med det!

Nej, kære venner - sprog og formulering er ikke ligegyldigt. Der vil altid være konnotationer knyttet til ord, og hvis man absolut vil forsøge sig som sproglig skelflytter er man altså nødt til at tage en del misteltene i ed hvis man vil tages alvorligt. Ellers ender det hele i Palle Popsmart, og det er hverken kvinder, piger, tøser eller det danske sprog tjent med.

10.4.06

Min lille dosis glæde -


- blev sendt i lørdags.

Nu glæder jeg mig som et lille barn til en påskepakkegækkebrevting :)

9.4.06

Jeg går og nynner en lille sang ....

... at afsynge på melodien 'Menuet af Elverhøi' ...

Jeg ønsker mig et hæspetræ, et hæspetræ med håndtag

for skuldren den blir så øm af niddy-noddy. Åndssvagt

at lave fed af meget garn foruden rette redskab

kan ingen hjælpe stakkels mig? Uldkonernes beredskab?

Spøg til side - er der nogen der kender nogen der vil af med (eller kan lave) et rigtigt hæspetræ? Ikke en garnvinde, for sådan en har jeg arvet, men den man vinder fed op på fra rokkespolen?

Der er MANGE meter at vinde fra en spole med mikrotyndt sjalsgarn ...

6.4.06

Jeg VIDSTE det! (klik for at læse artikel)

- selvom artiklen skuffede.

Der var ingen aha-opdagelser, bare almindelig perlehønselogik.

Næh, så var vores version af perlehønselogikken fra mine yngre dage af samme konklusion, men en del morsommere:

Når man er single kommer man sent hjem og kigger i køleskabet. Derefter udstøder man et afgrundsdybt suk over det manglende udbud og går i seng.
Når man har en partner kommer man sent hjem og kigger i sengen. Derefter udstøder man et afgrundsdybt suk over det manglende udbud og overfalder køleskabet.

Det dybt tragiske er næste hvor mange langvarige forhold det rent faktisk passer på ....

4.4.06

Om generøsitet


En genganger på hobbymesserne er en knipler fra Hillerød der hedder Corry. Vi deler en lidenskab for guipure og russisk knipling, og for miniature.

Hun gav mig en gave, der har efterladt mig dybt taknemlig - og dybt ydmyg overfor sådan en gavmildhed.

Se bare her:

Tyndtynd hørtråd - fra nr. 120 op til 250! Koster formuer, hvis det overhovedet er til at få fat i! Har ligget mange år i sin æske, men ser sund og fin ud.




Og silketråd - rester fra en workshop - i havfarver, samt guldtråd der ser ud til at være ca. nr. 80 i tykkelse!

Fruen skal til tegnebrættet, for her er et stykke der bobler i fantasien. Havdyr - søstjerner - skaller - tang på en baggrund så klar at den er næsten transparent. En 2006-udgave af et brudeslør?

Døøøøøøgtig!


Jeg må gerne pudse glorie. For én gangs skyld!

Jeg købte slet ikke garn eller stof eller bamseting eller knapper eller tråd eller kniplepinde eller noget på week-endens messe!

Meeeen - jeg købte spindefiber, gjorde jeg!


Tre farver merino, som skal ombréspindes til tyndtyndt sjalsgarn. Sådan noget spinding, som SKAL foregå i dagslys ...

Og så det jeg faldt totalt for:

Merino og silke. Ikke 'skrubsilke', men fin morbærsilke. Kæmmet så det nærmest spinder sig selv - og så denne farvesammensætning. Kulsort med blå undertone samt stålgrå silke. Ligner den der salt-og-peber-hårfarve som jeg synes er så hamrende sexet (måske fordi kommunefarvet gråner så diskret?).

Og selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig, men måtte igang allerede søndag aften. Det bliver det smukkeste garn jeg nogensinde har lavet. Stålglinsende. Det ligefrem skinner på spolen, så det bliver bare bedre når jeg tvinder det. Der står allerede Orenburgsjal på min nethinde.

Med fare for at blive kaldt kætter: Dether er bedre end chokolade!

3.4.06

En velanbragt week-end

Lørdag morgen klokken alt for lidt i otte drog Bodil, Lisbeth og jeg af til storkomsammen i Roskildehallerne.
En messe/udstilling for husflids-hobby-håndarbejdsentusiaster, samt bamse/dukke/dukkehusfolket.

Det allermeste er salgsstande, men der bliver også inviteret Husflids-lokalafdelinger, som kommer og laver demonstrationsstande med alt det de (og vi) nu går og laver. Ideen er så, at de der ikke i forvejen har en eller anden kreativ hobby skal blive inspireret til at kaste sig ud i træskæring, læderarbejde, spinding, knipling, patchwork, pileflet - you name it, it's there!

De sidste to år har jeg 'bestyret' strikkecafé. Hyggeligt og inspirerende - og det er vidt forskelligt hvad folk kommer og spørger om eller skal have hjælp med. I år var der mange, der ville lære sokkehæle!


Her har jeg fanget Bodil og Lisbeth set fra mit hjørne, klar til det store rykind. Som demonstrationsstand har man selvfølgelig nogle egenarbejder med, men hovedidéen er at lade folk få lov at prøve selv. Bare en eller anden lille ting, der giver dem en fornemmelse af lige præcis det håndværk mellem fingrene. Både Bodils læder/skind og Lisbeths perler og tråd var et temmelig stort hit!


4H var der med trædyr til at male. Meget polpulært blandt de yngre messegæster, der sad opslugt og malede mens deres forældre gør det man nu gør til sådan en messe: Fortrylles af, at man ikke er den eneste nørd i verden! Det er jo vidunderligt at lytte til folk, der brænder for deres hobby - og den respons man får er ikke afhængig af om man brænder for det samme. Det handler vist mest om at genkende flammen i andre!



Jeg ved ikke helt hvilken flamme der kommer til at brænde i denne unge mand - men han opdagede min nissehue med pels og faldt pladask for den.

Der var så mange forskellige ting i år at jeg simpelthen har opgivet at bringe billeder fra alle standene, og i stedet vise et par snapshots fra årets nyhed: japanske sizukudukker. Det som især var spændende var, at det var helt unge der kom med deres dukker, dukkernes tøj - og selv var klædt i deres egen version af Japanese Goth. Et befriende kreativt indslag blandt alle os fodformede klidmostre! Og hvor fedt at se en flok unge sådan cirkus mellem sytten og førstityverne forklare om deres dukker, om deres påklædning, om deres subkultur.


De afstedkom helt klart diskussion rundt om i krogene - men eftersom de allerfleste kreativt orienterede foreninger og organisationer har enormt svært ved at tiltrække de unge synes jeg jo det var så dejligt at se dem. Også at have noget konkret at pege på, når jeg fortæller vores bestyrelsesmøder om og om igen at det er nettet og kontakten ud over grænserne der er vejen frem.



- og så var de jo smukke, dukkerne!