23.1.07

Er vi ikke ved at blive LIDT for provinsielle? (klik for at læse artikel)

Man har et godt ord på engelsk.

PAROCHIAL
Det betyder 'indskrænket' - 'indsnævret' - 'snæversynet' - se bare Wikipedias definition:
Parochialism
From Wikipedia, the free encyclopedia

Parochialism is the attitude or state of being parochial in its sense of a rather polite adjective to point out showing an interest only in the close (at heart) aspects of what is mainly a much broader subject:Like in countries where every village and every part of town has a parish ([Late] Latin: parochia) — with typically locally organized circles, events, etc — possibly having little attention for what goes on in the much larger Church that mainly has more, other, and perhaps more important things in mind: focused on the local scale (thus within a particular point of view), by having (too) little contact with the broader outside, showing meagre interest for and possibly knowledge about the universal scale.
Parochialism does relate directly to culture and economics in regards to a local culture or geographic area's government making decisions based on personal relationships instead of uniformity. This supports and/or leads to governmental corruption and deters real economic health and outside investment. Parochialism reinforces an insular society and economy, many times to the detriment of the citizens who are the willful victims of parochialism, their local prejudices and regional attitudes played upon by politicians of all colours.
Det er der vi er på vej hen, her i vores lille land. Småtskåret aflukning fra resten af verden - med mindre det drejer sig om virksomheder der skal tjene penge på resten af verden. Samme virksomheder har i øvrigt ofte enorme problemer med ansatte, der ikke formår at se op over kanten af eget provinsgrødfad - også når de sidder i Timbuktu eller Texas ...
Kan vi ikke blive enige om, at vores stort set eneste råstof er mennesker? Og at alle råstoffer skal forarbejdes før de bliver til noget brugbart? At forædlingsprocessen (uddannelse) er noget man på sigt lever bedre af end man lever af dosmersmagende grød?
Måtte vi snarest få folk på Tinge, der haver dette erkendt.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dana, det er et emne jeg er meget optaget af, dette at være "parochial". Jeg oplever det i DK og jeg oplever det her også i Eire. Jeg tror det har med størrelsen af vore befolkningstal at gøre, globaliseringen er en trussel mod vores kultur, vi bliver insulare. Minoritetssprog er også en faktor.

Jeg revser vores smålandskultur, revser menneskeressourcen for at være for ensporet og lukket. Med den anden dobbeltmoralske hånd jamrer jeg over at det smukke danske sprog, en væsentlig del af vores kulur, bliver udvandet af engelsk, min egen smukke insulare furdialekt er ved at uddø ...

Det er svært at være et helt menneske! Men nye folk på tinge, der kan forene de to hænder, dem håber jeg ikke vi skal vente alt for længe på.

PS. Jeg har kun læst overskriften i avisartiklen.

Dana Watsham sagde ...

Vi er jo i princippet enige, Irene - jeg begræder også min barndoms femøske, der stort set er forsvundet. Jeg harcellerer i det uendelige over dårligt dansk.

Handler det ikke (som med så meget andet) om at finde en balance? Bevare uden at museumisere, være åben uden at blive rodløs?

Anonym sagde ...

Jeg har svært ved selv at finde balancen, men det er vist fordi jeg i bund og grund er perfektionist og det er uforeneligt med vægelsind.

Jeg øver mig hver dag i balancen ...

Dana Watsham sagde ...

*S*

Øboer er og bliver øboer ... jeg mener, der er smukt på Femø, og himlen er høj. Men den mentale horisont er ikke meget højere end det mikroskopiske tidevand, og det er der vist ingen der får noget godt ud af i længden. Befolkningen er overvejende pensionister, de få børn der er tager færgen til Lolland for at komme i skole, så det er et refugium snarere end en fremtid.
Det ægte 'parocial mindset' er jo det der viser sig på danske uddannelsesinstitutioner - at udenlandske studerende er noget FARLIGT, nogen man skal tjene penge på snarere end at undervise, noget man er bange for og helst så forsvinde - fra politisk hold, altså. Det synes jeg vi som danskere burde føle den dybeste kollektive skam over.

Anonym sagde ...

Dana, jeg er glad for at Fur ikke er Femø. I store kredes på Fur er der meget højt til loftet med megen tilflytning og Limfjordsteateroptræden, foreningsliv og bryghus ...

Når det er sagt, så græmmes jeg over denne "dem og os" holdning. Naturligvis er der forskel på mennesker fra forskellige kulturbaggrunde, men det er jo netop i forskellen magien sker! At finde nye veje, nye perspektiver men med Pia Whatsits og Fjoget ved roret, så ...

Dana Watsham sagde ...

Horisontens højde og folketallet er direkte proportionale størrelser.

Når der ikke er mere at leve af, købmanden lukker om vinteren, færgen tager en time hver vej fra et færgeleje der er mindst 30 min's kørsel fra nærmeste købstad og 2 timer fra nærmeste storby - så ender man med, at dem der bliver boende på årsbasis er dem der ikke tør eller ikke orker at flytte - eller ikke har brug for det. Pensionisterne (og en håndfuld bagstræbere!). Og når folketallet kommer ned under 200 fastboende, er det ikke så meget man magter.

Os der kun kommer på besøg magter slet ikke. Kun at brokke os.

strikkeforsker sagde ...

Så sandt som det er skrevet... selv indenfor for den åååhhhh så internationale universitets verden trives den holdning iøvrigt i bedste velgående.
Hvorfor ikke tillade udenlandske studerende, når danske ikke gider de naturvidenskabelige uddannelser?

Et multikulturelt (forsknings)miljø er dynamisk og fremme tolerance.

Rene danske miljø er som regel statiske, indspiste og navlepillende. Vi har brug for internatinale studerende og forskere, hvis dansk forskning skal overleve ellers ender vi som et museumsland.

Hvis Danmark skal overleve globaliseringen er vi nødt til at forstå verden omkring os, men samtidig bevarer det "danske". Desværre ser det ud til, at DK barrikaderer sig for verden udenom. suuuuuuk.