4.3.07

Min nye lader kommer en af dagene -

- men jeg savnede sgu et fungerende kamera i dag.

Et halvt kilo minutfrisk stenbiderrogn har de smukkeste farver, og glans i hinderne ... at den så er knap så køn, mens man moser med vand og piskeris for at fjerne samme hinder er helt uden relevans. Derefter får den et heftigt drys havsalt og stilles på køl mens man forbereder resten.

Man bager en gang letsalte vandbakkelser (eller 1-2-3-4-bagværk som jeg kalder det):

Tænd ovnen på 200 grader. Den skal være rigtig varm fra starten!

100 g saltet smør
3 dl vand
- koges sammen til smørret er helt smeltet, og det bulderkoger igen.
Så tilsættes 2 dl mel, og det koges sammen under ivrig omrøring til det er blankt, glat, ensartet og slipper gryden. Tricket her er at koge længe nok.
Tag gryden fra varmen og lad det køle lidt, mens man pisker 4 æg sammen med ½ tsk salt.
Pisk æggeblandingen i dejbollen lidt ad gangen. Husk at piske massen HELT ensartet mellem hver sjat æg - jo mere luft man kan lokke ind i dejen på dette tidspunkt, jo bedre resultat.

Hæld dejen i en pose og sprøjt ud på bagepapir. Denne portion burde blive til 12 stk. Bages 20 min. for LUKKET ovndør - hvis de får træk under bagningen kollapser de.
Afkøl på rist og flæk (eller skær et hul i siden).

Mens de bager, kværner man i en skål (stavblender ell. lign. redskab er en god hjælp):

2 modne avocadoer
3 spring onions
saft og reven skal af 1 lime + evt lidt citron
lidt salt

- og rører en let dressing af 2 dl mager græsk youghurt + 1 spsk cremefine eller lign. produkt

30 sek før servering ekspederes avocadomassen i vandbakkelserne (evt. v.hj.a. sprøjtepose) og toppes med masser af rogn - en klat youghurtdressing på toppen - drys evt. med lidt hakket spring onion.

Så er det nemlig FORÅR!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Har lige opdaget din blog! Og det ser ud til at være en god opdagelse!
Sjovt, det der med kvinder, der kalder sig "piger", det har jeg også et problem med...Men , trods min høje alder, kan jeg sagtens finde på at gå i lyserødt!!
KH Miri

Dana Watsham sagde ...

Jeg takker for de pæne ord :o) og undlader selv at gå i lyserødt. Jeg får en umiskendlig lighed med en Grisling-ballon.