25.5.07

Dagens CHOK! (klik for at læse artikel)

Så kan USA godt stryge linjen "land of the free" fra nationalsangen!

20.5.07

Tanten er ikke vred, Tanten er IRRITERET!

Hvordan kan det være, at bestemte kameratyper går i stykker på en ganske bestemt måde?

Mit gamle PowerShot døde sidste år (I kan finde indlæggene i arkivet). Det holdt helt enkelt op med at registrere, at det fik tilført strøm og at der sad et flashkort i det. Først i små ryk, og derefter definitivt.

Så købte jeg et brugt for en ganske rimelig sum - og nu gentager det nøjagtig samme proces. Præcis på samme måde.

FANDEN OG SGU!

Jeg mener - når kameraet ikke fungerer, får man hele tiden og konstant øje på ting der burde knipses. Kattene flipper rundt og laver de underligste ting. Pæonerne står med store, svulmende fede knopper der bare venter på at eksplodere i blomst. Der kartes uld + hund til strømpegarn, og det laver de smukkeste farveschatteringer (samt vækker kattenes bølleinstinkt). Næste weekend skal jeg til Sorø til 4H-dag og undervise unger i at spinde på håndten.

Og der er 14 dage til jeg har råd til at købe et nyt. *snøft*

16.5.07

Smag og behag ...

Ventemusik i telefonen.

Det kan være mange slemme ting.

I dag har jeg oplevet:
  • Elton John
  • Supertramp
  • Queen
  • Rondo Venetiana hakket i småbidder
  • og rosinen i pølseenden: direkte aftapning fra Radio 100 FM ... der er intet som at hænge på ventemusik, og så galper éns telefonrør: "Du lytter til ........". Godt jeg lige havde tisset af, for grineflippet ville have åbnet alle sluser ...

14.5.07

Mødre, altså!


Her ligger man fredeligt og snupper en morfar i solstriben -



- og så kommer éns irriterende mor og påstår, at man skal have vasket ører!



Lasåforpokkermineørerværeifred!

13.5.07

Min ejer er dum. Er din osse det?

Jeg smed Paddington ud mens jeg gramsede garn, fordi jeg ikke rigtig synes andre mennesker kan være tjent med eftervirkningerne af Meget Hjælpsomme Hankatte.

Dan jeg åbnede døren for at lukke ham ind igen, sad han og Tumle i forgangen mens de stirrede ud i regnen, og helt tydeligt var i gang med at ynke sig selv og hinanden fordi de ikke måtte være inde.

Byttekasse


En dejlig ting at komme hjem til efter en l a n g fredag - sokkebyttekassen stod og ventede. Efter en lyngennemgang blev den stillet lidt til side, for (*gys*) sengen lokkede mere end garnet. Og så vidste jeg jo, at jeg ville få det meste af lørdagen i hyggelig ro, eftersom gutterne havde planlagt en Københavnerbiograf-og-besøge-moster Sanne-tur. Så lørdag eftermiddag blev indholdet tiltet ud på bordet til grundig gennemgang.


Der var tre nøgler Opal Silke. Jeg er vild med de blå - men havde ikke noget silke at bytte med, så de røg retur i kassen.


Så var der noget sekstrådet. Den der Hundertwasser er ret lækker - men igen, det eneste jeg havde at bytte med var en zebra som Sammy har 'sat sig' på. Retur i kassen.


Noget bomuldsblanding. Der snuppede jeg den lækre blå yderst til højre -


- og lagde en rød/lilla/blå i stedet. Derefter blev det 'almindelige' firtrådede sorteret i 'dem jeg godt kan lide' og 'nejjjjjjjj' - sidste kategori retur i kassen, så jeg stod med disse her og skulle vælge.


Efter gennemgang af samlingen endte jeg så med disse her, som jeg gerne ville af med -


- så her er hvad jeg tog ud af kassen, så de andre kunne komme i.

8.5.07

Dagens morsomste overskrift (klik for at læse)

" .... karaktermord på Pia Kjærsgaard"

Undskyld mens jeg brækker mig af grin - man kan ikke myrde noget, der ikke findes! Men det er da meget betegnende at H. Quortrup klistrer etiketten 'karaktermord' på ethvert tilløb til sandheden.

Nu er det ikke fordi den små Frevert ellers har opbygget et omdømme som sandhedsvidne om noget som helst, men der er jo som bekendt et gran af sandhed i "Hell hath no fury like a woman scorned" - og lur mig om ikke der er kommet en håndfuld ramsaltede fakta med i hendes bog?

Man kan også vælge at vente på den forudsigelige øvelse i at gradbøje den totale ytringsfrihed, som DFs medlemmer og vælgere ynder at proponere. Det bliver underholdende, tror jeg!

P.S.: En anmeldelse af Pixibogen kan læses her.