20.5.07

Tanten er ikke vred, Tanten er IRRITERET!

Hvordan kan det være, at bestemte kameratyper går i stykker på en ganske bestemt måde?

Mit gamle PowerShot døde sidste år (I kan finde indlæggene i arkivet). Det holdt helt enkelt op med at registrere, at det fik tilført strøm og at der sad et flashkort i det. Først i små ryk, og derefter definitivt.

Så købte jeg et brugt for en ganske rimelig sum - og nu gentager det nøjagtig samme proces. Præcis på samme måde.

FANDEN OG SGU!

Jeg mener - når kameraet ikke fungerer, får man hele tiden og konstant øje på ting der burde knipses. Kattene flipper rundt og laver de underligste ting. Pæonerne står med store, svulmende fede knopper der bare venter på at eksplodere i blomst. Der kartes uld + hund til strømpegarn, og det laver de smukkeste farveschatteringer (samt vækker kattenes bølleinstinkt). Næste weekend skal jeg til Sorø til 4H-dag og undervise unger i at spinde på håndten.

Og der er 14 dage til jeg har råd til at købe et nyt. *snøft*

9 kommentarer:

Vivian sagde ...

Sådan er det med digitalkamaraer, kan jeg også konstatere, efter at have haft "seriel-fejl" på mit forrige kamera - som til sidst heldigvis udgik fra produktion så jeg fik et nyt *gnæg*

Er garantien udløbet???

Viv

Tina sagde ...

Aaaiii hvor er det surt altså!!! :(
Jeg ville slet ikke kunne klare mig uden mit kamera...b rrrr får helt gåsehud ved tanken!!
Men jeg tænker også om den er ude over garantien? Og hvad med de 2 års reklamationsret???

Jeg er ved at få nyt bundkort i min laptop, på reklamationsretten!

Håber det bedste for dig!!! :)

Dana Watsham sagde ...

Akkenej, ingen garantier - kameraet er ca. 5 år gammelt. Der er ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen.

Sifka sagde ...

Man får det da helt skidt på dine vegne over alle de tabte motiver.

Du må skaffe dig en sponsor, eller et eller andet i den stil :-)

erlingh_123@yahoo.dk sagde ...

Og så har vi stadig en flok velfungerende analoge kameraer, som er både 30 og 40 år gamle, og rigtig godt brugte. Æv, med de digitale.
Erling (Danas far)

Dana Watsham sagde ...

Jamen det er eventyrlig irriterende! Det gamle A1 er skam støvet af og har fået film i - men ventetiden fra fotografering over fremkaldelse ... *grrrrrr*!

Regitze sagde ...

der er ret mange ting, altså ting, jeg ikke ville savne. men på top tre over ting, jeg nærmest tænker på som kropslemmer er kameraet, laptoppen og mobilen. tre digitale fiduser, som har afløst collageklistring, boglæsning og brevskrivning.
du må køwe et på klods!

Dana Watsham sagde ...

Jeg køwer af princip ikke på klods - i stedet tuller jeg rundt med det analoge kamera. Jeg får akutte abstinenser, hvis der ikke kan fotograferes!

Men jo, vi har fået andre savn. Digikameraet. MP3-spilleren til lydbøgerne. Mobilen. Jeg er ikke bukket under for laptop-bølgen, men det er velsagtens kun et spørgsmål om tid.

Pedrsn™ sagde ...

Surt show!! Det næste er så - når man skal finde erstatningen..

For hvilket kamera skal man så kaste sig over ;)