30.6.07

I'm in looooove! (advarsel: vi bli'r lige pindenørdet et øjeblik!)


Her gik jeg og troede, at de Knitpicks-rundpinde jeg købte i vinter var créme de la créme ... det er de også. Men de har fået en seriøs konkurrent: Addi Lace.


Optisk: Messingen er charmerende. Alle ungerne i bussen sad og hviskede: "Nu strikker hun med GULDpinde????", og jeg mindedes en gammel dame jeg traf som temmelig lille, der havde messingstrømpepinde der lynede og blinkede.

Spidsen er ikke h e l t så god som på Knitpicks. Til gengæld er wiren blødere, og enderne er en anelse lettere.

Eftersom jeg ofte strikker i offentlige transportmidler, bruger jeg oftest 60 cm rundpinde af pladshensyn, og så er wirens smidighed så afgjort en faktor. Stiv wire = ømme håndled. Når man er nede i en 2½mm pind er vægtforskellen ikke det store, så den betragter jeg egentlig som uvæsentlig.

Foreløbig vurdering: Skal man strikke mønster på hver pind, så man skal manipulere omslag+maskeindtagninger, er Knitpicks vinderen. Den lidt slankere spids gør det simpelthen nemmere. Strikker man mønster på hveranden pind er Addien suveræn. Også fordi messingen bliver varm i hånden på en anden måde.

Feriebørn

Rune er kommet hjem fra Sverige, og har fået job på vestegnen. Indtil han får et ordentligt sted at bo er vi blevet værter for hans katte.


Hils på Tora (Tiger på japansk)


- og Ninjai (lille ninja).

De fastboende missedyr er ikke helt overbeviste - vi får en uges tid med en del hvæsen og knurren - men heldigvis er både Paddington og Tora et par bløddyr. De tager det nogenlunde. Det er mere pigerne ... Fru Jensen was not amused. Så vi drysser tæppet med katteurt, holder madskålen fyldt og gruskassen ren, og krydser fingre.

Det sete afhænger af ....


Er det bare mig, eller er der noget livsbekræftende vulva-agtigt ved sådan et træ der læger et beskåret sted?

24.6.07

" ... for nu er det sommer i Danmark" ...


- når Sammy og jeg bruger en times tid på at ordne jordbær - MANGE jordbær -

- og sætter saftkogeren over til en omgang vitaminbombe, der smager af flydende solskin og gør så godt i en tør hals -


- og en grydefuld jordbær-rabarbersyltetøj med citronsaft og reven limeskal -


- når man opgiver at spinde udendørs, fordi der kommer en byge trækkende hver gang man har fået slæbt rokken ud og hældt kaffe op -



- og når man samles med en stor del af byens befolkning til Sankt Hansbål nede på marinaen.

Vi tog en fælles mindefnisen over det år med tordenbygerne, hvor taleren fik vævet sig ind i en del forvirret ævl om midsommertraditioner og asetro, hvorefter der stod en regnbue i sydvest. Han vævede videre, og så var det pludselig en dobbelt regnbue - og to sætninger senere var den tredobbelt. Derefter brød en tilhører stemningen ved at råbe: "Hold nu kæft, XXX, ellers kommer de allesammen væltende ned over broen om lidt", og forsamlingen brød sammen af grin. Det har vi aldrig glemt.


Og et bål i sommeraftenen er jo så stemningsfuldt. Jeg smed min sædvanlige buket belladonna til minde om dem, der ikke fandt det så satans stemningsfuldt. Dem skal vi nemlig også huske på af og til.


Solen sænkede sig så sagte og smukt, mens ungerne fik lov at lege længe ude og de voksne fik en sludder og sladder og alt det andet networking, som er så vigtig en del af at leve i en lille by.


En perfekt citronmåne hang deroppe og smilede skævt -


- og der blev lavet pinde til ristning af skumfiduser. Det er en opgave der skal tages meget alvorligt, når man har den der Huck Finn-alder, hvor bål og skumfiduser og at hænge ud med gutterne er det vigtigste ved Skt. Hans.

På vejen hjem blev vi modtaget af Fru Jensen, der insisterede på en lille gåtur. En mjavende misse der gerne vil luftes af sine mennesker er svær at modstå.


Dørvogteren tog imod da vi kom helt hjem. Ifølge Liselotte havde han ikke forladt dørtrinnet mange sekunder ad gangen mens han ventede.

Endnu en skive af salamien ... (klik for at læse)

Jeg ved godt det er agurketid - men hvor langt ned kan man komme? Hver gang man tror, at nu skraber de bunden, tager de lige et nøk til.

Læg især mærke til dette:

...imod Pia Kjærsgaards forslag om, at ministre skal have mulighed for at bryde tavshedspligten og lægge fakta på bordet, når asylsøgere begynder at drive deres sag gennem medierne.


Der røg endnu en lille bid af tanken om retssikkerhed - for ALLE.

Og endnu engang er det bevist, at de største trusler mod en civiliseret stat kommer indefra.

19.6.07

Dagens sprogspasser


Kan nogen af de trophaste læsere oplyse mig om der findes et europæisk sprog, hvor ovennævnte bogtitel ville være grammatisk korrekt???

Med bogens pris in mente må man blot nære det lønlige håb, at der har været en korrekturlæser på det indvendige - men hvis en SÅ grov fejl som den titel får lov at slippe igennem, er håbet vist at sammenligne med en snebold i Helvede.

O tempora, o mores!

UPDATE:

Bogen er nu fjernet fra de to bogladevinduer, hvor jeg har set den. Man kan nære det lønlige håb, at forlaget har tilbagekaldt den til efterrettelser?

Så forsvandt princippet om lighed for loven (klik på overskriften for at læse artikel)

Hvad er det lige der sker i vores lille land?

Lighed for loven har været et fastlagt princip siden Jyske Lov - men nu er det åbenbart slut med det? Væk med retsstaten, ind med en krydsning mellem bananrepublik og Apartheidstat?

Fy for pokker, hvor er der nogen jurister der burde ha' rådsmag i munden.

Og lur mig om ikke det hele drukner i et eller andet stykke spin? Det er nemlig et væsentlig alvorligere angreb på danske værdier end nogen udefra kommende har kunnet klare, væsentlig større end ytringsfrihedsdebatten - og det er 'vores egne' der laver det.

17.6.07

Hektisk (forlænget) weekend, del 2

Så oprandt dagen. Der er nu noget over at stå op før en vis mand får sko på, efter gårsdagens køkkenindsats og nattens æresportophængning (stor tak til nabo Lotte, som var en uvurderlig teknisk og praktisk bistand!!!), for at synge morgensang med rusten røst.

Folk kom myldrende. Både blandt musikere og pædagoger er lange stabile ægteskaber mere undtagelsen end reglen, så der kom kolleger, venner og familie fra fjern og nær for at hjælpe med fejringen.


Desværre pisregnede det. Vi skulle jo ha' stået nede på dækket og spillet op mod altanen - så de gamle kunne ha' stået på balkonen og vinket på bedste royale vis. Jeg mener, som det kan ses fyldte vi det meste af svalegangen! Om ti år er der vist en mistelten samt vejrgud vi skal ha' taget i ed først!


Så dukkede vi ind under bøgeløv, silkeblomster og krysantemer for at læsse gaver og blomster af. Det måtte foregå i hold -


- mens guldbrudeparret tog overblik over fremmødet, iblandet udbrud over dem man ikke havde set i MANGE år.


"Vandkanten" fik lov at stå for morgenkaffen. Det ville ha' været ganske uoverskueligt at skulle bespise/bekaffe alle de mange mennesker holdvis oppe i lejligheden.


Noah og Inèz syntes det var sjovere at køre klapvognsræs i den mennesketomme arkade. Så kan man virkelig få fart på!




Den gamle blev trukket op ved de små krøllede sådan rent musikalsk. Han (og vi) nød det!


Noah var ikke helt sikker ;o)


Det var søster, Anker og vi andre så til gengæld -


- også guldbruden -


- men selv den sejeste bliver træt på et tidspunkt.

Da det punkt indtraf, fulgte vi brudeparret op igen, og forlagde festen til Jørns hus.

Tusind tak fra hele familien til alle, der kom. Hver og én af jer var en glæde, og ingen ville vi have undværet. Og undskyld til de af jer, vi ikke fik fat i ...

I dag er det søndag. Mit hoved holder fri.

En hektisk (forlænget) weekend, del 1

Jeg tog to feriedage - forberedelser til guldbryllup, sidste forældremøde før sommerferien, samt almindeligt familierod kunne ikke klares sådan på venstre hånd og efter fyraften.

Vi havde nemlig aftalt, at det sidste forældremøde før ferien skulle bestå af, at børnene lavede mad til deres forældre, under ledelse af yours truly ... og da vi lagde planerne i sin tid havde jeg da lykkeligt tænkt guldbrylluppet i næste week-end. Jaja, med en feriedag kan meget klares - når det andet er varetaget dagen i forvejen.


Så fredag klokken 14:00 mødtes jeg med 12 ivrige unger fra 6.C i skolekøkkenet. Efter lidt indledende forklaringer (samt iddergnidder om 'hvem der plejer at gøre hvad") fik vi både rørt brownies sammen, stoppet grofthakket persille i måsen på 16 kyllinger, skrubbet 10 kg nye kartofler, lavet 1½ liter pesto (stavblenderen var nær gået i coma!), samt lavet grøn salat, frugtsalat, gammeldags agurkesalat, rabarberkompot med ingefær, samt to opvaskebaljer råcreme.

Ungerne fik lært kunsten at improvisere et samlebånd - så tager det kun 12 minutter at klargøre pestobrød til 50 personer.


Og de både vaskede op, fejede gulv, og knoklede i det hele taget så jeg var MEGET stolt af dem.


Forældrene kom, så, og ÅD. Alle blev mætte, og alle var imponerede over en treretters menu from scratch i hænderne på deres egne unger.


Her er så det meste af køkkenholdet. De sidste var gået ned i gården med en fodbold.

Det bliver bestemt ikke sidste gang!

13.6.07

Overspringshandlinger? Hvad snakker du om????


Så er vi på det punkt, hvor jeg ønsker mig to ting:

  • At jeg ikke var så vild med at spinde meget tyndt
  • Et hæspetræ

- for at forvandle tre spoler kniplingstyndt garn til fed via en almindelig garnvinde er en langsommelig proces, som jeg ved giver en øm skulder.

I aften, måske ....

12.6.07

Byg dog en mur, Søren! (klik for at læse artikel)

Hvor mange typer indvandring er det snart man skal være bange for for at være en god DFer?

Hvad bliver det næste? Min sommerophedede hjerne koger over med avisoverskrifter som "Vestjylland oversvømmet af Læstadianere", "Pas På De Vilde Nordmænd", "Finner udgør en Trussel Mod Danskheden", "Er Islændinge Kulturberigelse?" ...

Gid de landsbytosser snart ville få et lidt mere solidt greb om virkeligheden - for slet ikke at tale om de "Danske Værdier" de har så travlt med at slå sig op på. Jeg mener, det nordiske samarbejde (gamle kolonier osv), arbejdskraftens frie bevægelighed, ligheden for loven - det er hvad jeg forstår ved grundlæggende danske værdier. Det ser ikke ud til at de eksisterer i DFs ordbog?

Det ville være SÅ godt, hvis et partimedlem med autoritet til at udtale sig en dag tog bladet fra munden og talte lige ud af posen:
"Vi vil have et lukket Danmark. Vi vil have alt det fremmede ud. Ingen og intet over, hvad Pia kan fatte."

Så vil de godt nok få et forklaringsproblem overfor de 75% af befolkningen, der er i stand til at fatte mere end Pia (og Søren, som kun fatter hvad han VIL fatte) ....

9.6.07

Bevar naturen - sylt et egern!

Nej, ævl - men det var et godt slogan.

Tag i stedet husets bestand af fødevaregodkendte spande og gå ud i naturen. Find et hegn der ser sådan ud, og kan duftes på laaaang afstand:

Prop blomster + stilke (de gør noget for smagen!) i spande, sådan 3/4 fulde, og sving forbi grønthandleren på vejen hjem. Til hver spand skal bruges 4 citroner og 2 limefrugter uden overfladebehandling.

Vel hjemkommen skrubber man sine citrusfrugter grundigt, mens man koger vand - ca. 4-5 liter pr. spand. Skær citrusfrugterne over og håndpres dem ned i spanden, drop osse skallerne i, og hæld ½ kg sukker pr. liter vand ned til det hele. Når vandet koger hældes det over indtil spanden er fuld, og der røres til sukkeret er opløst.

Rent viskestykke og låg (eller skærebræt eller fad eller whatever bare det slutter tæt) lægges på, og spanden stilles skyggefuldt og køligt i 3 dage. Gerne badeværelse eller lignende, for det udsender en svag, men umiskendelig møf af hankatteurin - knap så lækkert i køkkenet.

Update på opfordring:

Man kan også godt lave en sukkerfri version - skift da sukkeret i ovennævnte opskrift ud med 1 bøtte Atwell i pulverform og max. tre liter vand. Samme trækketid som den klassiske.
Da en mættet opløsning af kunstigt sødestof ikke har det samme osmotiske tryk som en sukkeropløsning bliver smagen lidt anderledes, derfor skal der flere blomster til pr. portion - og da det heller ikke har samme konserverende effekt som sukkeret, er opbevaring på frost et absolut must. Vi har prøvet med konserveringsmiddel og flasker, og der skal så meget atamon i at det kan smages (bwadr!).


Konserveringsmiddelfri opbevaring:

I de tre dage saften trækker, gemmer man selv + naboer + familie + hvem man ellers kan overtale alle deres mælkekartoner, som skylles grundigt.
Når trækketiden er ovre, sies væsken gennem et skoldet viskestykke (eller en gammel stofble, de er ideelle til formålet) op i en helt ren spand. Overskydende væske vrides ud af de halve citroner og limes, og den let ulækre masse i viskestykket vrides for de sidste dråber.

Og nu til det geniale:

Sæt en 4-liters frysepose ned i hver mælkekarton, og hæld saften på.



Brug vasken, for til trods for al rettidig omhu spilder man - og sukkerholdig saft sviner ganske umenneskeligt.

Slut af med en knude, og sæt det hele i fryseren. Kartonerne gør, at man kan pakke saften tæt uden pladsspild - der kan (bevist) stå 25 liter saft på bunden af en 90-liters kummefryser. Mine gutters psoriasis (der har det med at reagere på visse konserveringsmidler) foretrækker det på den måde. Ingen atamon, ingen flaskeskoldning, aldrig mere gæret saft.

I dette forhold kan saften fortyndes 1:6 - masser af isterninger og et par myntekviste - sommer i glasset. Smager egentlig allerbedst når depressionen bider i januar.

7.6.07

Lidt tekstilnyt (bare en anelse)



Næsten klar til at tvinde. Jeg glæder mig egentlig ikke til at skulle køre knap tre kilometer tvinding ... det ender med at blive en anelse småkedeligt henimod slutningen af spole to ...


Busstrikketøjet.


- og aftenstemning med jordbær, diagram og udsigt til kattenes fjumsen omkring.


Tumle og Paddington bliver et år i dag.

Tillykke, I to tossemisser!

5.6.07

Nydelse er så meget forskelligt ...

- som for eksempel at have en hel fridag til at lege med .. jaja, kamera. Digital spejlrefleks er noget helt, helt andet end det analoge - men det kan nogen ting der ligner, og så nogen ting der funker helt, helt anderledes.


Som sædvanlig var Mogens' stokroser de første i kvarteret til at springe ud. Fru Jensen og jeg har besøgt dem hver dag den sidste uge og bare ventet. Det må være et eller andet genetisk, for planten står på et gadehjørne, hvor den får AL vestenblæsten.


Fru Jensen var så venlig at posere, henslængt over naboens bil -


- mens Kaptajn Flint ikke helt har fattet den der med hunkønsvæsener draperet over et køretøj som noget attraktivt, og mere ser biler som steder man varetager den personlige hygiejne uden videre fine fornemmelser.


Dette er en kommunal trafikblokker - en brøndring fyldt med jord. Ud over disse skønheder rummer den kongelys. Det sætter vi hekse stor pris på!


Damaskusrosen ved fordøren. Den dufter endnu skønnere end den ser ud til.

På min side af fordøren er der mosroser på vej. Jeg elsker de lådne knopper - og duften!