28.12.07

Fredelige mellemdage


Fødselsdag er dejligt - tak for alle hilsenerne, både på mail og her - familien samlet til jul er mere dejligt, med alle i godt humør og ved brugbart helbred.

Endnu dejligere er fri i mellemdagene for første gang i fem år - det føles helt vildt at holde fri, sidde ved rokken med Angel-pels og vide, at nu er partyrunden overstået for denne gang.

Fætter-kusinetamtam på anden juledag gik som det plejer - tonsvis af snak, fjollen rundt med ungerne, god mad og endnu bedre vin, en lille single malt eller to,

- og i dag har jeg haft det sådan her!

Sisse har besluttet sig for at aftage den sidste killing, som får navnet Torvald Theodor Tykkemis (Teo til hverdag), fordi hans striber danner tre tydelige T-figurer på hans sider. Da hun så spurgte hvad der var så morsomt måtte jeg jo fortælle at Thorvald og Theodor var to af hendes tipoldefædres navne ... "so what?" sa hun. Så vi er stadig et femkattehjem, og når nytår er overstået bliver Ninjai steriliseret. Ikke flere mislinger, tak.

Og nu? Nu vil jeg bruge endnu en fridag ved rokken, kun afbrudt af nødvendige ekskursioner ud i verden udenfor af hensyn til almindeligt motionsniveau.

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Et forsinket tillykke, Dana! Det var vist dig selv, der havde fødselsadg i julen ikke?

Anonym sagde ...

og et herfra...tillykke altså..
skal afsted i dag på arbejde, kunne godt have brugt et par fridage mere, nyd dine dana.

Dana Watsham sagde ...

Jow - det var sjovt i barndommen, da både min morfar og jeg fyldte år samme dag (den 23.).

Anonym sagde ...

Glædelig mellemjul og Godt nytår fra hele familien - og sikkert også misserne (hvis de altså fattede en brik af hele konceptet med jul).

Det er dejligt at Teo også har fundet et hjem.

Dana Watsham sagde ...

Hvis Kurt og Olaf ligner Teo har de forstået det besnærende i at pote til kugler, ophængt diverse steder ... det er vel et ganske validt koncept, set fra et kattesynspunkt? For slet ikke at tale om små snaskebidder af gåseskind og brusk?

Jeg har ingen julekrybbefigurer, så der må du liiige dele lidt erfaringer ;o)

Sifka sagde ...

Og endnu et forsinket tillykke fra mig. Det er godt med sådan en flok mellemdagen, hvor man kan flade lidt ud:)