11.5.08

Forårssløv? Narj, det er bare -

- at jeg ikke synes der har været altovervældende meget at skrive hjem om fornylig.

Eller rettere, det har der. Men jeg har ikke evnet at udtrykke dem på rette vis.

Der har været den forfærdelige sag i Østrig, ikke? Den har været forstemmende nok i sig selv. Endnu mere forstemmende har det været at læse/høre folks meninger om årsag, straf, mangel på retspleje og lignende. Det laveste lave!

Så har der været DFs seneste kampagne, som har givet mig kogende mavesyre i sig selv. Den har nogle under- og overtoner, der trækker snublende paralleller til sydlige himmelstrøg i årene 1925 til 1933. Hvad fanden på panden bilder sådan en flok primitivister sig ind? Og så vil de ovenikøbet have monopol på at definere danskhed? De kan få lov at definere sig igennem et helt bibliotek, for det lader til at være viden de mangler mest af. Og næste gang Pia, Søren, Søren, Jesper og de andre klaphatte tager mit navn forfængeligt får de pokkerme et sagsanlæg lige i fjæset - jeg vil IKKE have den slags udskud i min have.

I morgen tager jeg mig tid til billeder og et lidt mere venligt indlæg, ing?

1 kommentar:

Anne sagde ...

et rungende enig ja
Østrig frygteligt
Pia og slæng Frygteligt
Ser frem til billeder :-)