26.5.08

Projekt Pluto

Som nogen læsere vil vide, måtte min nabo aflive Elvis i december.

Her er så hendes (Elvis', altså!) afløser. Pluto. Også en tæve, og lige så langhåret som sin forgænger.

Tora syns Pluto er sjovest når han kan sidde trygt bag vinduet og sige grimme ord ad hende ...

Nå, men der er jo det med langhårede schäfere, at de har verdens tykkeste og lækreste babypels, mens de stadig er på 'tøjdyrs'stadiet. Når de så tilmed er efterårshvalpe, beholder de meget af babyhåret som underpels deres første vinter.

Da hun så begyndte at forårsfælde, samlede Lotte omhyggeligt det afbørstede fnuller, og gemte det til mig. Sådan en posefuld hver tredje dag i en måned. Det er temmelig meget spindefiber, skal jeg hilse og sige ;o)

Helt ærligt? Jeg har haft moskus i hænderne, og dether var både finere, blødere og lettere. Lyder utroligt, ikke? Men nej. Moskus, go home. Hvalpepels styrer. Jeg kan få fugtige drømme om Newfoundlænder-babypels ...


Her er det så på tenen. Jeg har besluttet at tvinde det med en tråd ultratynd morbærsilke, for at det fine farvespil ikke 'bare' skal mudre sammen til mørkegråt.

5 kommentarer:

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Og nu sidder jeg her i frokostpausen og savner min rok... hilsner fra Ærø

grendesign sagde ...

Fantastisk, Dana! Det lyder helt utroligt.
Havde engang Hellig Birma katte og overvejede ofte om ikke den lange, bløde, hvide pels som jeg redte af dem kunne bruges til noget.
KH Britt

strikkeforsker sagde ...

Nøj hvor ser det lækkert ud. Det bliver spændende at se det strikket op.

Britta sagde ...

Jeg har forbindelse til flere schæferhundekenneler, så sig til hvis jeg skal formidle kontakt.

Dana Watsham sagde ...

Britta - det lyder da lækkert - selv om de fleste hunde flytter hjem til nye ejere, før de smider hvalpepelsen.

Er der nogen der kender en Newfoundlænderkennel?