29.7.08

At rejse er at leve (eller noget)

- og at opleve.

Det har været sundt for Sammy at opleve, hvor lusefattigt man kan opleve folk bo og leve mindre end en dagsrejse hjemmefra. Forladte landsbyer, århundredgamle huse der bare stille står og falder sammen, og midt i det hele haver med ukuelige dahlia, morgenfruer, lathyrus og omsorgsfuldt dyrket mad til vinteren.

Mange steder er man gudskelov begyndt at sætte farver på de trøstesløse betonforstæder. Det hjælper en hel del på helhedsindtrykket.

Men alle polske hotel- og pensionatsværelser har de mest hjertegribende variationer over begrebet røvballegardin.
Denne variation hedder nu 'hængerøvsgardiner' i vores familekt ....


Der foregår meget udendørs om sommeren. Vi stoppede i Nowa Sól for at tisse, og faldt over den lokale musikskoles sommerkoncert udenfor Medborgerhuset.

De fleste sang karaoke - sang godt, men stadig karaoke - og så var der Barbara her, der sang Alanis Morissette med al den teenage-angst, som fr. Morrissette burde være vokset fra for længe, længe siden. Hun bliver GOD om et par år!


Vi gik langt uden om de fleste minder om 2. verdenskrig (det k a n lade sig gøre), men dette her er den russiske mindepark i Wolzstyn, hvor vi var nødt til at parkere lige ved siden af. Jeg kan altså ikke lade være med at få grøde i stemmen over sådan et sted, hvor den ældste begravede mand blev 30 år, og den yngste blot 17. Der var flest mellem 18 og 21.

Knægten blev også berørt.


Der findes stadig tre kabeltrækfærger over Oder-floden. Begge gutter syntes egentlig det er lidt vildt at den form for infrastruktur stadig findes!

Ingen kommentarer: