I husker billedet af disse nydelige unge mennesker?
De bor sammen med adskillige medlemmer af den foregående generation i et stort hus i Wolsztyn, og driver en mindre, men meget succesrig virksomhed på trædrejerområdet. Meet the Kromskis, kære med-spindere.Det allermest pudsige er egentlig at Sammy og jeg gik på netcafé for at printe et bykort ud, så vi kunne finde det uden at tale polsk - og bestyreren af netcafeen viste sig at være ven af familien, og ringede i forvejen og sagde at vi kom. Så vi blev modtaget med kindkys, kaffe og åbne arme og fik forevist herlighederne, børnene, og:
- og jeg tabte komplet mit hjerte til denne model, som kom med hjem i en fin papkasse. Den eneste grund til at vi ikke kørte ud og beså værkstedet var industriferie og hovedrengøring.Og så en lille pudsighed: I kender allesammen den om smedens hest og skomagerens unger, ikke? OK, rokkedrejerens kone har en brækket aksel på sin rok - og har haft det i et halvt års tid. Det fniste vi en del af, både hun og jeg, mens vores mænd så på hinanden og trak på skuldrene i klar enighed.
2 kommentarer:
Tillykke med rokken, er det en minstrel eller mazurka?
Den ser ud til at have været en rigtig skøn ferie.
Minder mig om, at jeg skal have opstøvet noget fiberrelevant, hvor jeg pt opholder mig.
Det er en Minstrel - jeg faldt totalt for to-trampesystemet og det, det gør for mit kropssprog.
I går hentede jeg en hel sort sæk fuld af chow-chow hvalpepels, der skal spindes på vidunderet .....
Send en kommentar