9.8.08

Og hvad har tanten så ellers lavet i stedet for at blogge?


Hun har behandlet sin Minstrel med lunet, rå linolie ude i den bagende sol (solhatte er et godt påfund), så træet kunne suuuuuuuuge sig mæt og blive mere egnet til et liv ved havet ...


... og det ville jo ikke være mig hvis ikke der skulle laves lidt fjant. Der er så mange håndspindere, der er så inkarneret naturfarvede at man kan få ondt i sin æstetiske sans - så der blev både en rød og en racer-spole.


Her står Minnie så i al sin pragt med lys chow-chow-underuld på spolen ...


... men hun må lige vente lidt, for der er en jeg kender der skal ha' gåseøjekipret dækketøj i føsdagsgave. I hør. Tak for hjælpen til Ruth!


Hørtrende fnulrer mere end en fældende kat!

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvad? Væver du nu også?? Jeg er aldeles målløs!
Fine røde spoler i øvrigt - det behøver ganske rigtigt ikke at være havregrødsfarvet det hele.

Dana Watsham sagde ...

Jeg har skam vævet i mange år - har bare ikke haft plads til den store forkromede otteskafts siden 1980 ... så en lille firskafter fundet hos den lokale Kirkens Korshær gør god gavn ;o)

Næste projekt: stolebetræk. Når det blir koldt nok tilat sidde med uld.

De røde spoler var et indfald. Et af de bedre.

Nurhanne sagde ...

Den du kender er heldig - det er nogle fine gåseøjne!

strikkeforsker sagde ...

Fede spoler - pas på du ikke bliver hypnotiseret når du spinder tyyyyndt garn :-D

Anonym sagde ...

Jeg kiggede lige over efter at have set din forklaring hos Regitze om at angst er irrationelt osv.
Men altså nu er du jo et godt eksempel på at der er nogle ting i livet som fx. spinding og vævning, som er sjove, selv om det jo egentlig er arbejde:-) hvis man tager det i sit eget tempo kan det ligefrem gøre en sommerferie bedre.
Den rok og det billede af tingene lagt ud, det bliver stående i min hukommelse som "anti-stress":-)

Dana Watsham sagde ...

Rokken er også inkarneret anti-stress, Donald. Når velforberedt fiber glider mellem fingrene, er det lidt med samme mekanik som når japanere sender alle de dumme tanker op langs en dragesnor.

Hmmmm - tror der er stof til et separat indlæg i dette her. Tak for at sætte tanker i gang i en feriehjerne :o)