26.8.08

Pyhhhhhhh ....

Tanten har haft aften- og nattevagter. Det er længe siden - og jeg har opdaget, at jeg altså ikke er 17 længere!

Brorskabet blev 50. Når man så er 16 måneder yngre, har man lov til at punke ham med at han er ved at blive halvgammel. Han blev meget glad for det gåseøjevævede, for det er 30 år siden jeg sidst vævede dækketøj til ham. Han har det gamle endnu.

Og så har tantens computer haft en væmmelig omgang virus. Jeg, som ellers synes hævn burde være noget man vokser fra, har mumlet lange remser om kløende bagdele og krympende arme til de uslinge, der bruger programmeringstimer på at skrive den slags.

Men jeg lever og har det godt og er ved at sætte en ny væv op. Og lave min egen version af February Lady Sweater, som I nok skal få at se.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ny væv?

ÆV virus, den bedste vaccine er at holde mænd og teenagere væk fra den.

Glæder mig til at se en FLS.

Dana Watsham sagde ...

Ikke mænd, desværre - det var MIG der var synderen. Surt når man kun har sig selv at skælde ud på!

Teenageren? Han må kun surfe på sin egen Mac. Den er der nemlig næsten ingen der skriver vira til ...

FLS vokser, men ligger lige og venter et par dage. Jeg væver silke, og hygger mig fantastisk.