8.10.08

Den første del her må være en kommentar til Anders Fjoghs åbningstale .....



Det er lettere schizo at læse onlineaviser i disse dage. Jeg mener, hvor tit kan man lade blikket løbe hen over to på hinanden følgende overskrifter, der proklamerer, at grådigheden er uanstændig, samt umiddelbart derefter at der er skattelettelse på vej til højtlønnede ....

Det kan godt være der refereres til to umiddelbart forskellige problemstillinger - og så alligevel ikke. Uanset om man er bankdirektør og har givet sig selv ublu bonusser eller aktieoptioner, eller om man tjener nok til at få den meget omtalte skattelettelse, har man jo ikke noget faktisk behov for de penge, med mindre man er - ja, grådig.

Samtidig er der familier i dette land, hvor mor og far f.eks. aldrig kommer til tandlæge fordi pengene går til ungernes gummistøvler ...

2 kommentarer:

O-Zone sagde ...

Ha ha - du har ret! Det er mærkeligt at læse. Men egentlig ikke så overraskende. Det ene handler jo om hvad Anders Fogh SIGER, og det andet om hvad han GØR. Og det har jo været to meget adskilte ting lige siden han kom til magten i 2001!

Dana Watsham sagde ...

Jomenaltså - med tanke på Fjoghs karrierehistorie burde han ændre Venstres motto:

Det er ingen synd at svindle. Det er først en synd når det bliver opdaget - nemlig synd for os!