10.10.08

Snup en tudekiks og læs noget retsplejelov!!!!

Nu skal jeg være den sidste til at fremhæve Ekstra Bladet som sandhedsvidne for noget som helst - men når nu DR også bringer nyheden kan man vel stole på at det passer?

Der er tre politifolk, der har fået en voldsdom. Det er deres kolleger sure over, og truer nu med at tage deres gode tøj og gå.

Helt ærligt, små venner: Snup en tudekiks. Eller en hel pakke pr. mand, hvis en enkelt ikke kan gøre det. Jeg synes det er dybt, dybt beskæmmende at læse dette:
Det handler ikke om pression, men om ret og rimelighed.
Hvilken ret og rimelighed, Anders Reinholdt? Din ret til at tæve løs på folk du ikke kan lide? Din ret til at behandle din omverden præcis som det passer dig? Din rimelige formodning om, at sager om politivold rutinemæssigt begraves i et ankenævn, eller afvises ved domstolene?

Det er da sørgeligt, når verden forandrer sig - eller rettere, det er sørgeligt når mennesker er så fyldt med egen magtbrynde og fuldkommenhed, at de ikke formår at følge med forandringerne. De af os, der ikke har druknet hukommelsen, vil mindes de 'glade' dage i 70erne og 80erne, hvor tæv, blokadegreb, dødsfald i detentioner og under varetægtsfængslinger, arbitrære anholdelser og isolationsfængslinger hørte til dagens uorden og klagemulighederne var lig nul - vi er glade for dommen. Den signalerer (med en klaphammer mellem øjnene) at politifolk IKKE er den dømmende magt, og at de ikke kan gøre præcis som det passer dem "i affekt".

Det har politifolk på papiret aldrig kunnet, men har gjort det alligevel. For ti - tyve år siden vendte den dømmende magt så det blinde øje til, eller rettere fik aldrig sagerne at se, fordi det var politiet selv der skulle behandle klagesager.

Kan I ikke leve med, at I også skal overholde loven, små venner? Kan I ikke klare, at retsplejeloven faktisk udstrækker beskyttelse mod overgreb til også at omfatte mennesker, I synes 'ser forkerte ud'?

Så egner I jer jo ikke til at være politifolk overhovedet, og alle ville være bedst tjent med at I faktisk TOG jeres beskidte tøj og gik.

Tak.

Opdatering ved middagstid:

Så kom Politiken på banen - og Politiforbundet.

Opdatering igen:

Så kom også Per Larsen ud af starthullerne med en kommentar.

Ved du hvad, Per - man har ikke været så mange år i korpset uden at være HELT klar over hvor mange betjente der går rundt og tror vi stadig har pryglestraf. Var det ikke snart på tide at rydde lidt ud i egne rækker? Korpsets troværdighed og (nødvendige) befolkningstillid ville blive drastisk forbedret, hvis man skilte sig af med de betjente der nyder at tæve 'røde lejesvende' og chikanere perkere. Gør dog noget ved det!


14 kommentarer:

Irene sagde ...

Dana, af hjertet tak for din skarpe pen!

BM sagde ...

Du antager at betjentene lyver og den lille terrorist og hans venner, der blev fanget inde i huset er uskyldigheden selv...

Som om..

Anonym sagde ...

Fuldstændig enig! godt indlæg.
Det er på tide at betjentene må stå til ansvar, hvis de ikke er proffesionelle nok til at holde hoved koldt i pressede situationer.

Politiet er ikke et tæskehold, men en ordensmagt.

Anonym sagde ...

Det MÅ da være fyringsgrundlag, hvis medlemmer af den udøvende magt ikke respekterer den dømmende magt?

Hvis de betjente har så voldom (!) en korpsånd, at de ikke indser at også de er underlagt de samme regler som almindelige borgere, så egner de sig da slet ikke til at håndhæve de regler!

bm - du har ikke fattet systemet, så stfu.

Dana Watsham sagde ...

bm, hvordan kan bøllebank på Kultorvet sidestilles med at 'være fanget inde i huset'?

Du burde, som politiet, lære at klappe kaje, hvis du ikke ved noget om tingene.

BM sagde ...

Hov, jeg fik blandet to artikler sammen. Læste en artikel på et andet medie, umiddelbart før den på politiken. I den første stod der, at vedkommende var blevet anholdt inde i selve 'ungeren'. (Dårlig journalistik?).. Nå, never mind.

Det ændrer dog ikke på min holdning. Ingen af os var tilstede da hændelse indtræf. Vi har kun subjektive beretninger at forholde os til. Ergo kan betjentens udsagn være ligeså valid som de 'små terroristers' og deres medløbere...

Med hensyn til 'Ungeren' så skulle der aldrig havde været brugt ressourcer på at rydde det hus. De skulle ha' sprængt lortet til atomer, inkl. alle tilstedeværende. Det havde lettet samfundet for en væsenlig byrde.

Dana Watsham sagde ...

bm, nu er det jo således i en retsstat, at domspræmisser kan læses af offentligheden. Hemmelig rettergang er noget man har i diktaturer.
Der var såpas mange vidner til episoden, at dommeren fandt det overvejende sandsynligt at betjentene var fulde af løgn.

Ang. dine øvrige holdninger: der er sikkert også mennesker der føler sådan omkring dig og din livsstil.

Uffe R. B. Andersen sagde ...

BM: "Du antager at betjentene lyver og den lille terrorist og hans venner, der blev fanget inde i huset er uskyldigheden selv...

Som om.."

Nej, det antager vi ikke - det har vi byrettens ord for! Og nu truer deres kolleger med at sige op, hvis landsretten stadfæster dommen; det er simpelthen ynkeligt!

Rasmus U. Pinnerup sagde ...

@BM: Nej, betjentens udsagn kan ikke "være lige så valide". Der er nemlig den væsentlige forskel, at der i denne sag er talrige vidner uden tilknytning til nogen af parterne, der uafhængigt af hinanden overværede episoden, anmeldte den og efterfølgende vidnede.

Hvor betjenten altså har interesse i at fremstille sig selv bedre end han er, og offeret i at overdrive betjentens urimelighed, så har de uafhængige vidner ikke nogen sådanne interesse, og når flere sådanne uafhængigt af hinanden samstemmende vidner imod politiet, så er det ret tydeligt, hvor skylden ligger i denne sag, hvilket da også kom til udtryk i den klare domfældelse.

At de omtalte betjente åbenbart bliver sure over, at de ikke kan vide sig straffri, når de tæsker løs på politiske modstandere, bare fordi der var vidner, der overværede, viser en ting eller to om forholdene i visse dele af det danske politikorps.

Og angående dit forslag om massemord på samfundskritiske elementer, er det så skingrende rabiat, at jeg end ikke gider argumentere imod det.

HenrietteB sagde ...

Jeg takker også for din skarpe pen.

Da jeg var ung, havde min far en lejlighed tæt ved Blågårdsgade, som han var indespærret i nogle dage dengang politiet ryddede "byggeren". Min fars verdensbillede kom sig aldrig helt efter, han havde set to betjente med knipler tæve løs på en mand, som sad i kørestol...

Det troede han ikke politiet måtte, og det rystede ham dybt. Og jeg kan kun glædes, hvis de dage er forbi.

Anonym sagde ...

Erling (Danas far):

Godt brølt, løve. Din opvækst + din tid som aktivist i Århus lader dig holde hovedet koldt og logikken varm.
Nu mangler vi bare, at det politiske establishment tør gøre noget ved dem.

Anonym sagde ...

Det lyder som om flere af jer her er meget skarpe inden for loven og det er jeg desværre ikke, men jeg har dog en del punkter jeg stadig vil igennem:
1: Jeg er enig i hvad Dana skriver om at politiet skal straffes ligesom alle andre.
2: Jeg synes dog overhovedet ikke der er noget i vejen med at nogle politik folk vælger og siger at de går af hvis de betjentene dømmes - det mener jeg er deres sag og det er fuldkommen lovligt!
3: Det er en meget komisk overskrift, da hele dette problem startede med at det var beboerne på ungdomshuset der startede med at tude! Det synes jeg egentlig lige at Dana bør have i tankerne!

Du skriver: "Kan I ikke leve med, at I også skal overholde loven, små venner? Kan I ikke klare, at retsplejeloven faktisk udstrækker beskyttelse mod overgreb til også at omfatte mennesker, I synes 'ser forkerte ud'?"

4: Denne nedladende tone du har her, mener jeg dog siger en del om din personlighed.. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, men håber du overvejer hvad du egentlig har skrevet her - det er bare ikke godt nok!
5: Sådan som jeg forstår sætningen ser det ud som om du mener at politiet ikke må træffe DERES beslutning om hverken hvordan de skal opleve situationen eller hvordan de må handle selv i andre situationer!
6: En anden vigtig pointe er at selvom en person er dømt i retten, betyder det dog ikke han er skyldte og det kan selvfølgelig også være tilfældet her. Samtidig så betyder mange vidner ikke at de er skyldige! Jeg er dog af den opfattelse af hvis de bliver dømt igen, så tror jeg på dommen, men jeg mener ikke der er noget i vejen for ikke at tro på den hvis man har noget viden vi andre ikke har - som måske netop disse andre betjente kan have!
7: Dana's far: Jeg håber virkelig ikke du er stolt over at din pige skriver en længere historie om hvorledes alle politimen er dumme! Så ved man da i det mindste hvor det kommer fra.. :)
8: Til sidst vil jeg igen vende tilbage til overskriften.. Bør du ikke selv tage en tudekiks, fordi som jeg ser det så sider du selv og tuder i det du har skrevet... :)

Dana Watsham sagde ...

Punkt 1: Anonymitet er en vederstyggelighed. Enten står man ved sine holdninger under sit rigtige navn, eller også må man finde sig i, at folk ikke tager én alvorligt.

Punkt 2: Når politifolk sår frem og vil gøre en opsigelse afhængig af en retsafgørelse er der tale om et afpresningsforsøg. Det virker tillige lidt som når små børn står og stamper, fordi de ikke får ders vilje.

Punkt 3: Som jeg spurgte bm om ovenfor: Hvad har rå vold på Kultorvet med Ungdomshuset at gøre?

Punkt 4: Hvis man opfører sig som små obsternasige børn må man finde sig i en nedladende tone - ganske simpelt fordi man ikke fortjener bedre. Og politiet er (på papiret) underlagt et regelsæt omkring adfærd. Det tjener ikke nogen til undskyldning, at dette regelsæt ikke opfattes som relevant af politifolk, ganske enkelt fordi ingen har ulejliget sig med at håndhæve det siden indførelsen.

Punkt 5: Hvis retten har fundet en person skyldig, er personen i juridisk forstand skyldig. Er man uenig i dette må man forføje sig til en ikke-retsstat.

Punkt 6: Jeg tuder ikke. Jeg hoverer over, at retssikkerheden har sejret. Det er "hvis vi ikke får vores vilje går vi"-segmentet, der tuder.

Anonym sagde ...

Nå.... så du tuder ikke.... HAHAHA!! Den må du længere ud på landet med!!

Punkt 1: Du har da taget mig alvorligt og jeg synes dog det er utroligt morsomt at du ligefrem mener det er en vederstyggelighed - tud tud!! HAHAHA

Jeg gider egentlig ikke at svare på resten da jeg synes det meste er bare noget mere tuderi fra dig... Jeg ville måske foreslå at du vokser op!! :)