29.11.08

Religiøs kvababbelse med høj underholdningsværdi ...

En nordjysk frikirkepræst er gået til kamp mod nisser ...

Kære lille Jon Knudsen:

Nisserne var der længe før nogen opfandt din djævel. De vogtede gård og hus længe før nogen fik messianske drømme i Mellemøsten. Deres almindelige vandel sikrede ordentlig omsorgsfuld adfærd længe før en flok beduiner tågede rundt i Sinai og ledte efter stentavler. Og sidst, men ikke mindst: Nisser er der året rundt, selv om de er mest synlige ved juletid.

Det ville klæde dig at læse op på lidt almindelig kulturhistorie, inden du tog dig på at kalde nogetsomhelst for 'djævelens yngel'. Men man kan vel ikke forlange kulturviden af et kultmenneske?

Religion er barbari ;o)

10 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Godt brølt ;-)

Anonym sagde ...

Yes, godt sagt!

Fríða sagde ...

hm, jeg ser mig selv som et religiöst menneske, og det dér han snakker om, det er altså IKKE en del af min kristne tankegang. desværre taler de altid höjest der bruger religion som undskyldning for menneskefjendtlige holdninger. alle os der finder grundlag i de kristne værdier af tolerance, tilgivelse, kærlighed og ikke at dömme andre; os er der ikke mange der lytter til.
kh.fra Island
Frida

WWHverring sagde ...

Jeg er generelt set enig, men som præst er han jo egentlig på nærmeste nødt til at betragte de underjordiske som djævleyngel. Djævlen selv stammer fra diverse "hedenske" religioner og er kirkens opgør med samme religioner. Opgøret med afguden Baal er jødedommens tidlige opgør med sine gamle polyteistiske gudebilleder - al-baal-jahve - gud gør altså op med en tidligere udgave af sig selv, der ikke passer i en monoteistisk gudsopfattelse. På den måde er kirken i og for sig i sin gode ret til at kalde nisser for djævlens yngel - for det er de ud fra kirkens synspunkt. Vi andre kan jo så være skide ligeglade :o)

Anonym sagde ...

Dana, forestil dig at vokse op i sådan et miljø, i et af indremissions højborge, hvor præsten stod på præddikestolen, juleaften, med mange mange små uskyldige kulturkristne børn i sin menighed, der sejler rundt i mørketidens forventningens livs- og juleglæde og så få tumpet ned i halsen at gaver er djævelens værk, julemanden ditto og forsag djævlen, hans væsen og alle hans magter.
Jo, de forstår nok at lade børnene komme til sig.
Jeg takker mine forældre for deres brede kulturelle vifte og jeg forbander magten disse præster desværre stadig har i deres sekter. Jeg har svært ved at se det næstekærlige ... Føj!

Dana Watsham sagde ...

Irene - det er jo netop fordi jeg kender mennesker, der er vokset op i fundamentalist-miljøer, at jeg farer i tasterne. Både Indre Mission, baptister og syvendedagsadventister.
Den slags "religiøsitet" gør det forbandet svært for deres børn og unge mennesker at begå sig i en omverden, som de helst skal betragte som håbløst fordærvet og fortabt.

Glæde, medmenneskelighed, tolerance, næstekærlighed - alt det gode i mennesket - har de helt glemt eller fortrængt i deres trang til at være 'rigtige'.

Stakkels deres børn.

Dana Watsham sagde ...

Thomas, du har ganske ret - og jeg kan ikke helt forstå at du synes vi kan være 'skideligeglade'.

Det er meget, meget vigtigt, at vi åbner munden når alt for formørket tankegang får alt for meget spalteplads.

dena sagde ...

Frida, de værdier du omtaler som kristne vil jeg vove at påstå er alles. Man behøver forhåbentlig ikke være religiøs for at rumme kærlighed, tilgivelse og tolerance :)

Dana Watsham sagde ...

Frida, det er jo det der er hele humlen i det - at 'almindelige' mennesker, som har et religiøst standpunkt, er der ingen medier der lytter til.

Det er der, medmenneskeligheden kommer ind - at vi andre lytter.

WWHverring sagde ...

@Dana

Bevares, vi kan da heller ikke være helt ligeglade, hvis diskussionen virkelig går på fundamentalisme. Når de nissefjendtlige holdninger bliver menneskefjendtlige, så er det da vores pligt at tage stilling.