24.11.08

Ærk, det er mandag!

Jeg er så glad for, at Regitze har lært mig at bruge udtrykket 'snotboble'. Sådan en sidder jeg i lige nu, og posen med brugte papirlommetørklæder fyldes med alarmerende hast.

Til gengæld kan Tipse, Paddington og Ninjai pludselig godt enes om at være varmedunke på sofaen. Tak for varme tæer, guys'n gal! For slet ikke at snakke om blid vækning med spinden i begge ører - at jeg ikke kunne bevæge ho'det for bare katte er en biting.

Jeg er overbevist om, at det er julemarkedets morderiske træk i Magasinbygningen, der fik min slumrende forkølelse til at springe ud i fuldeste boblende flor. Eller også frustrationen over at ha' masser af osere og så kun sælge ET sølle tørklæde på en hel weekend? Never mind, det var sjovt som sædvanlig, og så må de manglende kunder sgu gå i Føtex efter en akrylklud til 69.98 som er død efter tre ganges vask.

Tant pis - eller tant snot. Jeg tar lige et par dage på langs med te, citron, honning og katte.

PS: Man ved man er syg, når kaffen smager grimt, smøgforbruget kryber ned under 10 pr. dag, og et krus te er mere tillokkende end Les' hjemmebagte pizza ....

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

snotboble var også en af grundene til at jeg hverken nåede Korsør eller niecernes fødselsdag :-(
god ord i øvrigt...tager det straks til mig ;-)
God bedring

her er der hvidvinen der smager surt surt surt

Anonym sagde ...

Gno bedring.
Jeg er også ved at blive snogged.

Sifka sagde ...

God bedring:)

Dana Watsham sagde ...

Takker for de gode ønsker. Prognosen er, at jeg overlever - selv om kaffe stadig smager grimt (dvs jeg er ikke feberfri endnu). Kattene syns det er dajligt!

Anonym sagde ...

God bedring.
Den er da vist helt gal, når kaffen smager grimt. Jeg *er* snottet og er også mere til the.

Anonym sagde ...

I guuuder, hvis salgstallet og helse prognosen ser sådan ud generelt for markeder i år, så er jeg slet ikke sikker på at jeg skal afsted og så kan familien ellers hygge sig med uldne julegaver galore! ...

God bedring!

Regitze sagde ...

arh. jeg har lige memoreret tetrapilektomist.

(scrabble, anyone)?
fortsat osv god boblebedring!