29.1.09

Se, Sisse!


- intern vittighed -

Men til alle andre: Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at kunne multitaske. I kan jo selv se, at man kan købe hos isenkræmmeren!

25.1.09

Mens de religiøse skiftevis raser og kvajer sig -

- hygger Paddington igennem.
Der er intet mere søndags-katte-agtigt end en Overkat, der lægger sig på sofaen med vattæppe og bog. Han må absolut ha' en knævarmer i form af en kat.

Ugens kitschede indslag:

Samme Paddington er et stort legebarn. Det hjælper ikke at fortælle ham, at han er en voksen hankat på tre år - ethvert objekt er potentielt legetøj.
Da så vores lokale Tier-biks havde sådan en 'yndig' rosenranke formedelst en tyver tænkte jeg straks på ham, og hjembragte samt ophængte rædslen.
Det var en stor succes - indtil han fik det indfald, at man da kunne ligge på ryggen på det smalle ryglæn og 'fange' ranken med alle fire poter på én gang.
Han blev så fornærmet da jeg kom til at grine - han faldt nemlig ned bag stolen med et brag.

Kan godt være at nogle katte lander på alle fire når de falder ned.
Paddington gør ikke.

Der skal ikke så meget til, hvad?

Vatikanet er røget i harnisk over Barack Obamas støtte til familieplanlægningsprogrammer i udviklingslande, simpelthen fordi både prævention og abort indgår. "Arrogance", kalder de det.

Javelså.

Til gengæld er der ingen katolikker der har hævet et offentligt øjenbryn over, at Paven egenhændigt har rehabiliteret en Holocaust-fornægter og hans meningsfæller.

Det næste bliver vel, at David Irving skal kaldes 'historiker', og Ian Paisley skal kaldes 'helgen'?

Opdatering, 3/2/09:

kom Angela Merkel på banen. Godt at se, at danske medier følger op (med forsinkelse). De tyske har været temmelig sydende de sidste par dage ...

18.1.09

Pet peeves ...

- er sådan et godt, mundret engelsk udtryk for ting som VIRKELIG går én på nerverne.

Vi har dem alle sammen. Nogen bliver helt desperate hvis der pilles næse, andre går i selvsving over rygere, og atter andre får små røde knopper over hellighed.

Jeg har kun tre, der virkelig kan få viseren op i det røde felt - listet i stigende rækkefølge:

Mennesker der går rundt med munden hængende åben 24/7, med mindre der er en fysiologisk grund til det. Der er intet galt i f.eks. at have polypper eller Downs Syndrom, men hvorfor skal man som 'normal' forsøge at emulere lige præcis det med den åbne mund?

Sær skrevne navne ord - jeg kan blive aldeles desperat! Slå dog den forbandede stavekontrol fra, og husk den enkle regel: sammensatte navneord skrives ud i et!

Og den værste, som har ansporet til dette indlæg efter en bustur:

Voksne mennesker, der tilsyneladende glemmer ALT om eget navn og personlige stedord, når de får børn. Voksne kvinder, der præsenterer sig som "Frejas mor". Tilsyneladende normalbegavede mennesker, der ALDRIG bruger ordet 'jeg' når de taler til deres børn ... jeg kørte i bus med sådan en familie i dag. "Far synes at du skal sidde her" sagde manden - og jeg fik sådan en lyst til at spørge om han da ikke var ungens far? "Se, der boede mor engang." Hvilken mor?
Det er garanteret de samme mennesker, der brokker sig over at ungerne er så længe om at begynde at tale normalt - men det tror da pokker, når man ikke som forældre præsenterer dem for normalt sprog!!!!!!

Hvad er din(e) pet peeves?

12.1.09

Dagens lille filosofiske ...

  1. hvis nu man har sin bærbare med på en hospitalsafdeling, som rammes af mavevirus
  2. hvis nu computeren så også får virus
  3. begynder printeren så at sprøjte ark ud, hvor der står "lort, lort, lort"
  4. ???

11.1.09

Tanten er lettere incommunicado lige pt ...

... jeg er nemlig rykket ind hos min mor for at hjælpe hende, mens min far er på hospitalet for at få styr på sin diabetes samt sit overbelastede hjerte.

Det varer så bare lidt længere end planlagt, fordi hele afdelingen har fået Roskildesyge.

Så det er ikke mig, der er dårlig - jeg hygger mig med min mor, og her i weekenden også med min søster, guffer masser af grøn mad og mager diabetesvenlig kost i det hele taget, men jeg savner kattene.

1.1.09

Jeg er ingen tilhænger af nytårsforsætter -

- fordi de oftere er en kilde til frustration og dårlig samvittighed end nogetsomhelst andet. Livet er lissom for kort til dårlig samvittighed, ing?

Men i år har jeg ét: At dele. Foranlediget af frustrerende samtaler med et menneske, som i fuldt alvor mener at hendes verden vil holde op med at ha' mening, hvis hun deler sin personlige frikadelleopskrift med nogen. Hver gang har jeg siddet bagefter og tænkt, at et liv må være usædvanlig indholdsløst, hvis man er nødt til at basere det på en madopskrift ...

Derfor vil jeg dele, fordi livet er så meget mere end hussemorhemmeligheder. Første deleting:

Sådan gør jeg når jeg bager rugbrød!

Hele tretrinsraketten, altså. Det første surdejstrin behøver man kun gøre én gang, hvis man ellers passer sin surdej godt - og resten? Rør dejen om morgenen, drag på arbejde, og bag når du kommer hjem. Ikke spor svært eller besværligt, og det er altså tårnhøjt bedre brød end det skiveskårne i plasticposer!

Surdej, dag 1:

(alle faste ingredienser skal have stuetemperatur!)
1 dl tempereret vand, ca. 37 grader
gær på størrelse med en lille ært
80 gram rugmel
- røres sammen til en lind grød. Står lunt et døgn i et glas eller en skål med låg, der lægges løst på.

Dag 2:

1 dl tempereret vand, ca. 37 grader
ca. 80 gram rugmel
- røres grundigt sammen, og dejen fra dag 1 blandes i (rækkefølgen er vigtig). Henstår endnu et døgn i stuetemperatur med løst låg.

Herefter er surdejen klar til brug, og kan opbevares i køleskab til man skal bruge den. Den kommer til live igen når den når op på normal stuetemperatur.

Brødbagningen:

Fordej, dag 1:

3 dl tempereret vand
ca. 250 gram rugmel
1½ dl surdej
- røres grundigt sammen til en temmelig lind 'vælling' Tag 1½ dl dej fra til surdej til næste bagning, og lad dejen stå lunt 12 - 14 timer (natten over + lidt til).

Brøddej, dag 2:

1 l tempereret vand
25 g salt
100 gram grahamsmel (kan udelades, men gør dejen mere samarbejdsvillig)
ca. 1500 gram rugmel
surdejen fra dagen i forvejen

Bland vand, salt og grahamsmel - tilsæt rugmel til passende konsistens - bland surdejen i til sidst.
Dejen arbejdes godt igennem, enten med hænder eller dejkroge. Pas på med at tilsætte for meget mel, dejen skal være så blød at den kun lige er til at ælte. Hvis dejen ikke vil holde op med at klistre infernalsk, er melet lagret meget længe. Man kan blive nødt til at komme mere mel i så ...
Lad dejen hvile en times tid på et lunt sted med et viskestykke over.
Derefter deles den til tre brød, der lægges i forme, og efterhæver lunt til knap dobbelt størrelse. Afhængig af hvor god form din surdej er i kan det tage alt fra seks til ti timer.
Pensl med vand, og bag ved 175 grader (IKKE varmluft!) til brødene er mørkgyldne og dufter bagt - knap 2 timer. Man kan evt bruge en form med låg, hvis brødene bliver mørke på overfladen alt for hurtigt.

Hæld brødene ud på rist, og modstå fristelsen til at skære af dem før de er kolde. Jeg plejer at bage tre brød og fryse de to af dem ned, så de ikke bliver tørre før de bliver spist.

Variationer:
Erstat en del af melet med skårne rugkerner, og sæt dem i blød i lunkent vand samtidig med at fordejen røres. Jo længere de udbløder, jo mere saftigt og lækkert bliver brødet.
Der kan krydres med kommen eller koriander i små mængder.
En lille del af melet kan erstattes med revne gulerødder - men så bliver dejen vådere og kan ikke håndæltes. Det kan man leve med, for det smager suverænt.
Man kan tilsætte pinjekerner, solsikkekerner eller hasselnødder - grofthakkede. Valnødder er en skelsættende ting i rugbrød, enten elsker man dem eller man synes de er afskyelige. Prøv dig frem!