27.8.09

Ny trøje i støbeskeen

Den sidste, hektiske uge fik prikket godt og grundigt til en af mine mangeårige fascinationer:
Nordbodragterne fra Grønland.

Helt enkle tunikaer, som er gjort majestætisk svingende med kiler. Den på billedet her har været farvet knaldrød med stenlav ... hun har dæleme været flot, når hun kom skridende i al sin stads!

Vi er sådan set fantastisk heldige at have sådan et dragtmateriale bevaret.

Jeg har i flere år drømt om at lege med disse kiler og linjer i strik, men har aldrig rigtig taget mig sammen. Hanne Falkenberg har jo også leget en del med kiler i sit design, så jeg har ikke rigtig 'turdet'.
Nu tør jeg. Og gør jeg.

I alt fald er et eksperiment på vej i en Evilla, som jeg købte i et svagt øjeblik og egentlig ikke så godt kan lide:

Strikket på tværs, så der er mulighed for at fremhæve kilerne med enten farve eller ret/vrangmønster.
Lange, forholdsvis smalle ærmer, tætsiddende over skuldre og barm, og så tre kiler på både for-og bagstykke.
Og - jeg kan lige så godt indrømme først som sidst - fordi jeg er et dovendyr af rang, strikker jeg helt rundt. Det betyder, at der skal klippes op forneden, og at halsudskæringen skal klippes ud. Det er den, der er markeret med rød tråd på billedet her:


Ærmet, med en lille mønsterkant:

Hvis denne skitse falder ud som jeg håber og tror, kommer der en model med mulighed for variationer.

7 kommentarer:

Fríða sagde ...

det ser altså rigtig spændende ud, jeg fölger spændt med!
kh.fra Island
Frida

Susanne sagde ...

Og det er mine farver . . . .

Sifka sagde ...

Hold da op! Du er altså kvinde for nogle spændende projekter. Man keder sig aldrig her på siden:)

Dana Watsham sagde ...

Sidenhvornår er grøn og skarp gul blevet dine farver? Desuden blir den i min størrelse som indledning. Så kan vi altid forhandle om en mikrostørrelse senere ;o)

Faktisk havde jeg tænkt mig at hælde den i farvegryden, når den blir færdig - hvis den altså sider ordentligt.

Susanne sagde ...

Du sagde også, at den gule mymle var AL for stor - ........... Og den gule klæder mig fint - og grønt har jeg rigtig meget af. Og det er jo forøvrigt en kold farve ganske som blå og lilla.

Nej, selvfølgelig skal du selv have den - men forsøget er vel anerkendt ?

Dana Watsham sagde ...

Jojo, som forsøg var det pænt - men den kommer til at måle 120 cm om brystet, og det er vist lige rigeligt til mine planer om "tætsiddende over skuldre og bryst", ik?

Du får den næste prototype. I grislinglyserødt ....

annestuds sagde ...

To sjæle - en tanke. Jeg har fuldstændig samme idé og det er efterhånden en del år siden jeg købte snitmønstrene til dragterne, men desværre er jeg aldrig kommet videre. Herredragten kunne blive til en flot jakke :-)
Kh
Anne