29.10.09

Tjekket? Ikke umiddelbart ...

Jeg synes der selvransages en del rundt i Blogland lige for tiden. Også her, men jeg har haft svært ved at formulere det midt i al min arrigskab over diverse siddende politikeres selvfedme, arrogance og rent ud tåbelighed.
Det satte lidt hoved på sømmet at jeg flere gange i den forløbne uge har været i kontakt med både gamle og nye venner, som åbenbart synes jeg er en mellemting mellem en uomstyrtelig klippe og Mutter Tjek.

Må jeg ikke godt punktere billedet bare lidt? Misforstå mig ret, jeg er glad over at folk opfatter mig som åben. Det er noget jeg bestræber mig på at være! Det er dejligt at kunne vende ting med venner, som ikke er bange for at blotte usikkerheder. Livet bliver tredimensionelt af det.

Men Mutter Tjek? Ikke en meter ... for pokker, jeg var teenager i 70erne, og har langt hen ad vejen holdt fast i meget fra dengang.

Lad mig illustrere med en lille historie fra sommerferien 1974. Hele familien Hansen i en gammel Fiat varevogn med oppakning og højt humør er ude at gøre norsk 'selvbetjeningscamping' hele vejen til Nordkap, og så de svenske skove på hjemvejen, ik? En pædagog, en skolelærer, tre vanartede præ- og teenagere, instrumenter og batikfarvede bondeskjorter, samt mit evige hønsestrik.
Dengang var jeg også hennafarvet, fordi det bekom mig bedre end kommunefarvet. Efter 14 dage med højfjeldssol og Sognefjordssaltvand var det blevet noget skjoldet og bleget, og jeg gik på jagt efter hennapulver. Ikke nogen standardvare nord for Trondheim i 1974! Herhjemme havde alle apoteker og Matas'er det ... men apoteket i Fauske havde. Apotekeren skulede noget til træsko, fiskerbusseronne, hønsestrik og langt skjoldet flagrehår, men solgte mig henna, den skønne mand.
Samme aften camperede vi ved en sø, som åbenbart var temmelig populær. Der var mange kratlusker-campister, inklusive en svensk familie med to små yndige piger på fire og seks. Hvidt og lyserødt strøget tøj (ude i vildmarken!!!), samt hvidt tidselfnug-hår à la Emil fra Lønneberg, og en mor på høje hæle der ikke ville ha' at de grisede sig til.
Næste morgen rørte jeg henna og gjorde klar til store farvedag. Yngste svensker var meget interesseret, og spurgte konstant. "Ska du ha det i håret?" Ja. "Är det gyttja?" Nej, det er knuste blade fra en busk. "Den där busken?" Nej, den der busk er slåen. Og så videre. Det lignede mest af alt det grønlige mudder på søbunden ...
Bedst som jeg stod med kam og håndklæde, og resten af familien drak kaffe og spiste madder, kom min søster sprintende. "Hende den lille svensker sidder og rører mudder i en kakaodåse!"
Aldrig har familien Hansen pakket bil så hurtigt, og aldrig har vi forladt en camping så diskret. Vi nåede ikke at opleve den moderlige eksplosion (men kunne levende forestille os den).

Og hvor vil jeg så hen med det?

At uhøjtideligheden og lysten til at eksperimentere aldrig er blevet 'opdraget væk'. Min mor kunne aldrig drømme om at gøre sine børn til glansbilleder som svenskeren gjorde. Min far satte pris på unger, som blev beskidte og kom galt afsted - for det viste at de faktisk var nysgerrige på deres omverden.

Hvis det gør mig til "The Rock of Ages", så lad gå. Det har i alt fald givet et godt liv indtil nu. Bare jeg slipper for Mutter Tjek ....

26.10.09

Rigdom til huse ....

Vi har jo de her gode venner på Søbakkegård, som avler Spelsau, ikke? Som vi handler lammekød med osv?

Hvert år, når de sender lam på slagteriet får de klippet dem, fordi det giver en bedre kødpris. Så mailer de til mig, at der står et par sække uld til afhentning. Og jeg finder en chauffør og tuller til Krøjerup Overdrev og henter et par sække uld.

I år var der SEKS STORE STOPPEDE SÆKKE - af dem der ser ud som om de er syet af gamle presenninger, ikke?

Det er langt mere end jeg kan nå at arbejde mig igennem, også hvis jeg sender det til kartning. Derfor et let rundkastet spørgsmål: Er der nogen håndspindere derude, som ville være interesseret i noget af det?

Send en mail hvis I er. Men det sorte er mit .... ;o)

25.10.09

The Great Pumpkin (and his trusty sidekick) -

- have landed on my doorstep.


Uhyggen breder sig også indendørs. Paddington blev f.eks. så skræmt af titlen på Christopher Brookmyres seneste bog (Pandemonium), at han måtte gemme hovedet under dynen.


Eller også duftede der bare dejligt af Runes tæer?

23.10.09

Så er der lagt i ovnen -

- til familieudflugt.

www.garn.dk holder lagersalg, og Rune skal ha hentet sine sidste ejendele hos Dennis. Turen går til Kolding!

21.10.09

Så er endnu en opskrift klar!


Så lykkedes det endelig at få opskriften til "Gudrid" færdig.

Klik på linket i menuen til højre, hvis du er interesseret i at erhverve opskriften.

18.10.09

En øvelse i gradbøjning ....

Anne har farvetagget mig. Og, Anne, skulle det lige være lyserødt?
Heldigvis måtte jeg gerne gradbøje, og det er vist også nødvendigt. Lad os se på sagen. Først det rigtig lyserøde:

Den skønneste Namaste-strikketaske i fræk, fræk fuchsia. Hjembragt fra Irenes uldgård.


Én eneste lyserød grydesvamp. Sorry, de andre er blå, grønne og grå ....


Et nøgle Kauni, som mest er bordeaux og lilla, men også har noget lyserødt (læs: skrap pink).

OK, så begynder vi at gradbøje. I sommer blev der kochenillefarvet, deriblandt denne her:

Gælder det, når den ikke er i huset længere? Der var en glad markedsgæst, der gik hjem med alt det pink og en del af det lilla, men i det mindste HAR det været her, ik?

Så er der en lys rød hankat med forkærlighed for underlige sovestillinger:

Samt hans mor, hvis røde pletter heller ikke er mørke:

Hendes sovestillinger er normale nok - men STEDERNE ... her snuppes en hviler øverst på hegnet ind til Lotte. Så kan man nemlig sige grimme ting til Pluto, når hun kommer ud i haven.

Sluttelig lidt mere cochenillefarvet. Mere tranebær end egentlig lyserødt, ik? Men i det mindste ikke postkasserødt.


Var det syv? Jeg tror det.

Lige nu er jeg alt for hjernetom til at finde på nye ofre. Snupper I ikke selv efter behag og behov?

13.10.09

Livet er vildt ....

... og hektisk af og til.

Så tog man lige en udflugt til heden på den anden side af Tarm til en underholdende strikkecafé, med alting og en uldtrøje pakket i cykelvognen. Det var bestemt ikke kedeligt, og bliver ikke sidste gang. Med sådan et værtspar kan man kun være glad!

Al strikkeglæden. Al livsglæden. Alle de tusinder af vildgæs den næste morgen. Den glade hankat, der legede "der er aldrig nogen der nusser mig" og skulle holdes i poten og mufles på maven. Lyset over Bork Vikingehavn, Tipperne og fjorden. Alle de opmærksomme og glade unge mennesker, der hjalp ud og ind af bus og tog med den højtlastede uden at man skulle bede om hjælp først.

Det var dejligt. Tak, allesammen.

Og det dejligste? Der var sgisme også gæs i umådelige mængder, da jeg kom hjem. Det er sådanne oplevelser, man føler sig rig af.