29.11.09

Hvad sker der lige for Danmark?

Først ligger man mere eller mindre underdrejet i små 14 dage. Det er ikke h e l t så let at komme over influenza og andre viderværdigheder, når man ikke er 17 andre steder end i ånden ...

Når man så stikker hovedet udenfor dynen og begynder at læse aviser igen, får man en umanerlig lyst til at sige som Søren Brun: "Hvis jeg nu trækker dynen op over hovedet, går Verden så væk af sig selv?"

Først og fremmest er der 'lømmelpakken'. Den bedste kommentar kan læses her. Så er der de nye udvisningsregler. Og så vil DF udviske magtens tredeling yderligere. Der er i det hele taget ingen ende på elendighederne, hvis man bekymrer sig blot det allermindste om basale, demokratiske, grundlovssikrede samfundsrettigheder.

På plussiden:
  • Den sweater jeg strikkede til Louis (som er en springer spaniel) passede på et fugtigt knurhår, og skal nok holde en hund uden underpels varm.
  • Diverse infektioner er nedkæmpet.
  • Det ser ud til at Victoza virker efter hensigten mht at stabilisere blodsukkeret mere effektivt. Eneste minus er den der smag i munden som om man går og sutter på et søm ...

17.11.09

Her har været lidt stille ...

... men det har jeg også.

Weekenden 7 - 8/11 var jeg til Værkstedsweekend på Ringe Efterskole for at lære et hold af både begyndere (efterskoleelever) og garvede strikkere (Husflidsmedlemmer) at strikke neverkont.

Det var sjovt. Rigtig sjovt. De to efterskoleelever fik endda hver sin hue færdige og var MEGET stolte - og jeg var meget stolt af dem.

Jeg fik også en souvenir med hjem i form af et skrogfuld influenzavirus ... tak skal I ha', unger. Man skal dele ud af sin overflod!

Nu er influenzaen på retræte. Til gengæld har dens ravage på mit immunsystem vækket en gammel, slumrende infektion. Den skal lægen lige se på i morgen. Kanhænde her så bliver lidt stille igen ...

12.11.09

Nej, nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth!

Så er der forhandlet en "kulturpakke" på plads. Den rummer både gode og rystende dårlige tiltag ... først de gode:

Pengene skal blandt andet bruges til at fremme, at børn og unge i højere grad møder kunst i dagligdagen.

De kreative fag i skolerne skal styrkes ved at give mulighed for at ansætte kunstnere i projektansættelser eller ved at arrangere kunstprojekter.

Og så lige den del, der giver syresmag omkring drøbelen:

Derudover har Dansk Folkeparti fået penge til bevarelse af danske kulturminder i udlandet. Hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i Letland, skal der laves en større markering af stedet og anlægges stier, så det er lettere at besøge lokaliteten.
I Ghana skal det gamle fort Christiansborg have penge til renovering, mens der også er penge til De Vestindiske Øer. I alt afsættes fem millioner kroner til at danske mindesmærker i udlandet.

Det vil sige, at vi skal have et 'mindesmærke' for en korstogsmyte, samt restaurere vores forhold til slavehandlen?

Jeg synes da det ville være fremragende, hvis man greb lejligheden til at gøre opmærksom på at Valdemar Sejrs "korstog" var en reel erobringskrig. At man greb lejligheden til at gøre opmærksom på, hvor mange "prominente" danskere, der skabte sine formuer på slavehandel. Man kan drage rigtig mange paralleller til nutiden i den sammenhæng, nemlig - men det er jo nok ikke lige den vinkel, Peter Skaarup gerne vil have fremdraget.

5.11.09

Hvad stiller man op med en frossen kylling? AKA Kylling i karry à la anderledes

Vi har en god slagter, der stadig dyrker det gode gamle husmorprincip med ugepakker til fryseren. Kød til syv måltider for fire til en rimelig penge, og i alt fald højere kvalitet end supermarkedet!

Eneste ulempe er de uger, hvor et af elementerne er en frossen kylling. Den er som regel større end de små papting fra Netto, men alligevel er det ikke en heftig høne på toethalvt kilo eller mere. Der skal lidt knofedt til for at få spændende mad ud af dem. Nedenstående løsning er vores familiespecial - der må adopteres ad libitum!

Man tager en stor glas-stegeso. Min er fra genbrugeren, har kostet en tyver, og har rummet umådelige mængder simremad i årevis.

Så dækker man bunden med fire-fem bananskalotter i både. Flere, hvis man er virkelig glad for løg.

Så drysser man gavmildt med letknuste hvidløgsfed. Ikke noget med hvidløgspresser, de skal bare ha' et dask med bredsiden af køkkenkniven og pilles let fra hinanden. Jeg plejer at bruge fem-seks fed til en standardkylling.

Næste lag: Et Belle de Boskoop uden kernehus, snittet i smalle både. Det skal være et surt madæble, ellers bliver resultatet sødt.

Et par gavmilde skefulde god Madraskarry. Teskeer for de uvante, dessertskeer til os andre.

Læg den flækkede kylling ovenpå -

- og læg en gulerod eller to i små splitter rundt om.

Drys med salt og hvidløgspeber. Hvis du ikke er helt sikker på styrken af din karry, kan du holde igen med peberet.

- og top op med et par håndfulde snittede svampe. Her er det champignon, men alle slags svampe kan bruges. Især judasøre, violet ametysthat og stor trompetsvamp er fantastiske i denne sammenhæng.

Og så til det lettere magiske: Saften af to limes -

- og en kop koldt vand.

Staniol over, husk at klemme det godt fast langs kanten. Alle de gode dampe skal blive derinde!

- samt det 'officielle' låg, sådan efter livrem-og-seler-princippet.

Ind i ovnen i to timer ved 175 grader.

Når de to timer er gået, ser det sådan her ud, og dufter aldeles himmelsk. Æblet er mørnet til atomer, og har allieret sig med karry og lime til noget i retning af 'summen er større end de enkelte dele'. Så tager man kyllingen op af snasket, lægger den i låget fra stegesoen, og sætter den i ovnen igen. Dæmp varmen til 120 grader, og lad den brune efter mens du koger en gryde ris.

Og så må der voldædes. Man kan godt jævne stegeskyen, men det er altså ikke nødvendigt.

2.11.09

Om at føle sig gammel og hvorfor ...

Nogen får kuller når de bliver 30. Andre mener, at andre (arbitrære!) fikspunkter i kalenderen er 'officiel anledning' til at sætte sig ned og tænke over, at nu er sidste salgsdato weit übergezogen.

Ikke her.

Men udefrakommende faktorer? Oooooh yeah, baby!

Indtil nu har de eneste øjeblikke af den art i mit liv været da ældste blev 21, og da jeg fik at vide, at flerstyrkebriller nu var en uomgængelighed.

De sidste halvanden måned er der så kommet TO klap med hammeren: Da Les blev 60, og i dag da han fik at vide, at nu står den på høreapparat.

Jeg ka' lige høre mig selv: "Dav, jeg hedder Dana. Min mand er tres og bruger høreapparat." Så hul i at jeg ikke føler mig midaldrende ellers, mine omgivelser ER midaldrende.

Dagens brok i den anledning: Hvorfor i alverden skal der så lige være mellem 20 og 40 ugers ventetid til en specialafdeling på hospital, når man hører til dem med en blanding af genetisk og påført høretab? Det ville sgu være nemmere hvis man kunne gå på klinik med et tilskud i lommen, men det mente otologen ikke ville være holdbart.

*suk*. Nu har det taget fem år at lokke ham til otolog. Så ville jeg sgu gerne ha' haft en afhjælpning bare en anelse tættere på ...