17.10.10

Man overvejer, hvor uintelligent man behøver at være for at sprede reklamer?

Jeg mener, at sende spammails til folk der bor nærmest med tæerne i havet ...

"få frisk fisk bragt til døren"


Nogen dage føles det som om jeg bare behøver åbne den, så hopper fiskene ind helt af sig selv. Hvis det glipper, spørger jeg bare genboen. Han er altid leveringsdygtig. Og hans fangst er aldrig mere end otte timer gammel før den ender på komfuret.

31.8.10

Nu er det endelig ved at gå op for resten af verden ...

... at Fjogh er en ulv i fåreklæder.

Det er ikke kønne ord, der falder i Natos bagland. Diplomatiet lader ord falde som "egenrådig". Eller bemærkninger som "han skal passe på ikke at glemme, at i Nato er processen ofte næsten lige så vigtig som beslutningen".

Når den diplomat siger "Han er da på mange måder en god leder. Men han skal passe på ikke at blive for politisk og autoritær i sin stil, for det vil give bagslag på længere sigt. Han er jo ikke statsminister for Nato.", klukker jeg indvendig. Fjogh var det tætteste Danmark har været på en diktatorisk leder siden de glade provisoriedage, og det er på tide at resten af verden indser det i stedet for at synge hans pris i høje toner.

Han ser nemlig ud til at fortsætte fodslaget fra Schlüter-tiden over regeringsårene til - ja, til hvad?

Det bliver ikke et kønt eftermæle.

Og HVOR er resten af landets aviser med dækning af problemstillingen? Hvis Politiken kan få sådanne udtalelser fra højtrangerende diplomater, kan både Berlingeren og Jyllandspesten også. Logre, logre.

30.8.10

Der er noget, jeg ikke forstår ved den danske medieverden ...

Engang hed pressen "den fjerde statsmagt". De allerfleste aviser så deres fornemste opgave som at stille kritiske spørgsmål til diverse magthavere, eller måske ovenikøbet at tale dem midt imod.

Det begynder at knibe med det efterhånden ...

Det er åbenbart mere interessant, at en flok unge mennesker i Slagelse reagerer uhensigtsmæssigt på et brev om at et bederum "larmer og sviner" - og jeg undskylder IKKE deres optræden! - end det er at White Pride-båtnakker systematisk overfalder folk på gaden?

Jeg kunne forfærdelig godt tænke mig at vide hvad det er for mennesker, der sidder i den beboerforening i Slagelse. Jeg kunne forfærdelig godt tænke mig at vide hvad der får dem til at opfordre til lukning af et bederum midt i Ramadanen. Jeg kunne såmænd også godt tænke mig at vide hvordan samme mennesker selv ville reagere på en bebudet kirkelukning i juletiden - men nej, det er der ingen aviser der skriver om. Det er nemlig unødvendig nuancering ...

Hvad racister og voldsmænd går og laver i Århus er åbenbart totalt uinteressant? Det måtte jeg til en alternativ website for at læse om?

Faktisk er du i større fare for vold fra overberusede bonderøve og fascister i flok i Århus end du er for problemer med indvandrere. Det kunne da blive alle tideres kioskbasker?

Men nej. Den fjerde statsmagt har stukket piben ind og er blevet tam.

26.8.10

Okæh, vi tager lige en mundfuld idyl ...

Når nu det endelig ikke regner eller blæser halvanden pelikan - og larmeho'derne på Flådestationen holder en lille pause - må man udenfor med kaffe, lydbog og almen afstressning.


Den gamle klunsede stol er afgået ved en ærefuld død af alderdom og fugt, så jeg har klunset en anden udestol. Den skulle bare lige ha' et par klatter lim og lidt sæbevand, så var den så god som ny - og kostede kun besværet med at slæbe den hjem.

Faktisk kan jeg godt forarges en del over alle de der "se hvad jeg har købt", når der kan hentes masser af gode og brugbare sager ved både containerjagt og i genbrugsbutikker.

Sagde nogen ressourcespild?


"Jeg gør ikke, bare min kattemad ikke er genbrug!"


... hvorpå der dukkede forbipasserende fodgængere op i horisonten, og hun fik mere travlt med at gøre sig lækker end med at være værdig og selvstændig.


Den Pæreformede Puttekat (AKA Kaptajn Flint) holdt lidt mere på formerne.


"Hvem kalder du pæreformet, hva? Hva?"

25.8.10

Det er fand'me uhyggeligt, du!

Skræmmeretorikken breder sig ubønhørligt.

De seneste vildskud på menneskestammen tenderer faktisk det direkte skræmmende. Vidste i f.eks. at Blogger lægger servere og båndbredde til udbredelse af nynazistisk propaganda? Daniel Carlsen, tidligere garder, erklæret racist, White Pride-medlem og det eneste medlem af DNSB der kan både stave og samle en sætning korrekt, har en blog her på Blogger?

Jeg føler mig tilsmudset. Det er ikke den form for selskab jeg bifalder.

Først tænkte jeg: "Så hiver vi teltpælene op, Tante. Det er bare for meget!" - men så kom jeg til at tænke på den med at de værste i mobbekonflikter er dem der ikke griber ind, men bare vender ryggen til og venter på at det er overstået.

Så nej. Jeg flytter ikke. Der er fandeme mere ærlig dansker (for slet ikke at tale om kultiveret dansker) i mig end der er i udskud som Carlsen.

I stedet for bomber jeg Blogger med klager. Det er den slags sæbe der skal til den slags smuds.

24.8.10

Blogland som samfundsspejl?

Når nu det er temmelig længe siden man har haft noget på hjerte, får man så meget bedre tid til at læse andres blogs.

Jeg bliver af og til så tung om hjertet, for det begynder mere og mere at ligne et spejl af den politiske virkelighed - og ved I hvad, kære bloggere? Det er ikke noget specielt opbyggeligt syn.

De eftertænksomme glider længere og længere over i indretning og skjønne haver.

Dem med de skjønne haver glider længere og længere over i ren overflade og product placement.

Dem med det originale og smukke håndarbejde glider længere og længere over i det mainstream, og ... fortsæt selv.

Tror jeg er nødt til at stramme tænderne og begynde at blogge igen. Så må vi håbe jeg har noget fornuftigt at sige ...

5.7.10

Tavshed er guld, ing?

- men det har været sådan en morgen, at jeg for én gangs skyld har noget at sige.

Solopgang i hele skalaen fra glødende purpur over smedens esse til spædeste pastelorange. Spæde sastrugiformede skyer. Korsør Nor i havblik, så det ligger der og gengiver herligheden ...

Med andre ord, sådan en morgen man gemmer på den indre harddisk til fremgravning når det blæser halvanden pelikan og regner syndfloder.

Og så kom der et minde boblende, som jeg egentlig gerne ville høre om jeg er ene om.
Dengang i mine glade (præ-AIDS) unge dage var det sådan en morgen man gjorde noget ulovligt ... havde man været på scor og været heldig var det sådan en morgen man "lånte" en jolle og roede ud på Bæltet. At føre scoreprocessen til sin selvfølgelige konklusion i en jolle i havblik og vindstille, mens solen står op og man kan se helt ned til bunden, selv på kanten af sejlrenden. For så som den selvfølgeligste ting at aflevere samme jolle pænt der hvor man fandt den.

Er jeg (og nogle byfæller) de eneste, der har den oplevelse?

I vore dage er både og joller behørigt låst fast og aflåst og lukket inde, så det er nok ikke andre end bådejere beskåret ...

3.5.10

En kæmpe er faldet -

- eller, man ved at alderen begynder at trykke, når éns ungdoms idoler begynder at falde bort.

Leif Roden er død.

Vi vil savne dig, Rod. Men gudskelov har vi vinylen endnu ...

20.4.10

I dag er det 29 år siden -

- at det begyndte at sne over Roskilde

- at al forvirringen medførte, at jeg afleverede brillerne i modtagelsen

- at jeg blev mor for første gang i en salig tåge af nærsynethed (med venlig opfordring til at følge processen via et spejl, jeg ikke kunne se ... )

- at hans fod var på størrelse med min tommeltot

Meget har ændret sig siden, men jeg husker stadig den der fod. Også når jeg ser på hans str. 49 ...

Tillykke, putte.

10.4.10

Så meget for -

- den højt besungne ytringsfrihed?

Eller gælder den kun dem, der er enige med Birthe Rønn og det beskidte dusin?

8.4.10

Kunsten at dreje et håndsving ...

En ting er at tromlekarte fibre - en anden ting er at bruge samme redskab til at blande fibre. Min højre arm har nu mindst 15% mere muskelmasse end den venstre. Allermindst.


Her er moskus og mohair 'kørt sammen' første gang, omhyggeligt afvejet 60/40. Det tegner fint, sådan foreløbig ...

... og bunken bare vokser og vokser. Det tog en hel aften at veje af og 'grovblande'.

Det hjalp sæføli heller ikke, at Ninjai var vildt forelsket i alle de små fnuglette løse totter, som dryssede ud over det hele. "Flyvende mus!" tænkte hun, og gik på jagt. Ret ofte under mine fødder eller bag om mine knæ ...

"Hjælpen" til trods lykkedes det. Dette er en 60liters balje, fyldt med fnuglette fjerskyer af fiber. Alle totterne (næsten!) er fordelt mellem støvsugerpose og kattemave - og så er vi endelig klar til rokken.


Første forsøg. Det skulle gerne ende med totrådet, ca. 5/2. Hvis jeg KAN spinde så tykt ...

4.4.10

Vi gør hermed vitterligt -

- at grundig tromlekartning af et kilo blandet fiber ikke er et job for småslatne spaghettiarme. Slet ikke for ømme gigtskuldre ...

I får lige et par undervejsbilleder:

Dette er 600 g renset og førstegangstromlet moskus. Hvordan jeg fik det op under neglene kan ses her.
Jeg valgte at efterlade måske 5% af de korte, bløde dækhår i fordi jeg gerne vil spinde trøjegarn - men er lidt urolig for at 600 g nok ikke er helt nok.

Først var tanken at blande et sted mellem 25 og 30% spelsau-underuld i, men da jeg var på værkstedet og rode faldt jeg over dette her:


Ca. 400 g førstegangsklip kidmohair, som jeg byttede mig til på en 4H-dag sidste år.

Nu er begge dele førstegangstromlet, kamerabatterierne er flade - og mine skuldre HAR fortalt mig, at de har fået nok for i dag.

I morgen skal der blandes. Det kan KUN blive lækkert - og hvis farven bliver for fimsetbrun er der da en oplagt kandidat til sommerens første indigokype, hvad?

3.4.10

Når privatisering bliver privatkomisk ... (eller "Godt det ikke er min privatøkonomi")

Vi er vel alle bekendt med regeringens yndlingsmantra efterhånden, ikke? "Privatisering, privatisering, privatisering". Nærmest ligegyldigt hvordan, og som man nu kan læse, ganske uden smålig skelen til resultater.

Så er det jo at enhver med bare minimal sund sans og øre for logik burde sige sig selv, at noget er skingrende galt med forudsætningerne. Det er da dybt beskæmmende at læse følgende ord fra en ledende på området:

»Vi har valgt at sige, at tidligere resultater ikke indgår i tildelingskriterierne, så det også bliver muligt for nye aktører at komme ind og byde på opgaverne«

Jamenforpokkeraltså! Nu har private aktører været ind over beskæftigelsesområdet tilstrækkelig længe til at klinten burde være skilt fra hveden, skulle man mene. Der burde efterhånden være tilstrækkeligt grundlag at bedømme på - hvem har leveret de resultater, som ideologien tilskriver at private kan levere bedre og billigere, og hvem har mildest talt ikke leveret en hujende kommandantfis - hvilket beskæmmende nok oftest er de rent private uden forbindelser til f.eks. fagbevægelsen.

Nogen bør ha' røde ører. Eller en dårlig smag i munden.

Eller også er de arbejdsløse i ordets dybeste betydning bare ligemeget?

28.3.10

Tjah, hvad skal man sige?

  • at landet er på vej durk i kompostspanden?
  • at regeringsrokaden bare gav os en ny række primadonnaer uden hverken politisk tæft eller brugbar viden?
  • at jeg går rundt og savner den time, som blev hugget fra mig i nat?
  • at jeg er SÅ træt af at sidde i den der "ingen job, ingen penge"-klemme?

Nå, men så fik jeg fingre i Margaret Atwoods "Year Of The Flood" som lydbog - www.bibliotek.dk er en gave for os lydbogsfreaks - og tilbragte to dage med at høre først "Oryx And Crake", og så den nye bagefter.

Det hjalp lidt.

Men for helvede, hvor vi trænger til udskiftning på Christiansborg.

21.3.10

Ny olympisk disciplin?


Spejlvendt synkronsnuen -


- efterfulgt af spejlvendt synkronvågnen ...

14.3.10

En lille ulempe ...

Jeg har brugt en eftermiddag på at luge spam væk fra kommentarfelterne. Det virker ikke seriøst på mig, når min beslutning om reklamefri zone så følges op af kommentarer, der anbefaler kopi-Viagra, pornosites eller tvivlsomme forsikringer.

Det er åbenbart nødvendigt med en form for verifikation af kommentarer. På forhånd undskyld til de, som har svært ved at se/gengive verifikationskoden, men det er åbenbart det der skal til ...

13.3.10

Det er ganske vist ...


Jeg har leget med hæklenålen. Små sladrende hønepøner.


20.2.10

Lille My, slutfase

Vi husker godt hende her, og Mymletrøjen til moderen, ikke? Og mit letsindige løfte om en model til små Myer?

Nu er Lille My-modellen nået til teststrikningsfasen - det vil sige, at om en måneds tid er der en færdig opskrift. Eventuelle villige teststrikkere/korrektøser kan skrive til mig på dana@paradis.dk , hvis de er villige til at yde en hjælpende hånd mod symbolsk erkendtlighed. Finanserne står ikke til egentlig betaling, men .... ?

Her ses den i str. 1 år, strikket i Mayflowers strømpegarn.

Under udarbejdelse i str. 3 år, i Løves Baby- og Hosegarn.

Jeg har valgt at strømpegarn og pinde 3mm gav det bedste resultat. Let, maskinvaskbart og uden filterisiko. Evt. kan bomuldsgarn i tilsvarende tykkelse bruges, hvis man vil lave en sommerudgave der også kan ryge i vaskemaskinen.

12.2.10

Er det 1810 eller ?

Jeg snublede over en artikel i Politiken her til morgen, som sendte den tidlige kaffe på en uventet rejse gennem øvre svælg og næse. Advarsel til den opmærksomme læser: Man skal aldrig fnise med munden fuld af skoldhed whatever. Det er groft ubehageligt.

Artiklen var i sig selv ikke specielt morsom - den handler om at strømline adgang til permanent ophold for visse, særligt udvalgte, udenlandske statsborgere. Og som forventet kommer DFs apartheid- og integrationsordfører Skaarup med nogle dybt usympatiske udmeldinger.

Og så kom det, der afstedkom fniset: Et citat fra statsministerens nytårstale. Jeg undgår ellers med flid Lille Lars' udtalelser, for de har ikke ændret sig et hår siden han var viceborgmester i Græsted - men denne her:

»Det gælder også de mange, der har valgt Danmark til, og som ikke i generationer har været slægts- eller skæbnebestemt til at være danskere«, sagde Løkke.

Hvordan i alvideste verden bliver man "skæbnebestemt dansker"? Er der nogen derude, som kan give et godt, kreativt bud på det?

Sidst nogen aktivt brugte ordet "skæbnebestemt" i skriftlig dansk var Karen Blixen, når hun morede sig med at skrive pasticher over det tidlige 1800tals romancer ...

4.2.10

Moral er godt, dobbeltmoral er ...

Holbergskolen holder forældremøde om mobning. Det er der ikke noget nyt i, det gør mange skoler med jævne mellemrum, når tilstrækkelig mange elever gør opmærksom på at deres hverdag er utålelig.

Hvorfor har nyheden om mødet så fået dele af det politiske establishment i harnisk? For slet ikke at sige helt ud på overdrevet?

Jo, man har valgt kun at holde et møde for mødrene. Der angives adskillige grunde, men en af de vægtigste skulle være at få mødre fra muslimske familier til at deltage.

Godt så.

Så er det lige jeg undrer mig en del. Mens min yngste gik i SFO endnu oplevede jeg, at flere og flere aktiviteter blev kønssegregeret. Ikke af kulturelle eller religiøse hensyn, men fordi hunforskrækkede kønsforskere mente, at drengene havde bedre af at drengehørme. At tilbuddene til pigerne så var enestående stereotype gad de ligesom ikke rigtig snakke om. Der har også været adskillige skoletiltag med kønsopdelt undervisning - fordi hunforskrækkede kønsforskere mener, at det er synd for drengene at de skal klappe kaje og koncentrere sig.

Det vil altså sige, at nogen former for kønssegregation er helt i orden, mens andre er 'knæfald'?

Sig mig, har folk glemt både logik og sund fornuft i alt deres Lars Hedegaard-lignende hysteri?

25.1.10

Her har været lidt stille igen -

- fordi der ikke rigtig har været noget at skrive hjem om (bortset fra refleksioner over sygdom, som ikke er interessante).

Der har været alt for mange kilder til arrigskab, undren og skamfuldhed, som jeg ikke har formået at sætte i ord uden at overskride injurielovgivningen.

Men nu? Nu er målet fuldt. Se bare HER. Og HER.

Vi har et "kulturnært" eksempel på privatiseringen lige rundt om hjørnet, nemlig Storbritannien. Er der nogen sinde nogen af jer, der har set engelske plejehjem? Eller skoler? Især skoler for børn, der ikke lige passer ind i standardmodellen? Er det virkelig det samfund, vores politikere mener vi skal have?

Under Thatcher og Major blev der ført præcis den samme politik - privatisering, privatisering, privatisering var det evige mantra. Alt skulle på private hænder.
Vi ser langtidsvirkningerne i dag. Jernbanedrift, som er rasende dyr, nedslidt, usikker og som får DSB til at ligne et schweizisk urværk hvad præcisionen angår. En ældrepleje, som effektivt udskiller en tredjedel af pensionisterne, fordi de simpelthen er for fattige til at betale for beskyttet bolig eller plejehjem. Reklameskoler.

Og så er det jeg spørger igen: Når ISS ikke engang kan holde Nørreport Station ren, tror vi så virkelig på at de er i stand til at drive plejehjem, skoler eller børnepasning på forsvarlig vis? Sådan helt seriøst?

3.1.10

Et godt princip at slutte og starte med

De fleste læsere vil vist efterhånden være klar over, at jeg er en stor tilhænger af "what goes around, comes around". At man får det tilbage fra omgivelserne som man putter i dem.

Ikke fordi jeg har nogen religiøs eller på anden måde skemalagt grund til at ha' det sådan - det er bare sådan indersiden af mit ho'de er skruet sammen. Og det virker. Derfor er der et par specifikke mennesker, der fortjener en tak:

Jeg lavede en hundetrøje til Louis. Ikke fordi jeg er nogen stor tilhænger af hunde i tøj, men han er en Springer Spaniel og har ingen underpels. Det vil sige, at han skidefryser om vinteren, og den jakke hans ejer havde købt var godtnok vandtæt og jægergrøn, men den var også stiv og ubehagelig, og Louis kan ikke lide den. Så han fik en rullekravesweater i koksgrå uldtweed, med en pigtråds-snoning ned ad ryggen. Ret sejt. Og varmt om mave og bryst.
Den 30. kom hans ejer så og overrakte en pose med forbenet af en rå. Så vi fik vildtragout med svampe og hele svineriet til nytårsmiddag, og sendte en kærlig tanke til Louis' ejer - fordi vi gjorde hinanden glade.

Den anden: havde spurgt om rokketyper, fordi hun gerne vil lære at spinde - hun er fåreavler på hobbyplan, og en forbistret dygtig strikker. Hun fik samme tilbud som jeg fik i sin tid: du kan låne min begynderrok et halvt års tid, og se hvad du synes om processen før du går ud og investerer. Så nu ligger der en hjemmeavlet lammeryg i min fryser og venter på præcis den rette lejlighed til at blive til noget guf sammen med hvidløg og rosmarin - fordi vi ville gøre hinanden glade.

Der er mange af den slags historier i mit liv (og de handler ikke allesammen om mad!). Derfor bliver jeg også i sådan et gråt humør, hver gang jeg støder på et menneske af mistænksomhedstypen. Dem, der automatisk tænker "Cui bono?", når nogen vil dem det godt - for man holder temmelig hurtigt OP med at ville noget godt overfor mistænksomhed. Og sådan går det rundt og rundt. Man får det igen man selv giver.

Hvordan kurerer man mistænksomhed?