28.3.10

Tjah, hvad skal man sige?

  • at landet er på vej durk i kompostspanden?
  • at regeringsrokaden bare gav os en ny række primadonnaer uden hverken politisk tæft eller brugbar viden?
  • at jeg går rundt og savner den time, som blev hugget fra mig i nat?
  • at jeg er SÅ træt af at sidde i den der "ingen job, ingen penge"-klemme?

Nå, men så fik jeg fingre i Margaret Atwoods "Year Of The Flood" som lydbog - www.bibliotek.dk er en gave for os lydbogsfreaks - og tilbragte to dage med at høre først "Oryx And Crake", og så den nye bagefter.

Det hjalp lidt.

Men for helvede, hvor vi trænger til udskiftning på Christiansborg.

8 kommentarer:

Liselotte sagde ...

I dén grad, men vi lever tilsyneladende fortsat sammen med en stor del meddanskere, som ikke synes, at solidaritet er noget de behøver bidrage med... *suk*

Anne sagde ...

udskiftning...i den grad !

Sifka sagde ...

Hep!

Ellen sagde ...

Tror du virkelig, at det vil gøre den større forskel?
Jeg har sværere og sværere ved at se, hvor forskellighederne mellem partierne ligger. Med 'partierne' mener jeg S, SF, A, V og C. De andre tæller ikke. Sådan rigtigt :-)
Det, S fik indgørt for 15 år siden, brokker de sig over i dag.
Det, V partout gerne ville have indført, men blev nedstemt med, er der andre fra oppositionen, der gerne så komme på dagsordenen i dag.
Venstre var engang et venstreorienteret parti...
SF er, som S var for år tilbage. C er gået fra at være konservative til stokkonservative.
Det er bare SÅ nemt at være i opposition, for så kan man være imod alt uden at tage ansvar. Gælder for enhver opposition af enhver farve til enhver tid.

Dansk Folkeparti er en skændsel for DK og burde forbydes ved lov. Kan desværre ikke lade sig gøre pga. Dansk Folkeparti.

Og til sidst tak for dine eminent gode ord ovre hos Linda Marsvin. Dér var jeg helt enig i, hvad du sagde :-)

Ellen sagde ...

Se venligst bort fra tyrkfjel, tak....

Dana Watsham sagde ...

Ellen, jeg har svært ved at se andre stille med f.eks. noget så jammerligt som Lene E - og så på tunge poster? Hun har været en katastrofe. Hende og Brian ... yarrrrk! Det kan kun blive bedre ... og ja, DF er en skændsel. Tak for de ord!

annestuds sagde ...

Kære Dana
Hørt - hørt - jeg er så ganske enig !!!
Kh
Anne

Regitze sagde ...

tak til Liselotte for ordet solidaritet.
hvis vi hver især får genoplivet forståelsen for begrebet solidaritet i bare tre medmennesker dagligt, må der sgu da ske noget til sidst.