20.4.10

I dag er det 29 år siden -

- at det begyndte at sne over Roskilde

- at al forvirringen medførte, at jeg afleverede brillerne i modtagelsen

- at jeg blev mor for første gang i en salig tåge af nærsynethed (med venlig opfordring til at følge processen via et spejl, jeg ikke kunne se ... )

- at hans fod var på størrelse med min tommeltot

Meget har ændret sig siden, men jeg husker stadig den der fod. Også når jeg ser på hans str. 49 ...

Tillykke, putte.

10.4.10

Så meget for -

- den højt besungne ytringsfrihed?

Eller gælder den kun dem, der er enige med Birthe Rønn og det beskidte dusin?

8.4.10

Kunsten at dreje et håndsving ...

En ting er at tromlekarte fibre - en anden ting er at bruge samme redskab til at blande fibre. Min højre arm har nu mindst 15% mere muskelmasse end den venstre. Allermindst.


Her er moskus og mohair 'kørt sammen' første gang, omhyggeligt afvejet 60/40. Det tegner fint, sådan foreløbig ...

... og bunken bare vokser og vokser. Det tog en hel aften at veje af og 'grovblande'.

Det hjalp sæføli heller ikke, at Ninjai var vildt forelsket i alle de små fnuglette løse totter, som dryssede ud over det hele. "Flyvende mus!" tænkte hun, og gik på jagt. Ret ofte under mine fødder eller bag om mine knæ ...

"Hjælpen" til trods lykkedes det. Dette er en 60liters balje, fyldt med fnuglette fjerskyer af fiber. Alle totterne (næsten!) er fordelt mellem støvsugerpose og kattemave - og så er vi endelig klar til rokken.


Første forsøg. Det skulle gerne ende med totrådet, ca. 5/2. Hvis jeg KAN spinde så tykt ...

4.4.10

Vi gør hermed vitterligt -

- at grundig tromlekartning af et kilo blandet fiber ikke er et job for småslatne spaghettiarme. Slet ikke for ømme gigtskuldre ...

I får lige et par undervejsbilleder:

Dette er 600 g renset og førstegangstromlet moskus. Hvordan jeg fik det op under neglene kan ses her.
Jeg valgte at efterlade måske 5% af de korte, bløde dækhår i fordi jeg gerne vil spinde trøjegarn - men er lidt urolig for at 600 g nok ikke er helt nok.

Først var tanken at blande et sted mellem 25 og 30% spelsau-underuld i, men da jeg var på værkstedet og rode faldt jeg over dette her:


Ca. 400 g førstegangsklip kidmohair, som jeg byttede mig til på en 4H-dag sidste år.

Nu er begge dele førstegangstromlet, kamerabatterierne er flade - og mine skuldre HAR fortalt mig, at de har fået nok for i dag.

I morgen skal der blandes. Det kan KUN blive lækkert - og hvis farven bliver for fimsetbrun er der da en oplagt kandidat til sommerens første indigokype, hvad?

3.4.10

Når privatisering bliver privatkomisk ... (eller "Godt det ikke er min privatøkonomi")

Vi er vel alle bekendt med regeringens yndlingsmantra efterhånden, ikke? "Privatisering, privatisering, privatisering". Nærmest ligegyldigt hvordan, og som man nu kan læse, ganske uden smålig skelen til resultater.

Så er det jo at enhver med bare minimal sund sans og øre for logik burde sige sig selv, at noget er skingrende galt med forudsætningerne. Det er da dybt beskæmmende at læse følgende ord fra en ledende på området:

»Vi har valgt at sige, at tidligere resultater ikke indgår i tildelingskriterierne, så det også bliver muligt for nye aktører at komme ind og byde på opgaverne«

Jamenforpokkeraltså! Nu har private aktører været ind over beskæftigelsesområdet tilstrækkelig længe til at klinten burde være skilt fra hveden, skulle man mene. Der burde efterhånden være tilstrækkeligt grundlag at bedømme på - hvem har leveret de resultater, som ideologien tilskriver at private kan levere bedre og billigere, og hvem har mildest talt ikke leveret en hujende kommandantfis - hvilket beskæmmende nok oftest er de rent private uden forbindelser til f.eks. fagbevægelsen.

Nogen bør ha' røde ører. Eller en dårlig smag i munden.

Eller også er de arbejdsløse i ordets dybeste betydning bare ligemeget?