- men det har været sådan en morgen, at jeg for én gangs skyld har noget at sige.
Solopgang i hele skalaen fra glødende purpur over smedens esse til spædeste pastelorange. Spæde sastrugiformede skyer. Korsør Nor i havblik, så det ligger der og gengiver herligheden ...
Med andre ord, sådan en morgen man gemmer på den indre harddisk til fremgravning når det blæser halvanden pelikan og regner syndfloder.
Og så kom der et minde boblende, som jeg egentlig gerne ville høre om jeg er ene om.
Dengang i mine glade (præ-AIDS) unge dage var det sådan en morgen man gjorde noget ulovligt ... havde man været på scor og været heldig var det sådan en morgen man "lånte" en jolle og roede ud på Bæltet. At føre scoreprocessen til sin selvfølgelige konklusion i en jolle i havblik og vindstille, mens solen står op og man kan se helt ned til bunden, selv på kanten af sejlrenden. For så som den selvfølgeligste ting at aflevere samme jolle pænt der hvor man fandt den.
Er jeg (og nogle byfæller) de eneste, der har den oplevelse?
I vore dage er både og joller behørigt låst fast og aflåst og lukket inde, så det er nok ikke andre end bådejere beskåret ...
Abonner på:
Opslag (Atom)