21.12.06

En dejlig før-julegave

[der synges med brummende stemme]
Harrestrup, Harrestrup honning til mig
Er vejen på bjørn eller bjørnen på vej?
Giv mig en gåde
Og glad svarer jeg:
Fineste Harrestrup honning til mig!

Det er ikke uden grund at min mor kaldte mig 'Plysbjørn' i mine yngre dage. Regitze kan ikke have vidst hvor velanbragt sådan et glas nyslynget er her i huset - og den første smule er smagt som den skal smages:

  1. En skive hjemmebagt surbrød
  2. Et ganske nanotyndt skrab smør
  3. En skive lagret Havarti
  4. Et tyndt strøg honning oven på osten
  5. Et krus god kaffe

- så kan resten af verden bare komme an, kan den!

Tusind tak til jer begge to der i Harrestrup!


1 kommentar:

Regitze sagde ...

haha:)
og var der nogen, der skulle ha noget at brumme over, var det da dig. tak for death by chocolate og alle andre inspirationer i årets løb.
juleknus.