Okæh, vi tager lige en mundfuld idyl ...

Når nu det endelig ikke regner eller blæser halvanden pelikan - og larmeho'derne på Flådestationen holder en lille pause - må man udenfor med kaffe, lydbog og almen afstressning.

Den gamle klunsede stol er afgået ved en ærefuld død af alderdom og fugt, så jeg har klunset en anden udestol. Den skulle bare lige ha' et par klatter lim og lidt sæbevand, så var den så god som ny - og kostede kun besværet med at slæbe den hjem.

Faktisk kan jeg godt forarges en del over alle de der "se hvad jeg har købt", når der kan hentes masser af gode og brugbare sager ved både containerjagt og i genbrugsbutikker.

Sagde nogen ressourcespild?

"Jeg gør ikke, bare min kattemad ikke er genbrug!"

... hvorpå der dukkede forbipasserende fodgængere op i horisonten, og hun fik mere travlt med at gøre sig lækker end med at være værdig og selvstændig.

Den Pæreformede Puttekat (AKA Kaptajn Flint) holdt lidt mere på formerne.

"Hvem kalder du pæreformet, hva? Hva?"

Søndagstur i småregn

- ad snoede veje i det vestsjællandske -

- hvor vi endnu engang konstaterede, at Moder Natur er den eneste der kan slippe godt fra sådanne farvesammensætninger -

- til det, det hele drejer sig om: uld fra en af de bedste Spelsaubesætninger jeg kender.

Næste års vædder. Eftersom mange af moderfårene er sorte kommer det til at se interessant ud!

Billeder af ulden kommer til at vente til jeg kan tage dem i dagslys. Der er alle farver fra ren hvid over henna og peberkagebrun til ren grå og ublandet kulsort. Der er godt garn i vente!

En teenager .....

Tretten år er ingen tid, min skat.

Tillykke!!!!!!!

Illustreret fredag

Man går til det hverdagstrivielle med anderledes frisk mod når det er fredag ...

Kattene, der kommer ud og siger "farvel og på gensyn", når man går til bussen klokken meget tidligt.

Rhapsody in faded red henne på hjørnet, i sprød 6:30-morgensol.

Strikkefred i toget, med The Wind-up Bird Chronicles" på MP3spilleren og bevidstheden om at nu skal der kun strikkes 83 rapporter blonde før jeg er færdig.

Fyraftenbesøg hos søster for at aflevere en færdig nederdel - hun får SELV lov at hæfte alle enderne!

Moder Natur sagde "Velkommen hjem" med den brede pensel og dramatiske palet.

Seks timer senere lå alle kattene og sitrede under min dyne, for det både tordnede og regnede udenfor. Så er små missedyr nødt til at trøstes - her i huset, i alt fald.

Lykke er ....

... at komme træt hjem efter første dag i et nyt vikariat, og slutte dagen med at

drikke kaffe med sin elskede ude på trappestenen, mens himlen laver et

helt Magritte-agtigt lysshow i nuancer af gråt, sort og svovlgult

og Ninjai fanger møl og fluer (næsten) uden at tænke på at hun er udendørs.

Så er verden god at være i.

Søndag i sol

- på Trelleborg sammen med Lotte og hendes veninde Eva, samt Sammy. Vikingemarked, en velpakket picnicrygsæk, sol og blæst, og en søndag uden øvrige planer.

Lykke.

Og ham med duftene var lidt lækker ...

Gåturen i selve borganlægget var (som altid) en lettere spooky oplevelse. Man blir så lille, og der blir så stille omkring én. Spover, får og vinden der hvisker i tidslerne - andre mennesker fylder meget lidt. Og vi, der husker at ha' siddet på voldkronen ved solnedgang og fornemmet historiens vingesus nyder oplevelsen endnu engang.

- og så sluttede vi af med mega-is på Skælskør havn.

Festlige feriedage

Det er ferie, og der er (sporadiske) ophold i regnen.

Det er stort at ha' en hel uges ferie inden man starter i nyt vikariat.
Den er brugt på at læse (når det regner), spinde, strikke, nusse i haven, samt være lidt omsorgsfuld overfor Les, som er blevet opereret for brok.

Hvorfor er den vits uoversættelig til engelsk? Vi har prøvet!

På den ene rok er der Wensleydale, som spindes meget tyndt, meget blankt, og bliver til sjalsgarn.

På den anden rok er der Black Welsh, som spindes til strømpegarnstykkelse og bliver lækkert kreppet helt af sig selv.

Regnvejrshygge.

Når det er tørvejr, dyrker vi den vanskelige kunst at lære to indekatte hvad den store verden udenfor kan bruges til. Ninjai synes godt nok det er lidt skræmmende - men var så den første til at være væk lidt over et døgn.

Men når Sylvester så lokker med det lækre i at rulle sig på fortovet og få maven nusset af forbipasserende -

- kan man godt vove sig helt over på den anden side af gaden og udforske buskadset. Der er nemlig FUGLE derinde ... men de er svære at fange, når man nu kun har rutine i at klatre i kradsetræer og bogreoler.

Det er heller ikke nemt med selvfølelsen, når Kaptajnen sidder der og ser overbærende til, vel?

På pindene:

Prøveklude til strikkefestival på Fanø - undervisningsmateriale.

Superblød merino - for at vise hvor vatagtigt og definitionsløst det bliver. Kan godt være det er lækkert at røre ved, men det bliver aldrig det jeg ville vælge til Shetlandskniplingestrik ...

Et hap shawl i pladegarn - utraditionelt materialevalg, og så bliver sjalet til et picnictæppe, sofatæppe eller (her i huset) kattetæppe. Hvad ER det ved pladegarn der gør katte lettere gale i låget? Kaptajnen lægger sig i det og savler!

Et 'flyvende tæppe' i kameluld. Sprødt og fint i strukturen, og hjertesmukt til at fremhæve mønstre.

Merinoen igen. Den skal godt nok ha' tæsk når der skal spændes op!

Niecebesøg i sommerregn.

Ører er svære at vaske selv. Men det smager GRIMT når man er blevet dryppet mod øremider ...

Hektisk (forlænget) weekend, del 2

Så oprandt dagen. Der er nu noget over at stå op før en vis mand får sko på, efter gårsdagens køkkenindsats og nattens æresportophængning (stor tak til nabo Lotte, som var en uvurderlig teknisk og praktisk bistand!!!), for at synge morgensang med rusten røst.

Folk kom myldrende. Både blandt musikere og pædagoger er lange stabile ægteskaber mere undtagelsen end reglen, så der kom kolleger, venner og familie fra fjern og nær for at hjælpe med fejringen.

Desværre pisregnede det. Vi skulle jo ha' stået nede på dækket og spillet op mod altanen - så de gamle kunne ha' stået på balkonen og vinket på bedste royale vis. Jeg mener, som det kan ses fyldte vi det meste af svalegangen! Om ti år er der vist en mistelten samt vejrgud vi skal ha' taget i ed først!

Så dukkede vi ind under bøgeløv, silkeblomster og krysantemer for at læsse gaver og blomster af. Det måtte foregå i hold -

- mens guldbrudeparret tog overblik over fremmødet, iblandet udbrud over dem man ikke havde set i MANGE år.

"Vandkanten" fik lov at stå for morgenkaffen. Det ville ha' været ganske uoverskueligt at skulle bespise/bekaffe alle de mange mennesker holdvis oppe i lejligheden.

Noah og Inèz syntes det var sjovere at køre klapvognsræs i den mennesketomme arkade. Så kan man virkelig få fart på!

Den gamle blev trukket op ved de små krøllede sådan rent musikalsk. Han (og vi) nød det!

Noah var ikke helt sikker ;o)

Det var søster, Anker og vi andre så til gengæld -

- også guldbruden -

- men selv den sejeste bliver træt på et tidspunkt.

Da det punkt indtraf, fulgte vi brudeparret op igen, og forlagde festen til Jørns hus.

Tusind tak fra hele familien til alle, der kom. Hver og én af jer var en glæde, og ingen ville vi have undværet. Og undskyld til de af jer, vi ikke fik fat i ...

I dag er det søndag. Mit hoved holder fri.