At få et ungdyr i huset ....

Vi kan GODT mærke, at Piv var blevet en ældre, adstadig dame. Fru Jensen er stadig i lømmelalderen - sådan etsteds omkring halvandet år - og glad med på enhver form for ballade.

I et anfald af moderlig ondskab har jeg strikket en anden sort/hvid kat, som kun er lidt mindre end hun selv. Den får jævnlig så mange tæv at det er lettere synd for den!

Især når Les har fat i den, eller når nogen har sat den i den lænestol som han og Fru Jensen udkæmper lange territorieslag om. Jeg mener, hun betragter først og fremmest sig selv som Les' kat - vi andre er en mellemting mellem det tynde øl og tjenende ånder, men han er Overkatten i hendes liv.

Som de følgende billeder viser, skal den 'kat' absolut bare holde sig væk fra hendes Overkat og hendes lænestol!

Lokkemaden bringes i stilling. Det armlæn er HENDES territorie, og Les' mave er HENDES sovepude.

Skule, skule, skumle

Der lures mægtigt før angrebet

Den skal bare ha nogen brian-bank, den dumme kat

Forsinket rapport fra en skolekomedie

Fredagen før vinterferien spillede 4. c. skolekomedie - og indviede samtidig skolens nye multihus, selv om det ikke var h e l t færdigt endnu.

Huset var godt - masser af plads, i modsætning til Ungdomslokalet fra min skoletid i 70erne, som både var for småt og for nedslidt. Lys og luft, glas, et smukt trægulv (med varme i!), glimrende akustik - kort og godt en god og tiltrængt udvidelse af skolen. Nu mangler vi så bare, at de bliver færdige med resten af ombygningen, så ungerne kan få noget der minder om en skolegård igen. Gerne en med noget mere grønt end de har haft til nu.

Og ungerne havde i den grad knoklet! Vi fik både Svinedrengen og Fyrtøjet, alle kunne deres roller (næsten) uden suffli, og som noget ganske særligt for børn var de på plads når de skulle være det. Herligt som forældre at se at de godt kan.

Og så overfaldt vi kagebordet!

Instruktørens åbningstale. Man får dyb respekt for Trines evner som Stål-kvinden, når man ved at hun stod for hele projektet alene. Med en klasse som 4.c kræver det sin kvinde!

Prinsessen og hendes hofdamer diskuterer svinedrengens spilleværk. Det er nu dejligt med roller, hvor fnisen er indbygget!

Prinsen-som-bliver-til-svinedreng bringer gaver til kejserens datter.

Mikkel var Svinedrengen til den store guldmedalje. Her ses han med fortæller og grisebasser.

Sammy var fortæller til "Fyrtøjet". Her får vi indledningen i fin stil, med timing og élan i afleveringen. Skjorten sidder som den skal - endnu......

Scenograf (og instruktør) og medhjælper i fuld gang med at stille et træ op, så vi kan få "Fyrtøjet" til at gnistre.

Heksen og soldaten ved siden af 'træet' - konstrueret af sløringsnet samt fire elever.

Og her oplever soldaten hundene med store øjne. Komisk nok var to af dem iført Sammys gamle natdragter af kunstig pels - må siges at være positive argumenter for god kvalitet!

I mellemtiden var fortællerens skjortesnip blevet ivrig efter at se hvad der foregik, så den kiggede frejdigt frem under frakken.

Finale - og de levede lykkeligt til deres dages ende!

Tilskuerne