Nu har jeg gået og gumlet på Venstres Minimalstatsforslag et par dage - selv om jeg skulle gumle mig forbi en forbandet grim smag i munden først!
Ved I hvad? Jeg synes faktisk alle superliberalisterne skulle have lov at prøve, sådan på tosporsvis. Det er nemlig sådan i dag, at en masse private erhvervsdrivende får svimlende statstilskud til det, der i bund og grund er en for-profitvirksomhed. Og det er bestemt ikke rimeligt - en privat skole, en privat børnehave, et privat sygehus skal først som sidst hive nogle kroner hjem til investorerne. Hvorfor skal vi andre finansiere det?
Det synes liberalisterne vi skal, fordi det er liberalistens tidebøn: "
Pengene har det bedst i en lind strøm fra borgernes lommer over i mine!"
Jamen lad dem dog - men fjern for hulen statstilskuddet! Hvorfor skal alle vi almindelige menneskers skattekroner dog bruges til at gøre tegnebøgerne federe hos nogen, der ved alle smådyrs beskytter har rigeligt i forvejen???? Og dem, der er så utilfredse med folkeskole, almindelige børneinstitutioner og offentlige hospitaler burde have lov at opleve på egen pengepung hvad det i virkeligheden koster, når man gerne vil undgå at omgås kreti og pleti.
Så bliver der også det mere tilovers til flere hænder og bedre forhold i det efterhånden groft udsultede offentlige system. Penge til tidssvarende skolebøger, nedsatte klassekvotienter, flere fuldtidsstillinger i plejesektoren, ordentlige normeringer i daginstitutionerne - man kunne blive ved i én uendelighed.
Og så kan alle superliberalisterne hygge sig med deres hjertesag. Den er nok ikke hjertesag mere hvis den kommer til at koste penge ...