Det bedste ved at ALLE i huset har spist cassoulet -

- er, at man så kan prutte i kor.

Vi lever for åbent vindue i dag.

De sidste Fanøbilleder

Søndag morgen mødtes 15 morgenfriske quinder til dobbeltstrik-kursus.

Jeg ved godt, det lyder lettere esoterisk når man snakker og fortæller om det -

- men det der 'aha!'-udtryk på kursisternes ansigter, når de finder ud af at de godt kan, er det hele værd.

Er vi ikke fine? Nu er vi fem dage gamle. (bedre billeder følger ....)

Gråstribet og hvid han. Førstefødt.

Grå og sort han.

Rød han. Midterbarnet. Størst (en rigtig klump!).

Sort og grå hun. Mindstebarnet - og kun grå på ben og hale.

Sort og grå hun.

Hvornår var det nu vi afskaffede dødsstraffen i Danmark? (klik på overskriften for at læse artikel)

Der har været lidt for mange sager i løbet af de sidste par år, hvor politiets brug af tjenestepistol har rakt langt ud over 'rimelig magtanvendelse'.

En psykisk syg mand i en 7-11, og nu en flok rødder og børster i en stjålen bil.

Som jeg har læst sagsreferater i samtlige landets aviser er der tale om henrettelse på åben gade. Laredo-rettergang. Bananrepublikmetoder.

Det kan sagtens være, de to betjente ikke mente manden i bilen fortjente at leve - men det er nu engang ikke deres afgørelse. Vi HAR faktisk et retssystem her til lands, selv om AFR, SE, PK og konsorter gerne så det afviklet - og vi har ikke henrettet efter civil straffelov siden 1892, hvilket jeg godt synes vi kan være stolte af. Det korte særlovsefterspil ovenpå besættelsen var netop frugten af mentaliteter som AFR, SE, PK og konsorter, og fik kun lov at eksistere i fem år. Gudskelov.

Vor siddende regering (og især dens uduelige støtteparti) har jo så travlt med at kræve eds- og løfteaflæggelser til højre og venstre, men især af muslimer når de søger statsborgerskab eller valgbarhed.

Jeg kunne forbandet godt tænke mig en edsaflæggelse indenfor politiet, hvor man sværger, at man KENDER retsplejeloven, at man GODT VED Københavns gader ikke er scener i amerikanske TV-serier, samt at man ER HELT KLAR OVER, at dødsstraffen blev endeligt afskaffet for længe siden.

Hold da kæft hvor skulle de to skydegale løgnhalse skamme sig.

God mad tager tid ....

Sådan en her sætter jeg over i morgen aften:

http://www.banlieusardises.com/delices/archives/000358.html

- så er der supermad hele week-enden! ... for jeg fandt dåser med 1 kg canard confit til købs på vejen hjem!

Dyb koncentration om små huller

Det er svært at forestille sig et rum med 16 kvinder henligge i nærmest dødlignende tavshed, ikke?

Nixen bixen - det handler bare om den rette udfordring.

For disse 16 handlede det om Shetlands-kniplingestrik - og selvom de ikke var 100% tavse hele tiden, var de altså stille. De strak så det knagede i fingrene, og de obligatoriske strækøvelser med mellemrum krævede af og til overtalelse ;o)

Nogen havde så mere taleoverskud end andre .... og en knasende tør humor.

Andre var, kunne man se, ikke vant til at koncentrere sig så dybt at omverdenen forsvandt. Til gengæld fik alle så lært, at det er helt legitimt (og af og til at anbefale!) at bande stygt og i flere led, når man opdager en fejl.

Nårh ja, og så -

- fik Ninjai forresten fem killinger i går. 4 grå/sorte (en af dem har hvide tegninger også), og én rød. To hunner og tre hanner. Alle med 'tommelfingre' på forpoterne og én ekstra tå på bagpoterne, så det lader til at være et dominerende træk hos Ninjai. Alt gik som det skulle, og mor og børn har det godt.

Rune er blevet 'bedstefar'.

*moderligt heksefnis*

Dagens lille positive - og et spørgsmål

Fik lige en linje ind med dagens morgenlydbog:

He was thrown like a teddy in a tantrum

Moralen er: læs aldrig Christopher Brookmyre i oversættelse.
Originalsproget er fænomenalt - den linje kommer jeg til at gå og
alliterationshygge med meget længe.

Dagens spørgsmål (til alle der
kender noget til lokomotiver):

Når nu DSBs store godsslæbere partout
skal spille en stigende skala når de sætter i gang, hvorfor skal der så absolut
være to falske toner midt i forløbet??????
Når ens gehør nærmer sig det gode er det nok til at få kindtændernes rødder til
at hoppe!

Åh, det var dejligt - alt det udenoms først!

Når man er hardcore strikker, gør man det alle steder. Er man på vej til strikkefestival, skal man bare lytte efter lyden af knitrende pinde når man vil have medrejsende, som skal hele vejen. Gavstriks udsendte kontingent (eller en del af det) sad i vogn 12 til Esbjerg.

Færgetur og pisregn, en lille kuling så man rigtig lagde mærke til regnen - Fanø sagde velkommen, og man sad der og bandede i det stille håb at vejret ville oppe sig.

Det gjorde det.

Sønderho var lige så dukkehusfrilandsmuseumsidyllerisk som det plejer at være -

- og ham her sad der endnu hvor han plejer at sidde -

Her boede jeg, hos fru Ruth som var så sød. Vinduet til højre med den lyserøde pelargonie, og de andre vinduer fyldt med rosengeranier. Duftende dejligt.

Udsigten fra min halvdør i gavlen, når jeg stak udenfor for at ryge. Der var også en kat, men hun ville ikke fotograferes.

Så en fodtur ovenpå togrumlen - for at genopleve byen, og se de steder jeg skulle undervise. Det er en uges tid for tidligt til sort sol, men stærene var i færd med at samles. Sådan et stæretræ larmer værre end en bodega fuld af drukmåse!

Den gamle skole. Lige under klitten og med lyden af havet i ørerne hele tiden.

Her var de fleste indkvarteret. Udsigt, høj høj himmel -

- og et højt-humør-møde med en gammel ven der er kommet lidt mere ovenpå igen. Det var næsten allerbedst at se!

Damer bliver så smukke når Moder Natur hiver den dramatiske pensel op af lommen -

- og sender solen i seng med en vis pondus. Vi stod bare med åben mund og kamera allesammen.

Hvilke andre steder kører bybussen en tredjedel af sin rute på stranden? Og har stoppesteder to steder i marehalmen?

Der kommer mere om alle menneskerne og alt garnet - men dether er kun lige om Fanø, for fanø.

Søndag sejlede jeg hjemover i den blå time, der var som at sidde i et middelalderhelgenskrin fra Limoges. Man sugede blå ind gennem både øjne, hud og sjæl. Jo Banks burde have spillet til, så blåt var det.

Afsted det går!

Kan I høre jeg vinker?

Om tyve minutter og to kopper kaffe drager jeg til Fanø. Cykelvognen er blevet til bagagevogn med en stor kasse - det er undervisningsmaterialet. Rygsækken er pakket (og jeg har husket tandbørsten), der er ladet batterier til kameraet, og jeg glæder mig til en intens uld-weekend.

De som jeg ser om nogle timer: Det bli'r GODT! De som bliver hjemme: Kan I hygge jer stort?

Forslag til ny olympisk disciplin

10 meter badeværelsessprint MED spand. Diskvalifikation hvis man spilder eller glemmer spanden.

- og så er alle glade ...

Tora elsker, når der spændes sjaler op. Den kombinerede duft af uld og lavendelsæbe er simpelthen uimodståelig, synes han. Det går lige, når det er det overstørrelse hap shawl som er missernes sofatæppe -

- men når det er tantens seneste flyvende tæppe ryger han altså ud.

Pædagogfarvet varme!

Her hænger det så og tørrer - et Færøsjal i overstørrelse, med tilføjet flæse, og i det vi let drillende kaldte "Hindholmfarver", da min mor gik der i midthalvfjerdserne.

En selvkomponeret hulmønsterbort af selvknuder i hjerteform. Det er blevet dejlig varmt, i alt fald.