Nej, ævl - men det var et godt slogan.
Tag i stedet husets bestand af fødevaregodkendte spande og gå ud i naturen. Find et hegn der ser sådan ud, og kan duftes på laaaang afstand:

Prop blomster + stilke (de gør noget for smagen!) i spande, sådan 3/4 fulde, og sving forbi grønthandleren på vejen hjem. Til hver spand skal bruges 4 citroner og 2 limefrugter uden overfladebehandling.
Vel hjemkommen skrubber man sine citrusfrugter grundigt, mens man koger vand - ca. 4-5 liter pr. spand. Skær citrusfrugterne over og håndpres dem ned i spanden, drop osse skallerne i, og hæld ½ kg sukker pr. liter vand ned til det hele. Når vandet koger hældes det over indtil spanden er fuld, og der røres til sukkeret er opløst.
Rent viskestykke og låg (eller skærebræt eller fad eller whatever bare det slutter tæt) lægges på, og spanden stilles skyggefuldt og køligt i 3 dage. Gerne badeværelse eller lignende, for det udsender en svag, men umiskendelig møf af hankatteurin - knap så lækkert i køkkenet.
Update på opfordring:Man kan også godt lave en sukkerfri version - skift da sukkeret i ovennævnte opskrift ud med 1 bøtte Atwell i pulverform og
max. tre liter vand. Samme trækketid som den klassiske.
Da en mættet opløsning af kunstigt sødestof ikke har det samme osmotiske tryk som en sukkeropløsning bliver smagen lidt anderledes, derfor skal der flere blomster til pr. portion - og da det heller ikke har samme konserverende effekt som sukkeret, er opbevaring på frost et
absolut must. Vi har prøvet med konserveringsmiddel og flasker, og der skal så meget atamon i at det kan smages (bwadr!).
Konserveringsmiddelfri opbevaring:
I de tre dage saften trækker, gemmer man selv + naboer + familie + hvem man ellers kan overtale alle deres mælkekartoner, som skylles grundigt.
Når trækketiden er ovre, sies væsken gennem et skoldet viskestykke (eller en gammel stofble, de er ideelle til formålet) op i en helt ren spand. Overskydende væske vrides ud af de halve citroner og limes, og den let ulækre masse i viskestykket vrides for de sidste dråber.
Og nu til det geniale:
Sæt en 4-liters frysepose ned i hver mælkekarton, og hæld saften på.


Brug vasken, for til trods for al rettidig omhu spilder man - og sukkerholdig saft sviner ganske umenneskeligt.

Slut af med en knude, og sæt det hele i fryseren. Kartonerne gør, at man kan pakke saften tæt uden pladsspild - der kan (bevist) stå 25 liter saft på bunden af en 90-liters kummefryser. Mine gutters psoriasis (der har det med at reagere på visse konserveringsmidler) foretrækker det på den måde. Ingen atamon, ingen flaskeskoldning, aldrig mere gæret saft.
I dette forhold kan saften fortyndes 1:6 - masser af isterninger og et par myntekviste - sommer i glasset. Smager egentlig allerbedst når depressionen bider i januar.