God mad tager tid ....

Sådan en her sætter jeg over i morgen aften:

http://www.banlieusardises.com/delices/archives/000358.html

- så er der supermad hele week-enden! ... for jeg fandt dåser med 1 kg canard confit til købs på vejen hjem!

" ... for nu er det sommer i Danmark" ...

- når Sammy og jeg bruger en times tid på at ordne jordbær - MANGE jordbær -

- og sætter saftkogeren over til en omgang vitaminbombe, der smager af flydende solskin og gør så godt i en tør hals -

- og en grydefuld jordbær-rabarbersyltetøj med citronsaft og reven limeskal -

- når man opgiver at spinde udendørs, fordi der kommer en byge trækkende hver gang man har fået slæbt rokken ud og hældt kaffe op -

- og når man samles med en stor del af byens befolkning til Sankt Hansbål nede på marinaen.

Vi tog en fælles mindefnisen over det år med tordenbygerne, hvor taleren fik vævet sig ind i en del forvirret ævl om midsommertraditioner og asetro, hvorefter der stod en regnbue i sydvest. Han vævede videre, og så var det pludselig en dobbelt regnbue - og to sætninger senere var den tredobbelt. Derefter brød en tilhører stemningen ved at råbe: "Hold nu kæft, XXX, ellers kommer de allesammen væltende ned over broen om lidt", og forsamlingen brød sammen af grin. Det har vi aldrig glemt.

Og et bål i sommeraftenen er jo så stemningsfuldt. Jeg smed min sædvanlige buket belladonna til minde om dem, der ikke fandt det så satans stemningsfuldt. Dem skal vi nemlig også huske på af og til.

Solen sænkede sig så sagte og smukt, mens ungerne fik lov at lege længe ude og de voksne fik en sludder og sladder og alt det andet networking, som er så vigtig en del af at leve i en lille by.

En perfekt citronmåne hang deroppe og smilede skævt -

- og der blev lavet pinde til ristning af skumfiduser. Det er en opgave der skal tages meget alvorligt, når man har den der Huck Finn-alder, hvor bål og skumfiduser og at hænge ud med gutterne er det vigtigste ved Skt. Hans.

På vejen hjem blev vi modtaget af Fru Jensen, der insisterede på en lille gåtur. En mjavende misse der gerne vil luftes af sine mennesker er svær at modstå.

Dørvogteren tog imod da vi kom helt hjem. Ifølge Liselotte havde han ikke forladt dørtrinnet mange sekunder ad gangen mens han ventede.

Bevar naturen - sylt et egern!

Nej, ævl - men det var et godt slogan.

Tag i stedet husets bestand af fødevaregodkendte spande og gå ud i naturen. Find et hegn der ser sådan ud, og kan duftes på laaaang afstand:

Prop blomster + stilke (de gør noget for smagen!) i spande, sådan 3/4 fulde, og sving forbi grønthandleren på vejen hjem. Til hver spand skal bruges 4 citroner og 2 limefrugter uden overfladebehandling.

Vel hjemkommen skrubber man sine citrusfrugter grundigt, mens man koger vand - ca. 4-5 liter pr. spand. Skær citrusfrugterne over og håndpres dem ned i spanden, drop osse skallerne i, og hæld ½ kg sukker pr. liter vand ned til det hele. Når vandet koger hældes det over indtil spanden er fuld, og der røres til sukkeret er opløst.

Rent viskestykke og låg (eller skærebræt eller fad eller whatever bare det slutter tæt) lægges på, og spanden stilles skyggefuldt og køligt i 3 dage. Gerne badeværelse eller lignende, for det udsender en svag, men umiskendelig møf af hankatteurin - knap så lækkert i køkkenet.

Update på opfordring:

Man kan også godt lave en sukkerfri version - skift da sukkeret i ovennævnte opskrift ud med 1 bøtte Atwell i pulverform og max. tre liter vand. Samme trækketid som den klassiske.
Da en mættet opløsning af kunstigt sødestof ikke har det samme osmotiske tryk som en sukkeropløsning bliver smagen lidt anderledes, derfor skal der flere blomster til pr. portion - og da det heller ikke har samme konserverende effekt som sukkeret, er opbevaring på frost et absolut must. Vi har prøvet med konserveringsmiddel og flasker, og der skal så meget atamon i at det kan smages (bwadr!).


Konserveringsmiddelfri opbevaring:

I de tre dage saften trækker, gemmer man selv + naboer + familie + hvem man ellers kan overtale alle deres mælkekartoner, som skylles grundigt.
Når trækketiden er ovre, sies væsken gennem et skoldet viskestykke (eller en gammel stofble, de er ideelle til formålet) op i en helt ren spand. Overskydende væske vrides ud af de halve citroner og limes, og den let ulækre masse i viskestykket vrides for de sidste dråber.

Og nu til det geniale:

Sæt en 4-liters frysepose ned i hver mælkekarton, og hæld saften på.

Brug vasken, for til trods for al rettidig omhu spilder man - og sukkerholdig saft sviner ganske umenneskeligt.

Slut af med en knude, og sæt det hele i fryseren. Kartonerne gør, at man kan pakke saften tæt uden pladsspild - der kan (bevist) stå 25 liter saft på bunden af en 90-liters kummefryser. Mine gutters psoriasis (der har det med at reagere på visse konserveringsmidler) foretrækker det på den måde. Ingen atamon, ingen flaskeskoldning, aldrig mere gæret saft.

I dette forhold kan saften fortyndes 1:6 - masser af isterninger og et par myntekviste - sommer i glasset. Smager egentlig allerbedst når depressionen bider i januar.