NU skal der indrettes værksted!!!!

Vi bor småt. Meget småt. Derfor er plads til diverse aktiviteter altid noget, der skal overvejes, og sentimentalitet omkring børns 'gamle' værelser er et non-issue. Sisse har endelig (med megen hjælp, skub og pres) rømmet loftsværelset i baghuset - på tide når man påtænker at hun flyttede ud i november sidste år. Det vil sige, at jeg har et helt loft på 16 kvadratmeter at indrette til tekstilværksted! Det er som at være død og kommet i himlen, og jeg har RET svært ved at få armene ned. Sådan ser det ud, når man er på vej op ad stigen. Vindue, hylder, og ellers plads i lange baner (synes vi her i huset).

Sammy og stiger .... han kan ikke se en stige uden at der skal klovnes. Egentlig ganske sympatisk ;o)

Fru Jensen synes også der er rart at være. Et åbent vindue, som der kommer jagtbytte (læs: fluer og brumbasser) ind ad - en stol polstret med uld - mulighed for at holde øje med naboens Sylvester, hvis man skulle få lyst til et lille rask slagsmål - og så kommer ens mennesker op ad stigen med jævne mellemrum og nusser katten. Ikke dårligt .... bortset fra loppemidlet. Der blev hun temmelig fornærmet.

Et fnudret billede af udsigten - bedre følger, når jeg får det analoge kamera i omdrejninger. Der er udsigt til det kirsebærtræ vi plantede på Sammys navlestump for snart 11 år siden, til flådestationens parade- og sportsplads, broen - og Storebælts bølger.
Strålende aftensol også. Alle vinduer burde vende mod sydvest.

Jeg lovede bedre billeder

- af Sisses eksamenssjal. Det er altid lettere frustrerende at måtte vente på andres billeder (og har jeg fået dem fra hendes far? Naharj .....)

Så her er en begejstret og lettet Sisse svøbt i endorfiner, champagne og mohair ... Familielighed? Narrrrrj, hvor vil I hen?

Der er noget med bedstefædre og billeder af glade unge piger.

- og her har han fanget vores allesammens hønemor, der venter lettere utålmodigt på at forældrene også får snøvlet sig færdige med at tage billeder.