I dag er det 24 år siden -

• - at tordnen bragede over Roskilde og mørkelagde byen

• - at det regnede så Køgevej mere lignede flod end indfaldsvej

• - at jeg forsøgte at overtale den stædige kamel til at blive derinde bare et par timer mere, så vi kunne gentage min mors præstation: at levere et barnebarn i fødselsdagsgave

• - at jeg indså at hun havde egne idéer om den slags pjat. Det har hun haft lige siden

• - at vi blev beriget med endnu en Dana i 'dronningerækken'

Tillykke, Hønemor. Mere af samme slags, OK?

En hyldest til gråbynken

- selv om allergikere og landmænd ikke er så vilde med den.

(foto 'lånt' fra Biopix)
Det er altså et majestætisk stykke ukrudt. Selv om man hører til dem der får høfeber eller astma af den må man da indrømme at den er smuk i fri dressur?
Nøjsom er den også, og det er derfor landmændene ikke er vilde med den. Det er ofte en af de første ukrudtsplanter, der rykker ind på byggepladser og lignende, og den vokser glad og gerne i en bund af stabilgrus med havblæst om ørerne. Næste gang I kører over Storebæltsbroen skal I bare kigge på den nye del af Sprogø, som stort set består af grus, sten og sand. Masser af gråbynke.

Hvis man så skærer store mængder af den i stumper og koger i vand, får man en sortgrøn og temmelig ildelugtende suppe, som kan farve alt fra pastel-salviegrøn over gulliggrøn til mørk skovgrøn.
Jeg holder meget af at bynkefarve i en jerngryde, fordi man så ikke skal fordunkle farven med jernvitriol som godt kan skørne garnet, men får farvedybden uden skadevirkningerne.

Sådan en skala er da lige til at blive i godt humør af.

Her er hhv. hvid og grå Spelsau-underuld, bejdset med alun, kobber og vinsten. I en emaljegryde ville det være blevet blegere, mere salvie-agtigt.

Samme uldfarver, bejdset med alun og tinsalt. Ville være blevet gullig i emaljegryden.

Silke bejdset med alun og kobber, samt hvid Spelsau bejdset med ren alun.

Hele turen fra oliven til granskov i én gryde.

Jeg kan godt lide gråbynke.

Når nu indigoen drillede -

- og den nye potte blå står og gærer og skal gøre det i tre-fire dage mere -

- må man jo lege med andre farver.

Fra venstre knopurt, birk, regnfan, perikon

- regnfan, perikon, gråbynke, mislykket indigo overfarvet med kochenille -

- mislykket indigo overfarvet med kochenille, mere knopurt, kochenille efterbehandlet med kobbervitriol.

God mavefornemmelse, bedre og mere farvemættede billeder følger.

I går var det 15 år siden -

- at det var 30 grader i skyggen

- at Les kørte 160 OP ad Vårby Bakke indtil jeg bad ham tage den med ro

- at vi spillede 30 omgange Scrabble afbrudt af folk der skruede op for droppet

- at han endelig vandt tre gange i træk (en time før det hele skete)

- at familien kom til at rumme en Samuel Jonathan

Tillykke, puttebarn. Det var (og er) stort.

Annonce!

PowerMac G4 Quicksilver 834 sælges! Smid en mail på dana@paradis.dk for prisidé, billeder osv.

Dagens gode råd:

Er du plaget af fluer inde?

Så sæt en gryde hakket regnfan over at koge i vand. De kan ikke li' lugten. Bagefter kan du farve garn med suppen ... billeder følger!

Troubleshooting, potteblåt

Nå.

Efter en længere arkæologisk udgravning blandt bøgerne på værkstedet fandt jeg endelig min gamle notesbog fra det år jeg var på kursus hos Ingeborg Mule - plantefarvningens Grand Old Lady - og fik kigget på siderne om indigo. Papiret er blevet lidt gulligt siden 1977, men farveprøverne gløder stadigvæk!

Jeg kan huske, at hun havde en gruekedel ... sådan rigtig med mursten rundt om osv. Her var det ikke noget problem at holde 'svinsoppan' på 30 grader uden træk og kulde. Men jeg må jo nok indse, at zinkspanden er alt for tyndvægget til at holde rette temperatur i længere tid ad gangen. Den er fin til væskeindsamling, men ikke ret meget andet.

Godt så.

Next Mission Objective: At finde en stooooooooooor stentøjs-syltekrukke eller lignende. Mindst 5 liter. Det må blive hos Kirkens Korshær på torsdag, med mindre nogen derude kender nogen der har sådan et skrummel stående? Ler- eller stentøj, indvendig glasur, og som sagt mindst 5 liters rumfang?

Og for nu at blive i farveverdenen: Kender nogen derude nogen, der har en gammeldags blekoger-gryde stående i udhuset? Sådan en emaljeret sag på 20 liter?

Opdatering, fire timer senere:

Så er lerkrukken i hus. Blogverdenen er godt nok hurtig på aftrækkeren af og til! Nu mangler jeg bare blekogeren ;o)

Potteblåt, kapitel 4

Så er badet klar. Blåt skum og grøn væske, og prøvefeddet blev fint grønt i vandet og blåt i luften. Så skulle der vaskes garn (det tager tid og mange hold skyllevand) og gøres klar!

Efter første dyp blev det regnvejr, og jeg smak låget på og flygtede indendørs.

Så indtraf katastrofen:

Bålet regnede væk, og badet blev KOLDT. Der må også ha' sneget sig ilt ned i, for al indigoen var udfældet. Væsken var lige så mørkeblå som skummet var før, og der var ikke rigtig noget at gøre.

Sådan ser en død pottekype ud. Hulk.
Desværre er der kun én at skælde ud på - og det har jeg allerede gjort. Egentlig underligt at spejlet ikke revnede ...

- og så blåt nåede garnet at blive inden det gik galt.

Jeg har mere indigo, og gutternes blærer skal stadig tømmes. Vi starter forfra og om igen!

Potteblåt, kapitel 3

Her er så den væsentligste del af projektet:

100 g indigo af den ægte - ikke den kemisk fremstillede, som er best til kypefarvning. Jeg har afprøvet den til potteblå, og den reagerer altså lidt anderledes.

Indigoen skal i en lille stofpose, som kan fungere nogenlunde som en tepose - den skal ligge i urinluden i små tre dage før det er tjenligt til farvning.

Denher har indeholdt gourmet-sydesalt fra en firmajulegave - perfekt til formålet. Indigoen i, og så en laaaang snor der kan bindes om den ene hank på spanden. Man skal bevæge posen rundt i suppen et par gange om dagen nemlig, og det er altså nemmere med en snor end at skulle stå og rode rundt i bøtten. Jo kortere tid man skal have låget af jo bedre ;o)

Når posen har ligget i i 12 timer, lægger man en lille bid garn ned i suppen. Det er nemmere at bedømme mætningsgrad, når man kan hive sit lille fed op en gang i døgnet og tjekke hvordan det ser ud.

Sådan. "Tepose" og fed forankret i hver sin hank og lagt i 'svinsoppan', som norrländinge ville udtrykke det. Som man kan se er væsken ved at få den rette blågrønne farve - og NU lugter det.

Fra nu af må det helst ikke blive koldt, så det er bare om at være der med grillkullene!

Mens spanden står og gærer -

- er der tid til at få gjort nogle venteprojekter færdige.

Det her har været undervejs m e g e t længe, fordi blonden udenom nok er det mest irriterende mønster jeg har strikket nogensinde. Normalt kan man memorere sådan en blonde efter 10 rapporter - ikke i denne omgang! Det hed 'sidde med diagrammet hele vejen rundt, alle 120 rapporter'.

Skidt pyt, det var alle anstrengelserne værd!

Midterstykket strikket på diagonalen, og med grupper af 'eyelid'.

Spejlborten lånt fra Sharon Miller's "Unst Lace Stole".

Blonden hedder 'snail shell lace'.

Det hele strikket i en fin kameluld, som jeg købte af Ingeborg for et par år siden. Jeg har været tæt på at opgive den, fordi den er paraffineret til vævning/maskinstrik, men den blomstrede fænomenalt da den blev vasket.

Foden er med for at angive størrelsesforholdet. Sneglehusblonden er altså hele besværet værd!

Som sædvanlig foregik opspændingen på græsset ved Marinaen - og fordi Sammy var draget til LAN-party med gutterne, syntes Les og jeg, at vi trængte til lidt forkælelse. Kaffe og chokoladekage med bær og is på restaurant Marinaen, mens sjalet ligger og tørrer - det er ikke at kimse ad!

Her ses det på, i modlys og aftenbrise.

- og her ses afslutningen på aftenens lysshow.

Livet er ikke det værste man har ;o)

Potteblåt, kapitel 2

Så er gæringen i gang, takket være opvarmning i går og sol i dag.

Skummet har en interessant chartreusegrøn farve .... og det begynder at lugte lidt. Der er en GOD grund til det med låget, venner!

Potteblåt, kapitel 1

Man tager:

1) En stor, vandtæt metalspand med låg. En gammel mælkejunge ville også kunne bruges, men sådan en kunne jeg ikke lige fremskaffe. Til gengæld var Netto leveringsdygtig i en 30-liters zinkspand.

Det med låget er vigtigt!

2) Når spanden er i hus, beder man familiens mænd lade vandet i den, til der er nok. Jeg skal farve omkring et kilo garn, så jeg lod dem tisse 15 liter.

Besøgende teenagere var lidt benovede, lidt frastødte - og syntes at nu var mit hekseimage VIRKELIG cementeret.

3) Nu skal væsken holde en temperatur mellem 25 og 40 grader i en uges tid. Urinen skal nemlig gære, så ammoniak og andre gode sager (*gnyf*) bliver til reaktive stoffer der kan få indigoen til at afgive sin farve uden utidig tilførsel af ilt.

Det klares med grillkul. Et lille sødt glødebål af liiiiiiige akkurat kul nok til at holde temperaturen oppe.

Om tre dage skal indigoen puttes i.

Billeder lugter ikke.

Så fik Augusta sin hat!

- og hun syntes bare den var SÅ prinsessesej.

Det synes hendes mor og jeg også :o)

Her skulle have været et blogindlæg om hæklede lapper -

- men så faldt jeg lige over en overskrift i Politiken.

Kvinder gøres til kræftpatienter uden grund

stod der. På ære. Se selv efter!

Nå, man læser artiklen igennem. Sluger en klump eller fire. Læser den igennem én gang til. Bliver langsomt mere og mere ædende rasende på det arrogante bæst til Karsten Jørgensen, som ikke har gonader til at sige tingene ligeud: At det handler om PENGE. Helt nede i bunden af artiklen kan man nemlig læse, at

"Nordic Cochrane Center ligger på Rigshospitalet og er et uafhængigt forskningsinstitut, som er finansieret af offentlige midler og har til formål at finde den bedste viden til grundlag for vores behandling af syge på sygehusene, hos lægen og ved køb af medicin."

Det er kort sagt en af de uofficielle sparekommissioner ...

Kære Nordic Cochrane Center: Man kan ikke 'gøre kvinder til kræftpatienter'. Enten har man kræft eller man har det ikke - så langt burde alle kunne blive enige. Har man kræft, skal man behandles. Det burde vi HELLER ikke kunne blive uenige om.
Vi kvinder har råbt og kæmpet i 30 år (mindst!) for bedre og mere effektiv behandling af brystkræft. Jeres nålestik lægger op til, at der skal sorteres. Hvem skal behandles, og hvem skal ikke. Hvordan skal der behandles, hvordan skal der ikke behandles - men formodentlig vil ingen stille spørgsmålet "Hvorfor?" Eller "På hvilket grundlag?". Hvem skal nu til at udøve en moderne version af eugenik? Hvordan vil man, efter aflæggelse af lægeløfte, kunne få sig selv til at sige "Du skal ikke behandles, for det vil ikke være effektiv udnyttelse af ressourcer"?

Bwadr.

Heldigvis har Kræftens Bekæmpelse tilstrækkeligt mod, kvindehjerte og snusfornuft (samt ekspertise ...) til at sige: Bliv nu bare screenet alligevel. Og få gjort det der skal gøres, hvis mammografien viser knuder.

Tak for det. Man skal ikke lægge sig alt for meget på maven for sparekommissioner, der ikke tør kalde sig sparekommissioner.

Skal vi se på lidt garnleg?

Det behøver jo ikke være mavesurt brok over snigende fascisme og åndløst knæfald for idioter alt sammen, vel?

Da jeg ryddede op på værkstedet for en måneds tid siden fik jeg (blandt meget andet) samlet alle bomuldsresterne i en stor kasse. Der var meget mere end jeg huskede - egentlig underligt, eftersom jeg ikke er specielt glad for at strikke i bomuld.

Nu har jeg så fyldt sofaen med dem i stedet for bare at have dem i en kasse, og eksperimenterer på livet løs med hæklenålen, når det nu er så dumt at strikke af.

Forstadier og fasthedsprøver og cirkler der bliver til trekanter og firkanter -

- som igen bliver til cirkler -

- og ender som solhat til Augusta, som eeeeelsker lilla og pangfarver.

Så er spørgsmålet bare hvad der skal blive af alle de andre garnrester?

Sig mig lige engang, din idiot -

- har du ikke taget munden lidt for fuld nu?

Morderen Jønke påstår, at "HA har befolkningen med sig" i deres skandskriveri.

Det kan da vist kun være den del af befolkningen, der har en hukommelse som en guldfisk med Alzheimers, eller en eklatant mangel på evne til at gennemskue spin, løgn og fortidens synder?

Bandekrigen handler om kroner og øre. Om et lukrativt marked for diverse lyssky ydelser og varer - ikke en skid andet. Vi, der husker fortidens 'rockerkrige' har ikke glemt den slags, og den slags menneskers motivation og virkemidler - de har nemlig ikke ændret sig en tøddel.

At man skal opleve sit land, som man har været stolt af det meste af sit liv, skal italesættes af en dømt voldsmand og morder, med en medmenneskelig horisont i lerjordshøjde, er så dybt beskæmmende at jeg savner ord (især her i varmen).

Klap i, Jønke. Du taler kun for dig selv og konsorter, ikke for flertallet af dette lands befolkning.

Til de anonyme kommentatorer:
Ønsker I virkelig et Danmark, hvor dagsordnen sættes af selvtægt, skydevåben og forbryderes grådighed efter penge og magt?
Det siger mere om jer og jeres moralske habitus end alt, hvad jeg ville kunne sige. Velbekomme.

Med fare for at forarge store dele af landets befolkning:

Det er ALT, ALT for varmt!

Hjernen går i stå, svedkirtlerne kører på overtid, siestaen burde indføres, og livet leves efter solnedgang.

Må vi ikke snart få menneskelige temperaturer, tak?