Snuden frem i skafterne fra morgenstunden

Ovre hos Madame diskuteres der duftes evne til at bringe minder frem - og som jeg plejer at sige, det mest fascinerende kommer boblende op i kommentarerne.

Jeg har af og til svært ved det der med lugte som hukommelsestrigger, for jeg er mere en lyd/billedhusker. Eller en lyd/billedassociationsnoget. Er det det med de inverterede hjernehalvdele hos os isbjørne? Måske ....

Men nogen lugte/dufte er der da i kramkisten, meget ofte associeret med parfume. Måske fordi der er så få jeg kan lide? Vent Vert er den absolutte favorit, men den sælges slet ikke i DK mere. Næste gang nogen skal til Paris har jeg lige en bestilling at afgive! White Linen er dejlig og let. Cool Water i herreudgaven. Den slags dufte, også fordi jeg ikke føler jeg kan lugtes på ti sømils afstand i modvind - og slet ikke er en blomsteromvunden stakitstav.

På linje 15 sad der her til morgen en dame, der må ha taget brusebad i Samsara! Og hendes hud må have været af typen der reagerer meget stærkt med musk- og træduftene i parfumen, for hold da helt næseklemme hvor den var slem. To stoppesteder længere fremme stod én på, som brugte Poison ... og så var der gudskelov kun ét stop tilbage før jeg skulle af. Stakkels chauffør, som skulle sidde i den 'boudoir og gammel røgelse'-møf????

Mit hår hørmer stadig af ambra og sandeltræ. Og jeg var med vilje aldeles uparfumeret i dag. *suk*

Højdepunkt af fredagsstemning

I den ene ende af perronen hang månen fuld og uvillig til at gå til køjs -

- og i den anden ende hang solen med måsen i horisonten og ville op!

Da arbejdsdagen var slut var der klingende klezmer på Kgs. Nytorv - og de gutter her var gode! Så gode at selv arbejdstrætte fødder smådansede det sidste stykke hen til bussen.

Lyt selv!

Efter indtagelse af mad og kaffe insisterede Tora på sin aftentur. Han er begyndt at bønne op om aftengåtur med sine mennesker omtrent som om han var en lille hund!

Denne gang fik vi selskab af Flint og Paddington, som også holder meget af en lille gåtur. Ned til domhuset, rundt om kirken, et sving gennem Slottensgade og Rosenstræde, og hjem.

Sæføli krydret med små pauser, hvor man skal nusses på maven ...

Når man er vant til at pendle med tog -

- er det hyggeligt af og til at tage turen i bil sammen med Les. Især når solen viser sig at være lige så længe om at komme ud af køjen som en gennemsnitsteenager ...

"Mmmmmh, jeg skal nok ... skal bare lige ..."

"Iiiiih, altså - du kan jo SE jeg er på vej op!"

"Nu kommer jeg. Lige om lidt."

Hvorpå den står op, og alt bliver til pastelfarvet idyl.

På hjemvejen fik jeg en forfærdelig lyst til blomkål ...

Illustreret fredag

Man går til det hverdagstrivielle med anderledes frisk mod når det er fredag ...

Kattene, der kommer ud og siger "farvel og på gensyn", når man går til bussen klokken meget tidligt.

Rhapsody in faded red henne på hjørnet, i sprød 6:30-morgensol.

Strikkefred i toget, med The Wind-up Bird Chronicles" på MP3spilleren og bevidstheden om at nu skal der kun strikkes 83 rapporter blonde før jeg er færdig.

Fyraftenbesøg hos søster for at aflevere en færdig nederdel - hun får SELV lov at hæfte alle enderne!

Moder Natur sagde "Velkommen hjem" med den brede pensel og dramatiske palet.

Seks timer senere lå alle kattene og sitrede under min dyne, for det både tordnede og regnede udenfor. Så er små missedyr nødt til at trøstes - her i huset, i alt fald.