Det er ganske vist ...

Jeg har leget med hæklenålen. Små sladrende hønepøner.

Lille My, slutfase

Vi husker godt hende her, og Mymletrøjen til moderen, ikke? Og mit letsindige løfte om en model til små Myer?

Nu er Lille My-modellen nået til teststrikningsfasen - det vil sige, at om en måneds tid er der en færdig opskrift. Eventuelle villige teststrikkere/korrektøser kan skrive til mig på dana@paradis.dk , hvis de er villige til at yde en hjælpende hånd mod symbolsk erkendtlighed. Finanserne står ikke til egentlig betaling, men .... ?

Her ses den i str. 1 år, strikket i Mayflowers strømpegarn.

Under udarbejdelse i str. 3 år, i Løves Baby- og Hosegarn.

Jeg har valgt at strømpegarn og pinde 3mm gav det bedste resultat. Let, maskinvaskbart og uden filterisiko. Evt. kan bomuldsgarn i tilsvarende tykkelse bruges, hvis man vil lave en sommerudgave der også kan ryge i vaskemaskinen.

Rigdom til huse ....

Vi har jo de her gode venner på Søbakkegård, som avler Spelsau, ikke? Som vi handler lammekød med osv?

Hvert år, når de sender lam på slagteriet får de klippet dem, fordi det giver en bedre kødpris. Så mailer de til mig, at der står et par sække uld til afhentning. Og jeg finder en chauffør og tuller til Krøjerup Overdrev og henter et par sække uld.

I år var der SEKS STORE STOPPEDE SÆKKE - af dem der ser ud som om de er syet af gamle presenninger, ikke?

Det er langt mere end jeg kan nå at arbejde mig igennem, også hvis jeg sender det til kartning. Derfor et let rundkastet spørgsmål: Er der nogen håndspindere derude, som ville være interesseret i noget af det?

Send en mail hvis I er. Men det sorte er mit .... ;o)

Så er endnu en opskrift klar!

Så lykkedes det endelig at få opskriften til "Gudrid" færdig.

Klik på linket i menuen til højre, hvis du er interesseret i at erhverve opskriften.

Et snit, to trøjer - men jeg skal lige ha' lidt hjælp!

Almindelig glatstrik med en lille bølgeblondekant i hals og ved ærmer.

Lidt kraftigere garn, og damaskmønstre fra gamle nattrøjer.

De to forskellige ærmeafslutninger.

De to forskellige halskanter - en rund og et V.

Nemt at afgøre med sig selv, eftersom man klipper halshullet ud i stedet for at strikke det, så man behøver først beslutte sig til allersidst.

Og så til det med hjælpen: I slutningen af næste uge får jeg brug for et par korrekturlæsere. Helst nogen der kan 'afkode' strikkeopskrifter, så jeg er sikker på at alt er forståeligt.

Og så: Jeg ville gerne opkalde modellerne efter nogen af de kvinder, der ifølge sagaerne og Gardabispens kirkebog rent faktisk har LEVET på Grønland, men jeg har altså svært ved at bestemme mig!

Eiríks saga rauða nævner:
Tjodhildur, Erik den Rødes kone
Hallveig, gift med Thorbjørn Vifilsson
Gudrid, deres datter
Thorbjørg, spåkone
Sigrid i Lysefjord
Fridgerdar i Höfdastrand
Freydis Eriksdatter
Hekja, deltog i færden til Vinland

Ellers er der hele Grænlendinga Saga, som kan ses her. Selv om man ikke heeeeeelt forstår oldnordisk, kan man sagtens udrede navne, samt 'søn' og 'datter'.

Ud af støbeskeen

Sådan.

Den halve A4-blok var som sædvanlig godt givet ud - den passer som skrædderstrikket til en str. 50.

Bedst af alt: Der er ingen magt på jorden, der kan få mig til at se smal og smækker ud - men kilerne og langsstriberne giver en fin silhouet set bagfra.

Samt den er lang nok til at dække diverse hærg fra den almindelige entropi ;o)

Halskanten i brug. Høj nok til at være lun på en kold dag, vid nok til at man ikke kogsveder lige med det samme. Absolut en vigtig faktor for os, der stille sniger sig ind på klimakteriet ;o)

Og her ses den i nærbillede. Man ser tydeligt belægningen, der dækker trevlerne fra opklipningen.

Så mangler vi 'bare lige' at omsætte de krusedullede notater til brugbar opskrift i fire størrelser ... *støn*

Men allerførst: Den ender i farvegryden. Alt det der gule er ikke noget jeg har det godt med! I morgen skal (blandt andet) bruges på at starte en kalk/zinkkype op til noget mere indigo, så der kan den passende få sig et grundigt bad. Tror det vil give en flot marineblå/grøn kombi, som jeg nok vil være mere hjemme i.

Trøje i støbeskeen, kapitel 3

Så langt, så godt. Alt undtagen halskanten er strikket, der er vejet og vasket (512 gr før vask), ender er hæftet, og vi er klar til det væsentlige.

Det er ikke farligt at klippe op, når man bare husker sine maskinstikninger.

De fleste bøger anbefaler to lige sømme med en halv maskes mellemrum. Jeg foretrækker én lige og én siksak, især når det er en halsudskæring som skal kunne holde faconen.

Det er også et godt fif at ri sin halsudskæring ind med en tråd i kontrastfarve til at sy efter. Tråden bliver alligevel skjult bag en belægning, og er en god hjælp.

Sådan. Klippet i begge ender ;o), og klar til halskant.

Beklager billedkvaliteten - dårligt lys og sårn - men princippet når man vil undgå at skulle sy alt, alt for meget - eller undgå at skulle samle masker op to gange - er at samle sine halsmasker op med dobbelt garn. Så har man automatisk masker til både belægning og egentlig kant, ikke? Når man altså får skilt dem ad ... hvilket man gør ved at strikke den ene tråd og smutte den anden over på en ekstra rundpind til senere forarbejdning.

Dovenskaben længe leve ;o)

Trøje i støbeskeen, kapitel 2

Så mangler kun det sidste ærme, og faconen begynder sandelig at ligne præcis det, jeg havde tegnet og regnet mig frem til.
For en matematiktumbe som mig er det en lige stor oplevelse hver gang jeg kan sige "Det kom sgisme til at passe!"

Halsudskæringen målt ud og riet ind. Jeg foretrækker rund hals frem for originalens dybe V, især når det er noget jeg skal holde varmen i om vinteren.
Her skal så laves både belægning til at dække opklipningen samt en halskant i påfuglemønster. Jeg har en MEGET nørdet ide til at lave begge dele på én gang, så der ikke skal sys så meget.

Her ses fordelingen af kilerne. Ikke 100% symmetrisk (det ville være meget kedeligt) - men symmetrisk omkring midteraksen hvad farvefordelingen angår. Der bobler allerede en idé om at lave de lige stykker ensfarvede og kilerne smalstribede i alle resterne af 8/2 ...

Jeg havde beregnet en længde på 85 cm - midt mellem mås og knæ. Den blev 86 cm. Wow!

Om det så var kropsvidden over kilerne kom den til at passe.

Det her bliver en af de modeller, der er nem at variere - hele størrelsesspørgsmålet reguleres i de lige baner, og kilerne er ens.

Nu mangler der så bare det ærme, samt kant foroven og forneden.

Er der mon garn nok??????

Ny trøje i støbeskeen

Den sidste, hektiske uge fik prikket godt og grundigt til en af mine mangeårige fascinationer:
Nordbodragterne fra Grønland.

Helt enkle tunikaer, som er gjort majestætisk svingende med kiler. Den på billedet her har været farvet knaldrød med stenlav ... hun har dæleme været flot, når hun kom skridende i al sin stads!

Vi er sådan set fantastisk heldige at have sådan et dragtmateriale bevaret.

Jeg har i flere år drømt om at lege med disse kiler og linjer i strik, men har aldrig rigtig taget mig sammen. Hanne Falkenberg har jo også leget en del med kiler i sit design, så jeg har ikke rigtig 'turdet'.
Nu tør jeg. Og gør jeg.

I alt fald er et eksperiment på vej i en Evilla, som jeg købte i et svagt øjeblik og egentlig ikke så godt kan lide:

Strikket på tværs, så der er mulighed for at fremhæve kilerne med enten farve eller ret/vrangmønster.
Lange, forholdsvis smalle ærmer, tætsiddende over skuldre og barm, og så tre kiler på både for-og bagstykke.
Og - jeg kan lige så godt indrømme først som sidst - fordi jeg er et dovendyr af rang, strikker jeg helt rundt. Det betyder, at der skal klippes op forneden, og at halsudskæringen skal klippes ud. Det er den, der er markeret med rød tråd på billedet her:

Ærmet, med en lille mønsterkant:

Hvis denne skitse falder ud som jeg håber og tror, kommer der en model med mulighed for variationer.

Så fik Augusta sin hat!

- og hun syntes bare den var SÅ prinsessesej.

Det synes hendes mor og jeg også :o)

Skal vi se på lidt garnleg?

Det behøver jo ikke være mavesurt brok over snigende fascisme og åndløst knæfald for idioter alt sammen, vel?

Da jeg ryddede op på værkstedet for en måneds tid siden fik jeg (blandt meget andet) samlet alle bomuldsresterne i en stor kasse. Der var meget mere end jeg huskede - egentlig underligt, eftersom jeg ikke er specielt glad for at strikke i bomuld.

Nu har jeg så fyldt sofaen med dem i stedet for bare at have dem i en kasse, og eksperimenterer på livet løs med hæklenålen, når det nu er så dumt at strikke af.

Forstadier og fasthedsprøver og cirkler der bliver til trekanter og firkanter -

- som igen bliver til cirkler -

- og ender som solhat til Augusta, som eeeeelsker lilla og pangfarver.

Så er spørgsmålet bare hvad der skal blive af alle de andre garnrester?

Så er Mymleopskriften klar!

Klik på linket til højre, hvis du er interesseret i opskriften, ing?

Mymlen på messe

- den var nok det mest på-prøvede i årets strikkecafé!

- og den er flot i bevægelse!

- på mange forskellige kropstyper.

Så er der færdig Mymle!

- og jeg lover, at jeg nok skal få taget nogle billeder i weekenden, OK?

Statusrapport 2, Mymletrøje - og så lige lidt Comic Relief ....

Nu begynder den at ligne det, jeg gerne ville - der er også blevet pillet op og tegnet om i et par omgange!

Foreløbig er sidesømmen 42 cm - der er langt til de 60 jeg vil have for at få den rette tunikalængde! Og eftersom der tages ud i en spiral rundt om hele bullen, når det at blive til en del flere masker inden jeg er færdig ...

Her ses (lidt) tydeligere, hvordan ribberne bliver bredere og bredere nedefter. For at få det rette sving i den, bliver der en omgang mere mellem udtagningerne, for hver gang retribberne er blevet bredere hele vejen rundt. Ikke helt rundskåret, men lidt under 3/4 sol.

Farvespillet skyldes, at jeg bruger noget entrådet islandsk uld, overtaget efter en lokal væver. Hun har selv farvet, dels med planter og dels med Lanasyn. Eftersom hun har farvet på både hvidt, lysegråt og lysebrunt er der en stor variation i farverne, selv om der kun er to indfarvninger. To tråde på pinde 3½.

I fredags var vi dovne og indkøbte en familiepizza. Den ene gang om måneden det sker, synes jeg godt det kan forsvares rent sundhedsmæssigt ...

Ninjai var helt klar over at der var et stykke tilbage, som ingen kunne spise. Men hvordan får man nu det låg op, når man sidder på det?

Hun fik sin del i kassen, de andre fik i madskålene. Vi nænnede nemlig ikke at tage kassen fra hende - eller også turde vi ikke?

Statusrapport, mymletrøje

Her ligger den i kurven og ligner egentlig ikke rigtig noget - der kommer et bedre billede, når det første ærme er færdigt.

Pointen var nemlig ikke trøjen. Pointen er:

Det er godt at have et barn, der ikke alene er en erfaren bomdreng, men også en grundig garnvinder. Så kan moderen stå i stuvet spinat til albuerne, og alligevel have arbejdsklart garn når maden er spist ...

Opklaring af 'rækkefølge'

- og uddybelse af inspirationen.

Billedteksten giver vist sig selv?

Mymlens Datter med saftevandsglas og sugerør -

- og Mymlen med flere af sine unger i favnen.

Fællestræk i påklædning? Det må man vist sige ja til. Derfor tilgiver jeg gerne, at man forveksler Mymlens Datter i forrige indlæg med hendes lillesøster, som er en af mine helt store heltinder.

Kjolerne er en yderst Tove Janssonsk fortolkning af forrige århundredskiftes generelle barnekjole - vid og bekvem, og ikke mere tilpasset end at den mageligt kan gå i arv fra barn til barn i en stor flok.

Så kan man jo fortolke de kjoler til en strikket ting, der klæder de fleste. Vid og bekvem, praktiske ærmer der ikke er for vide og ikke hænger nede over knoerne og kommer i vejen for ALT, og lavet af god uld (hej, Vivi! Dit lækre 8/2 er perfekt til formålet!).

Opskrift følger når jeg er færdig. Ikke ligemeddetsamme, men på et tidspunkt.

Så skal der renskrives opskrift, del 2

Jeg elsker små skulderponchoer. De store trives dårligt med hedeture - og kan ikke, som her, bruges over en vindtæt jakke.

Der var lige garn nok til et par muffediser også. Thalia ville gerne ha' beholdt dem (muffediserne altså) - jeg tilbød hende at lære at strikke dem selv. Retriller på tværs er ikke svært.