Lidt mere kattesnak

Fru Jensen og Kaptajnen har opfundet en ny leg. Pind og Pine, eller noget i den retning.
Den pind Fruen ligger og vogter på, bruger Kaptajnen og Les når de sidder på trappestenen og leger 'fang musen'.
Flint synes det er enormt uhemult af Fruen at ligge der og være Sfinks med HENDES pind mellem poterne.



Det synes Fru Jensen ikke ...

... så Kaptajn Flint bruger en teknik, hvor hun først bare går udenom og er så cool som en killing på 10 uger nu formår at være ...

... kommer lidt tættere på uden at se på pinden overhovedet ...

... sidder og ser SØD og lammefrom ud ...

... indtil hun ikke kan dy sig mere. "Du, det er altså MIN pind!" ...

... men når man får stukket snuden for langt frem har Fru Jensen et knur som en bedre bulldog samt et hvæs som Sojakagefabrikken i gamle dage ...

... hvorpå Flint kan løbe så hurtigt at kameraet slet ikke kan følge med.

Den leg kan de få flere timer til at gå med! Samme forløb, om og om igen.

Om læsetræer og sommereftermiddage

I den ene af de lokale parker er der tre små søer. Den bageste var i min barndom omkranset af store hængepile, der lænede sig ud over vandet.

Det var her jeg 'opfandt' begrebet læsetræer.

Et rigtigt læsetræ hænger ud over vand, har en bred gren at sidde på samt en god gren til ryglæn. Det bedste af dem havde tre brede grene ved siden af hinanden og var omtrent som en hængekøje.
I et godt læsetræ kan man tilbringe en hel eftermiddag uden at blive set af andre end ænderne.

Jeg har givet denne vane videre til mine børn, men det er kun Rune og Sammy, der har taget det til sig.




Nu er der så det med søbredder og store, toptunge piletræer ... de vælter når de bliver store nok. Det skete under en af gårsdagens voldsomme byger - blandingen af våd jord og hård vind tog magten fra et af de få tilbageblevne træer. Og det var endda ikke et 'rigtigt' læsetræ før det væltede. Det er det så nu, som man kan se her.

Her ligger det så. Kommunens gartnere kommer nok i ugens løb og saver det op.

Dette er faktisk 'ruinen' af mit oprindelige yndlingslæsetræ. En megastamme, som ligger under vand, og de sidste 30 års skud trimmet og vedligeholdt.

Min hængekøjegren er væk.

Denne lille fyr var blevet efterladt, og svømmede rundt og skreg efter sin mor. Det affødte et par kommentarer om de år hvor menneskebørn også går rundt og vræler 'mooooar' og 'daaaaaaddd' hele tiden. Sammy var ikke helt sikker på han syntes det var sjovt.

Les fandt brombærkrattet - og en lille katteven. Bærrene er på toppen lige nu - og det er på sæt og vis at regredere til barnestadium at stå og æde sig en pukkel til i et brombærhegn. Men godt smager det! Vi var begge to lilla om munden bagefter.

Mens vi spiste bær og snakkede med katten læste Sammy. Roald Dahl, dejligt vejr og et godt træ? Så kan de voksne passe sig selv.

At strikke til en allergiker ... for det skal jo ikke være kattesnak altsammen!

Der er mange mennesker, som påstår de er allergiske overfor uld. 99% af dem synes bare det kradser - men det har ikke noget med allergi at gøre.
Så er der den sidste procent, som rent faktisk ER allergiske. De skal jo også have noget varmt, blødt og lækkert at pakke om sig når det bliver vinterkoldt.
Lonni kom og forelagde sit problem. Hun ville gerne have et halstørklæde, som ikke var acryl fra Føtex, og som ville holde sig pænt længe samtidig med at det holdt hende varm når hun cykler rundt som hjemmehjælper om vinteren. Hun fik et par små dunter garn med hjem, med besked om at ha' dem i BHen eller et lignende sted for at se om hun slog ud af dem. Madil Kid Seta, Kidsilk Haze og ren mohair gav ingen reaktion, så det måtte blive det. Farverne blev valgt, og så var det med at finde et design der var både praktisk og spændende.
Trekanter med vendte pinde - to blå og en grøn - og så derudaf på pinde 5.

Les var så venlig at lege model.


Her ses trekanterne - så nogenledes, i alt fald.

Jaja - der er for få mandlige modeller i denne verden! Og min model blir så sjov i ho'det når man tar billeder af ham ....

Kunsten at opdrage en killing

Der er en god grund til at man ikke skal tage killingerne fra en kattemor før de er 11-12 uger. De sidste seks uger bruger hun nemlig på at lære dem at gebærde sig i den store verden, at jage, hvad man skal være bange for og hvad der er ufarligt. Siden Kaptajnen nu er en moderløs kat, er det op til os og Fru Jensen at lære hende alle de ting.

Og helt ærligt ... meget af det gider Fruen altså ikke. Så det er op til os mennesker at gøre hende trafiksikker (hvis katte nogensinde bliver det), at lære hende at færdes i kvarteret, og i det hele taget hæve hendes horisont op over gulvtæppehøjde.

Når vejret er til det sidder vi derfor på trappestenen med kaffen og leger med katten. Foreløbig er hun mest tryg ved vores eget fortov, og smutter ind i forgangen når der kommer biler (et godt træk) - men hun har været på en enkelt tur i buskene på den anden side af gaden.



Stokrosen er klippet ned for i år - men man kan godt lege med bladene alligevel. Eller gemme sig bag dem hvis der kommer for mange mennesker.

En stol er et godt skjul. Eller udgangspunkt for et flyvende angreb på menneskefødder.

Endnu en killingeopdatering

Det er sin sag at få en ny killing i huset, når der allerede er en 'etableret' kat. Fru Jensen har været smækfornærmet, skeptisk, småsur og jaloux ... og har til sidst accepteret sit ansvar som opdrager.

Forleden morgen havde Kaptajnen haft et mindre 'uheld' på gulvet, hvorpå Fruen tog hende med ud i gården, anbragte hende i blomsterbedet (som hun selv benytter som kasse), og ventede til den lille gris havde fattet at det er HER man graver et hul, gør hvad man skal og dækker til efter sig. Kaptajn Flint syntes det var væsentlig sjovere at grave huller, men hun fattede da pointen til sidst. Så nu har vi et blomsterbed med tekopstore huller mellem krukkerne.

Men som man kan se har de accepteret hinanden. Fru Jensen har genopdaget charmen ved den killingeleg, der hedder "Missernes Forhindringsløb" (huset rundt via møbler og mennesker, den der rører gulvet er ude!), Kaptajn Flint har opdaget at Pasta Alla Carbonara egner sig godt til hyggegnaskeri, og alt i alt er det ren idyl.

DERFOR hedder hun Kaptajn Flint

Dengang Les var på Sammys alder spillede han Long John Silver i skolens opsætning af Skatteøen, komplet med træben og udstoppet papegøje.
Det nye missedyr synes skuldre er et GODT sted at opholde sig. Man har tryghed, overblik og kropsvarme - og så kan man sidde der og hvæse ad Fru Jensen, eller ad naboens Elvis.

Gad vide om vi kan lære hende at hvæse "Pieces of Eight!" ...

Killingeopdatering

Hun har erhvervet sig navnet Kaptajn Flint.

Ligesom Long John Silvers papegøje er skuldre hendes foretrukne opholdssted, så navnet var temmelig oplagt.

Nu er vi (igen) et to-kat-hjem

Vi har været på udkig efter en ny trefarvet kat. Jeg mener, Fru Jensen er en sød kat, en kærlig kat, en hyggeputtenussekat - men her i huset har vi altså noget med trefarvede katte (calicos, hedder de på engelsk).

Denne lille dame har vi lige fået hjem. Egentlig alt for tidligt - hun er kun seks uger - men hendes mor blev kørt over, og eftersom hun kan spise og skide selv går det nok. Der er trods alt en Fru Jensen til at stå for den sidste del af socialisering, jagttræning og så videre.



Hvis man ser meget godt efter, ligger der en minikat under bordet.

Sammys lår er et trygt sted at være.

- og man kan helt selv klatre derop. Nu skal damen så bare lære at styre kløerne.

Tallerkeninspektion. Er det noget, der egner sig til missemad?

Selv om man er meget lille, kan man godt være interesseret i hjemmelavet pizza med masser af ost ...

Det fremgår ikke så tydeligt af billederne, men både de røde og de sorte pletter er 'tigrede' - ikke ensfarvede skjolder, men nærmest som et patchworktæppe syet af stribede baggårdsmisser. Jeg glæder mig til at se hvor langhåret hun bliver, når hun smider killingedunene.