Jeg kan se på Irenes spørgsmål, at jeg er nødt til at videregive et af de helt gode fif når man strikker hullemønstre: Kunsten at lave en prøveklud der faktisk kan bruges til noget!
Ovenstående billede er en Fibonacci-spiral - I ved nok, kvadrater i den berømte 1-1-2-3-5-8-13-21-ogsåvideresekvens. En god, organisk form. Og en glimrende øvelse i at samle masker op langs en kant!
Nå, altså. Man vælger et masketal der er enheden for '1'. Til prøveklude vælger jeg som regel 10, men 5 kan også bruges afhængig af hvor komplekse mønstrene skal være. 10 masker, 10 riller ret = 1 x 1. Kapisch so far? Godt.
For hver drejning i spiralen (eller trin i sekvensen) bliver din strikkede lap større, og giver plads til mere mønster. Igen, kapisch? Godt så!
Derefter foregår halvdelen af arbejdet med papir og blyant (eller Excel og printer), mens man fylder sine kvadrater ud med det man gerne vil have arbejdet igennem. Det kan være en idé til en kant, en bort, en måde at sammensætte allerede kendte mønsterelementer sammen så de danner det billede man gerne vil lave. Detaljerne finder plads på de små kvadrater, og sættes gradvist sammen i større flader jo længere man kommer.
Og som I kan se af omridset på tegningen ender man med et 'gyldne snit'-rektangel. Det skal så bare have en blondekant på, og vips har man en stola!
Det vil sige, at når denne prøveklud er færdig har jeg alle de skitser, tegninger og praktiske prøver der skal til for at VIRKELIG genskabe en Irenekrusedulle i lækkert vinrødt cashmere/uld. Det er ikke en 'bare lige' proces!