3.7.06

Ny opskrift på vej ...

Jeg fik en opfordring fra Vivian (pas på - farezone for garnoholikere) til at lave et sjalsmønster til noget lækkert silketweed hun havde fået hjem. Her fremlægges udkastet til uvildig anmeldelse!

Et rektangel med bladkant og netmønster i midten.


Netmønstret i nærbillede.

- og sådan ser bladkanten ud.

3 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Ideen med en kraftig kant og så hulmønster i midten er rigtig interessant og anderledes. Er Silketweed et forholdsvist tungt/kraftigt garn, så du bruger kanten til at holde sjalet i facon?

Kanten er næsten for tung sammenlignet med midten. Men nu er jeg også vild med shetlandsmønstre ;-)

Kunne du snige en smule hulmønster i den?

Dana Watsham sagde ...

Tjah - jeg har strikket prøvelapper i Shetlandsmønstre - og garnet vil ikke være finhullet.

Jeg er selv ret glad for kontrasten mellem søjler/sildeben og den kraftige kant - som der altså ER lidt huller i - fordi sådan noget silkestrik ellers let bliver hvad min husbond kalder "slither, slither, slip". Der skal være lidt hold på sagerne, hvis man vil undgå for stærk deformering ved brug.

Så må vi snakke mere hullede bladkanter i et andet garn. Blank hør, f.eks.?

Anonym sagde ...

Nørkelfærdighedsgraden er overordentlig høj!

Glæder mig!