3.7.06

En menneskelig dårskab af de irriterende ...

... som har irriteret mig i årevis.

Ikke-rygere, der partout SKAL gennem rygekupéen i toget, mens de holder sig for næse og mund, udstøder små hysteriske lyde varieret med hosten eller lignende - vælg selv.

Vi andre rigtige mennesker (læs: rygere) har i årevis vidst at rygekupeen var at finde i modsat ende af 1.klasse-kupeen hos DSB. Dvs modsat de gule striber i den ene ende af vognen, eller modsat pantografen på toppen hvis man ikke kan se gult. Det burde være nemt, ikke? Men nej, det kan ikkerygerairheads ikke finde ud af!

Før i tiden kunne man til nød undskylde dem med at der [ironi ON] var så mange rygepladser [ironi OFF], men nu om stunder er der KUN vogn 7. Det er der skrevet op ad vægge og ned ad stolper om. Det bliver skiltet på afgangsmonitorerne. Der er opslag på perronerne i hele landet. Man skal være ualmindelig mentalt mindrebemidlet for ikke at vide at vogn 7 er rygere - og ALLIGEVEL er der folk der styrter gennem vogn 7 memens de holder sig for næse og mund, udstøder små hysteriske lyde varieret med hosten eller lignende - vælg selv.

Ved I hvad? I skulle tage at blive voksne ....

Ingen kommentarer: