21.3.07

Strikkere i alle lande, forener eder! (advarsel: nørd-indlæg!)

På Yahoogruppen "Heirloom Knitting" diskuterer vi kniplingsstrik, især af Shetlandslagsen. Den evige snublesten i den sammenhæng er kvaliteten af de strikkepinde man har at arbejde med.
Med 'almindelige' strikkepinde er manøvren at strikke et omslag og en retmaske sammen en gang tungebidende fnidder. Addi Turbo-pinde er lidt bedre, men spidserne er stadig ikke ideelle. Til gengæld er overgangen mellem wire og pind fænomenafantasisk.

Så dukkede en ny rundpind op i debatten, og alle vi europæere sydede over, at firmaet der fører dem kun sender indenfor USAs grænser. Så var der en kærlig sjæl der tilbød at bestille og sende herover.


Konvolutten kom i dag. Jeg har været temmelig spændt - det kunne teoretisk set være hype altsammen, men hvad pokker. To rundpinde plus porto fra USA for en flad hundredkroneseddel er vel ikke det der skal vælte verdensøkonomien. Ikke lige for tiden i alt fald.


2 stk 2 3/4mm - en 60 cm og en 80 cm.
Det første man falder over, er at wiren er lige så lilla som trykket på emballagen. Et lidt cute indslag, men forfriskende anderledes.
Næste indtryk: Allerede i emballagen kan man se, at spidsen er længere og slankere end på Addierne. Endnu et pluspoint.


Og ligesom på Addierne er wiren blød og kinkefri med det samme. Ikke noget med at lægge i blød i kogende vand eller andre krumspring for at rette en proptrækkerformet wire ud. Det er næsten hele bøvlet værd! Og wiren er definitivt blødere end på Addierne, hvilket er et stort plus med en 60 cm rundpind, som godt kan være lidt hård ved håndleddene.


Hellere rystet billede end intet billede? Det skal forestille en spids.



Prøvekludstid. Nærmere rapport følger.

10 kommentarer:

Vivian sagde ...

Åååh, de er super chikke! (Agenter er sat på sagen for et par uger siden, jeg håber på positivt nyt inden "længe" - jeg definérer bare helst ike "længe") ;-)
KH Vivian

strikkeforsker sagde ...

Juhuuuu - der er andre strikkepindenørder end mig ;-)

Ah KnitPicks strikkepinde. De er spidse og snoren er dejlig. Der er et MEN - de er tungere end addi og meget tungere end træpinde.

Måske er det bare mig, der er uheldig, men jeg kan ikke strikke mere end 4-6 timer om ugen på metalpinde uden ømme håndled.


Derfor glæder jeg mig til at læse dine bedømmelse!

Heldigvis har jeg fundet Holz og Stein ædeltræspinde lokalt, træpinde uden irriterende samlinger :-)

Addi har lavet en ny model "lace" som selvfølgelig også kun sælges i USA, som alm addi men spidse. Dem skal jeg lige have afprøvet.

Mette G. sagde ...

Hej!

Jamen, I er skam ikke alene. Jeg har også KnitPicks pinde (via en herboende amerikaner) og venter med længsel på at få lov at prøve Addi Lace.

Hilsen
Mette G.

Trine Als sagde ...

Me like nørdeindlæg. Særligt når det er en nørd som mig ;-)
Jeg glæder mig til at høre din dom om de nye pinde.

Dana Watsham sagde ...

Foreløbig dom: Kan vi SÅ få en dansk importør!

Det grå garn er kameluld - let, blødt og meget tyndt. Det har ikke hængt i overgangen mellem wire og pind én eneste gang efter (nu) to rapporter af et mønster der hedder Alice Maud. Det er samtidig det mønster hvor man har allerflest af de besværlige omslag/maskeindtagninger, og spidsen smutter bare lige ind hvor den skal uden at stikke i fingrene.

Nu mangler vi bare en rapport med silke og en med mohair for at vurderingen er komplet.

strikkeforsker sagde ...

Takker!
En dansk importør er vist desværre ønsketænkning, de vil ikke engang sælge til andre US butikker :-(

Kan du måle størrelsen af din pind? Mit katalog siger, at US2 reelt er 2.5 mm ikke 2.75 mm.

britt sagde ...

Aahhhh, der er ikke noget som godt værktøj og slet ikke strikkepinde. En strikkepind er nemlig ikke bare en strikkepind.
:-) Britt

Dana Watsham sagde ...

Jeg har prøvet Holtz & Stein - men til Shetlandsknipling er jeg ingen fan af træpinde. De er imidlertid uovertrufne til f.eks. silkegarner!

Pia sagde ...

Ååååh...hvor kan man købe Addi lace pinde? Jeg er vild med Addi turbo pindene, men mangler også en lidt spidsere spids...hø hø..undskyld, det lød vist lidt %%¤#, men jeg har længe haft kig på Knit Picks pinde, så øv at de ikke vil sende til os!!!

Jeg er forøvrigt også medlem af Heirloom Knitting...men det er gået min næse helt forbi, at en har tilbudt at ville sende....

Knus Pia C

knititch sagde ...

bendix.garn er begyndt at forhandle addi lace pindene.