28.8.07

Goebbels holder endnu (selvom han var et dumt svin)

Han sagde nemlig engang: "Gentag en løgn ofte nok, så vil folk tro på den."

Normalt forestiller man sig så en vis langtidshorisont, ikke? Man tænker ikke på bare få små uger.

Det hele var vel egentlig agurketidsævl. Den slags brok, som under mere travle omstændigheder aldrig ville få så meget som en spaltemillimeter - men nu var det sommer og ferietid, og så var der plads. Plads til, at svenske mandlige forfatteres brødnid og misundelse fik rum overfor deres kvindelige kolleger. Sjældent er så meget smålig vitriol vel hældt ud over så mange spalter, også i danske aviser.

Og så læser man i dagens online-Politiken følgende svada i en anmeldelse:

Fra Bridget Jones’ dagbog til den hjemlige kloning Nynne, ligesom der vist i
øjeblikket er én svensk krimidronning og hele elleve prinsesser, der poster
stort set identiske og højst halvgode femikrimier ud på markedet. Og fred være
med det, verden kan da altid godt trænge til en skylle østrogen, også selv om
den litterære kvalitet ofte er nok så middelmådig.
Jamen nu må alle smådyrs beskytter sig da forbarme - har det ikke krævet mere end to ugers udgydelser at slå fast, at kvindelige forfattere ikke magter deres metier? Eller skyldes svadaen mon at det er en mand, der anmelder et værk af en mand, som handler om ensporede mænd? Eller at samme anmelder ikke husker at lære af fortiden, såvel som af Goebbels? Han har i hvert fald lært det Gustav Wiedske let nedladende, ringeagtende tonefald til perfektion. Et gæt? Han er ikke så gammel ....

Jeg ville jo mene, at der er masser (mange flere!!!!) mænd der skriver middelmådigt eller ringere. Masser af mænd, der har fået eget kogende testosteron galt i halsen og mener at det er den ultimative undskyldning for at skrive noget hø. Tænk bare på så fornemme eksempler som Dan Brown, Tom Clancy eller B.S. Christensen?!?!?! Himlene skal vide at der er masser af chick-lit jeg ikke gider, men der er endu mere pik-lit jeg ikke kan holde ud!

Det ville være langt mere konstruktivt at begynde at take om kvalitetskriterier i litteratur i det hele taget. Hvis man begynder at sortere på kvaliteten fremfor på kønnet, er der eddermame mange mænd, der pludselig kommer ud på en litterør vandrutchebane - og så skal I bare se tudefjæs!

Men allermest er jeg skuffet over, at i alt fald den løgn var så kort tid om at hænge fast hos de mandlige anmeldere. Skuffet, men ikke overrasket!

Ingen kommentarer: