Det måtte jo komme .....

Jeg er blevet tagget af Strikkeforskeren. Hun vil vide seks mærkelige ting om mig ... hmmmmmm ... så mærkelig er jeg da heller ikke?

1. Jeg synger Bellman. Ikke akkurat kvinderepertoire - det skider vi gamle flippere på!
2. Jeg går ikke med strømper/sokker før temperaturen kommer under 5 grader. Det har jeg faktisk aldrig gjort. Bare fødder er bedst.
3. Jeg foretrækker at spise mine mellemmadder ved køkkenbordet med en bog i den fri hånd ...
4. Familien siger jeg er en fremragende fiskekok. Jeg AFSKYR at spise fisk.
5. Når jeg spiser æbler spiser jeg kernehuset med. Der er kun stilken tilbage, når jeg er færdig.
6. Huer og vanter er til temperaturer under 5 frostgrader. Ellers KOGER jeg.

- og er der efterhånden flere, vi ikke har hørt fra?

Er vi ikke ved at blive LIDT for provinsielle? (klik for at læse artikel)

Man har et godt ord på engelsk.

PAROCHIAL

Det betyder 'indskrænket' - 'indsnævret' - 'snæversynet' - se bare Wikipedias definition:

Parochialism
From Wikipedia, the free encyclopedia

Parochialism is the attitude or state of being parochial in its sense of a rather polite adjective to point out showing an interest only in the close (at heart) aspects of what is mainly a much broader subject:Like in countries where every village and every part of town has a parish ([Late] Latin: parochia) — with typically locally organized circles, events, etc — possibly having little attention for what goes on in the much larger Church that mainly has more, other, and perhaps more important things in mind: focused on the local scale (thus within a particular point of view), by having (too) little contact with the broader outside, showing meagre interest for and possibly knowledge about the universal scale.
Parochialism does relate directly to culture and economics in regards to a local culture or geographic area's government making decisions based on personal relationships instead of uniformity. This supports and/or leads to governmental corruption and deters real economic health and outside investment. Parochialism reinforces an insular society and economy, many times to the detriment of the citizens who are the willful victims of parochialism, their local prejudices and regional attitudes played upon by politicians of all colours.

Det er der vi er på vej hen, her i vores lille land. Småtskåret aflukning fra resten af verden - med mindre det drejer sig om virksomheder der skal tjene penge på resten af verden. Samme virksomheder har i øvrigt ofte enorme problemer med ansatte, der ikke formår at se op over kanten af eget provinsgrødfad - også når de sidder i Timbuktu eller Texas ...

Kan vi ikke blive enige om, at vores stort set eneste råstof er mennesker? Og at alle råstoffer skal forarbejdes før de bliver til noget brugbart? At forædlingsprocessen (uddannelse) er noget man på sigt lever bedre af end man lever af dosmersmagende grød?

Måtte vi snarest få folk på Tinge, der haver dette erkendt.

Så meget for ytringsfrihed .... (klik for at læse)

Ytringsfrihed er åbenbart kun et buzzword når den bruges til at være enig .... ikke når den bruges til at afsløre løgn og fortielser.

Gu' ve' om den mand nogensinde har lært noget om integritet og skamfølelse?

Torsdagsgråmorgenbetragtninger

Jeg har sagt det i mange år: Vi burde ligge i hi på denne årstid og breddegrad. Der er godt nok lang vej ud af køjen om morgenen ...

Det værste er, at søvnigheden bringer det værste frem i så mangt og meget, inklusive én selv. Tankeprocesser tager mere tid, overspringshandlinger bliver reglen frem for undtagelsen, og blogfrekvensen falder alarmerende, simpelthen fordi der er så lidt at skrive om. "Jeg vågnede, stønnede, vendte mig om, stod op, gik på arbejde, kom hjem, gik i seng, snorkede som en sav på vej gennem en knast ..." - skideinspirerende, nicht wahr?

Nå. Afbræk i rutinen i går. Besøg af en journalist fra Husflid, der ville skrive om mit hundeuldsspinding (og spinding i øvrigt). Halvanden times hu-hej-husarbejde, så man kunne være bekendt at invitere indenfor i hiet, og så en kaffe-og-fibernørd-samtale på et par timer. Ganske hygsomt!

The Marmalade Maniacs troede de var døde og kommet i kattehimlen! Store kurve med stinkende hundehår, som man kunne NEDLÆGGE og sprede over gulvet. Der plejer jo kun at være én kurv ad gangen ... wooooooooooohoooooooo!

Det blev færdigt til trods for hjælpen ....

Jeg holder meget af Shetlandsstrik - mest sjalerne. Hvis man ser bort fra de store spindelvævsfine opererer man med to typer: baby shawls (som det prins Christian blev præsenteret i) og hap shawls, som var hverdagsovertøjet.

Nu ville jeg jo ikke være mig, hvis jeg bare bevidstløst genskabte en strikkemæssig dyb tallerken ... så hermed præsenteres min seneste parafrase over en baby/hap-hybrid.

På størrelse med et baby shawl (ca. 140x140 cm).
Kantmønster som et hap shawl (Old Shale).
Og min egen leg med en Fibonaccispiral i stedet for et diagonalstrikket midterstykke - samt en påstrikket hestetømmekant i stedet for en blondebort.

To tråde Evilla pladegarn (det islandske ville også fungere fint) på pinde 6½. Der gik ca. 300 gram til.

Et voila. Til stolehygge for katte, eller til sofaputning for mennesker.

Og så blev han fornærmet (eller Historien om en Hjælpsom Hankat)

"Der sidder et menneske i stolen. Hun har noget i skødet hun nørkler med i stedet for at snakke med katten. Måske skulle man være en Meget Hjælpsom Hankat?"

"Hrmpfffff! Ingen plads på skødet. Men dether på fodskamlen så?"

"Javelså. En skål med noget lækkert lugtende lanolinholdigt uld. DET må man kunne hjælpe til med at holde styr på. Men jeg vender lige ryggen til et kort øjeblik så hun ikke er så meget på vagt!"

"Så ruller jeg garnet ud med poten? Eller bider lidt i det måske?"

"Hvad brokker du dig over? Jeg hjælper jo?"

- hvorpå han laver en Amin ... "har du set min røv? Jeg går nu, jeg gør!"

Man bruger for meget tid på nettet -

- når man falder over denne her

Dårlig værkstedshumor

(eller osse er jeg bare sart .... )

Der er intet som at besøge sin praktiserende når man føler sig som kørt over af en damptromle, og så høre ham udbryde med et stort grin:

"Nå, så sparer du influenzavaccinen i år!"

Jeg gik hjem i seng. Det er først her til morgen at jeg kan se bare lidt humoristisk på det.

Vi er lyselskende planter ....

Derfor er denne tid så sej at komme igennem, og derfor genlyder Blogland af de første mavesyrekogende kullerbemærkninger.

Det er faktisk lidt morsomt......

Når voksne (kronologisk, i alt fald) mennesker forfalder til små sandkassespydigheder må de fornuftige egentlig bare fnise. Ren Anna & Lotte og Fredagsbio i kommentarfeltet ovre hos Susling-i-luften, morsomt at læse men dybest set vel tragisk tidsspilde?