Sådan. Ikke alene varme, men temmelig karakteristiske.

Her sidder så Mr. Cool med sine seje sokker. Kalder de mon på det indre rovdyr?

Næste projekt: Ferrarisokker.

Sokkeopdatering

Det har vist sig uventet svært at få taget billeder af sokkerne efterhånden. Gutterne snupper dem faktisk lige så hurtigt jeg kan nå at hæfte ender - WOOSH, så er de på!

Det må blive til billeder af tørresnoren i stedet for - de tre par, der er blevet færdige i ugens løb, snurrer lystigt i vaskemaskinen lige nu.

I stedet kommer der så her et par øjebliksbilleder af fremtidige varme fusser:

Her er så den omtalte kurv med alle strømpegarnerne. Det par, der ligger på pindene i forgrunden, er resterne fra de neonstribede - der har Regia virkelig overgået sig selv farvemæssigt. Deres multifarver kan ellers godt være lidt lumsk småkedelige. "Pæne og nydelige", javel, men ikke med meget spræl i. Jeg satte så resterne sammen med noget Arwetta i en pragtfuld, næsten selvlysende lindegrøn.

Som det fremgik af kurvebilledet, er det ikke fordi jeg ligefrem mangler strømpegarn, men jeg måtte alligevel bestille en pakke fra Markno. Jeg mener, hvem behøver slik, når der findes sådanne garner?

Nej, spøg til side - jeg havde meget lidt ensfarvet, og er en anelse træt af de der "det multifarvede gør hele arbejdet for dig". Jeg kan godt lide, at sokkestrikning er bare lidt spændende ... derfor faldt jeg pladask for den ensfarvede Opal-kollektion. Gode, stærke, friske farver (gutterne vil nok ikke gå i den babylyserøde), som nok skal komme til deres ret. Det multifarvede? Tjah, det var en restepose .... og det ene nøgle i forgrunden viste sig at matche den lillebitte rest Opal-tiger jeg havde. Mere om det nedenfor.

En enlig tiger - makkeren er under udarbejdelse.

Forhistorien om tigertæer er, at for små tre år siden var jeg Københavnerguide for en stor flok medlemmer af Knitlist, som var på cruise - strikkecruise! En af deltagerne, Liz, havde en pose garn med som gave til mig, deriblandt to nøgler Opal Tiger som dengang var helt nyt og konstant udsolgt.
Sammy ELSKEDE det tigergarn, og de to nøgler blev - med list, lempe og øgninger - til fem par børnesokker, som blev slidt op til allersidste trevl. Der var et lille restnøgle tilbage - ca. 25 meter! - som Sammy partout ville have som tåspidser. Altså måtte moderen lave toe-ups, hvilket jeg ellers sjældent gør.
I pakken fra Markno var et nøgle Fortissima, som viste sig at være et perfekt farvematch. Manchetten - i ret og på tværs - blev så strikket af det.

Projektet er godkendt, og han sidder og hopper. "Du skal sgudda ikke blogge når jeg vil ha den anden tigersok, mooooar!"

Den Store Forårskoncert

Alle Baggesenskolens musikklasser holdt forårskoncert. Nu skulle multihuset (se indlæg om skolekomedie) virkelig stå sin prøve, med fuldt hus og højt støj.

Man må sige, at bortset fra skarpt solindfald bestod bygningen med glans. Glimrende akustik, plads til alle, og takket være de mange døre en tålelig temperatur, selv når der var fyldt HELT op.

Ungerne var gode - de fleste, i alt fald. Stadig pudsigt, at der findes musiklærere i vore dage, der glemmer at møde eleverne hvor de er og bliver alllllt for overambitiøse på elevernes vegne. Hvis man har en klasse med måske to elever med lyst og evne for musik, skal man ikke tvinge resten af gruppen til at kaste sig ud i ting, de hverken har lyst til eller evner for. Sådan nogen klasser falder uhjælpeligt igennem, fordi de bliver bedt om at spille/synge ting, de ikke formår at give lydvinger. Sikker måde at ødelægge ungernes forhold til udøvelse!

Der er jo trods alt stadig forskel på at udfordre ungerne og at stille mål op de aldrig vil kunne opfylde.

Venten med vekslende tålmodighed. Alle ungerne blev sat på gulvet foran forældre og andet godtfolk, og hold da helt op hvor de larmede indtil tingene gik i gang.

Pigekoret - som helst vil kaldes Ungdomskoret ....

Jeg sad og mindedes dengang i sentresserne, hvor Byskolens Pigekor blev kåret som Danmarks bedste skolekor. De her har potentiale. Der er rigtig gode stemmer - nu er det så op til dirigenten at få udfordret dem.

Sammys klasse for fuld udblæsning. Selv for kræsne musikmødre var de rimeligt gode.

Mit puttebarn gemmer sig (selvfølgelig) bag opstanderen til højttaleren.....

Et lidt-øv-job

Nu hvor Passapen er gået til de evige strikkemarker, har familiens drenge pudset mig på en øv-opgave:

SOKKER!

- og jeg der syns håndstrik af sokker er røvsygt, især sok nr. 2 .... men jeg kan godt se deres pointe. Der er FOR mange af eksemplarerne i skuffen, der enten er singler eller stoppede til ukendelighed.

Ergo er alle strømpegarnsresterne blevet væltet ned i en stor kurv, og der laves fodbeklædning. Jo vildere striber, jo bedre!

Og så kom jeg til at bestille nogen vilde farver på www.markno.dk , så der er lidt at kombinere med. Skal jeg strikke sokker er de nødt til at leve med at jeg laver dem så jeg selv synes det er sjovt.

Pinseweekenden starter godt!

I min nyere-tids-hukommelse er det altid møgvejr i pinsen. Hvis det ikke regner, blæser der en halv pelikan fra nordvest, og det er KOLDT.

Ikke i dag.

I dag var den perfekte start på pinseweekenden, med høj sol og emaljeblå himmel - svag vind der duftede af hav og af vækst - og larm af fugle allevegne. Så strikketanten rykkede ud i solen med rok og solhat for at nyde den første mundfuld sommer. Det gør jeg hver sommer, ud på trappestenen med strikketøj, karter eller ten/rok. De fleste i kvarteret ved det og hæfter sig ikke videre ved det ud over almindelig samtale - men vi har fået nye naboer (med jordens sødeste foxterrier), og de måtte lige have et billede af den 'sydlandske stemning' her i det vestsjællandske.

Det være hermed præsenteret.

Forårshygge i Fiskergade

Et sørgeligt farvel ....

Så er det officielt:

Min Passap er DØD. Den kører til genbrugspladsen i morgen.

Slæden er/var så slidt, at der virkelig skulle lirkes, lokkes og overtales for at danne masker. Så satte den sig FAST. Efter at ha' skilt ad hvad skilles ad kunne, måtte jeg kostatere at to af de der trekantede 'skubbetingester' der bevæger nålene er knækket.

Det er den ene nåleseng også.

Reservedele er umulige at fremskaffe - jeg har ringet til alle jeg kunne finde.

Er der en læser der kender en Passap der står på et loft eller i et hjørne og gerne vil have et nyt hjem?????????????

Tilføjelse til forårseuforien - nødvendigt værktøj!

Og så havde jeg selvfølgelig glemt det allervigtigste værktøj, når man rykker værkstedet udendørs i april:

Høfebermedicinen ...... !

Naboen har et stort birketræ stående op ad hegnet, og vinden bar hen mod mig. UF! Plejer ikke at være så tankeløs - så nu står den på et par dage indendørs med næse- og øjendråber samt Zyrtec.

ATJU!

Så er det forår, piger!

Når man rykker strikkemaskinen ud i gården og sidder der i solen begynder man at tro på, at foråret er kommet for at blive.

Man bliver godt nok lidt kold om bagdelen, meeeeeeeen ... det ER altså dejligt at kunne sidde ude uden ti lag overtøj og uldne underbukser.

Den trofaste Passap. Købt brugt formedelst 500 kroner for otte år siden - og jeg har i alt fald kørt MANGE kilometer garn gennem den.

Den er desværre ved at synge sin svanesang. Slæden er så slidt, at det er svært at lave jævne masker (sokker går lige) - og tælleren er kaput.

Det helt store ønske var selvfølgelig at kunne rive penge op af lommen og gå ud og købe en spritny, men det er en sætning af den slags der skulle stå i udvidet konjunktiv. Jagten på en ny brugt må i gang indenfor en overskuelig fremtid. "Dyret" må så bare bringes til at holde så længe, at det næste års forsyning af uldne sokker er sikret.

Værkstedet rykker udendørs!

Husflidsfestival i Roskilde

Weekenden 2-3 april var Roskildehallerne FYLDT med glade kreativitets-nørder.

En hal til forhandlere af materialer og bøger - faaaarligt sted for en slunken pung! - en hal med dukke-bamse-miniatureentusiaster - og så demonstrationsstande i vandrehallen mellem de to Mekkaer.

Vi Husfliddere havde slået os ned i vandrehallen, hvor jeg havde fået et hjørne med borde og stole til strikkecafé, Bodil havde to borde til skindsyning, og bogbinderne havde et bord til deres grej. Resten af vandrehallen var fyldt op med trædrejere, kniplere, NetOp's info-folk, filtere - og mulighed for publikum til at se og prøve.

Der var SORT af publikummer! Og kors, hvor de spurgte og kommenterede! Havde jeg haft 'lager' med havde det også været væk, er jeg overbevist om.

En skæg, udmattende, inspirerende weekend.

Bodil havde besøg af en del unger, der syede punge. Stor koncentration! Og gråd og tænders gnidsel hos den arme unge, hvis mor fandt egne behov vigtigere end datterens kreativitet.

Strikkecaféen havde stor søgning af nysgerrige, men ikke så mange der satte sig ned og prøvede. Denne unge dame var lun på en hæklet hue, men vidste ikke helt om hun kunne finde ud af det. Det viste sig, at det kunne hun sagtens! Ti minutters instruktion, så var hun flyvende med fastmaskerne - og efter lidt hjælp kunne hun både lave udtagninger og skifte farve.

Fastmasker er ikke så svære som de ser ud til! Det sværeste for mig var faktisk at være pædagogisk overfor mormor, der kom - satte sig - og som det første sagde "jeg synes du holder så underligt på det hele!" med sur stemme.

Jamen kæreste venner, det er da trestjernet fløjtende ligegyldigt hvordan hun holder, bare hun holder! Og fløjtende ligegyldigt om mormor kan lide det, bare pigen kan!

Det krævede en dyyyyyyyyyb indånding og standardbemærkningen om at der såmænd var folk der holdt hæklenålen med tæerne ..... den skumlede hun så lidt over, men holdt op med de nedgørende kommentarer.

Jeg kan så bare håbe på at en hækler er født for alvor.

Her er den færdige taske, med Mumikruset for målestokkens skyld. Hvis man ser godt efter er der turkise perler i midten af hver rose ... jeg glæder mig til at have den med til husflidsmesse som 'blæreobjekt'!

Projekt filtet taske

Jeg er ikke nogen ubetinget fan af den valkebølge der kører lige nu. Alt for mange eksempler på sjusket håndværk bliver skjult af en heftig valkning, og alt for meget valket tåler ikke presning og efterbehandling.

Men den her taske kunne jeg altså ikke stå for!

Oplægget fra Vogue Knitting. Den er altså meget fin - men der var et par detaljer, der skulle ændres. Jeg kan ikke lide strikkede hanke - de s t r æ k k e r sig så frygteligt, så jeg valgte bambushanke. Roserne bliver blå, og min udgave bliver ca. 3/4 størrelse på grund af ændret garn og pinde.

Efter gennemlæsning af mønstret og en hovedrysten over designerens materialevalg (Takhi Baby til 125 kr pr. nøgle, garnforbrug 15 nøgler i alt ... DYR taske!) faldt valget på pladelopi. Mange smukke farver, filter fremragende, og nemt at arbejde i. Et par prøver - to tråde på pinde 10 gav det bedste resultat - og så bare i gang.

Et fint gittermønster med laaaange masker og omviklinger i krydspunkterne. I 'rå' tilstand er det smukt, men upraktisk - de lange masker ville hænge i alt og blive revet i stykker. Men den salviegrønne er smuk mod den sorte baggrund.

En stor slasket poseting med bulet bund. Selv når man godt ved, at det krymper til halv størrelse efter en tur i vaskemaskinen, er det på dette punkt man har kugler i maven. "Bliver det nu som jeg vil have det????"

Slaskede strimler, der skal blive til blå roser. Der var også før-billeder af bladene, men det fik jeg altså rystet. Tant pis ....

Strimlerne er rullet og ligner næsten roser. Måske skal de sys fast med en perle i midten? Det må komme an på en prøve.

Gittermønstret efter vask. De lange, løse masker er filtet helt sammen med bundstoffet så det ser quiltet ud. Den effekt må kunne udnyttes til f.eks. en hat.

Den filtede taske står og tørrer. Jeg syntes de fine bambushanke fra genbrugeren var meget bedre end en strikket hank, der giver sig.

De filtede roser og blade, klar til påsyning når de er tørre. Blue roses for a blonde lady, ikke?

At få et ungdyr i huset ....

Vi kan GODT mærke, at Piv var blevet en ældre, adstadig dame. Fru Jensen er stadig i lømmelalderen - sådan etsteds omkring halvandet år - og glad med på enhver form for ballade.

I et anfald af moderlig ondskab har jeg strikket en anden sort/hvid kat, som kun er lidt mindre end hun selv. Den får jævnlig så mange tæv at det er lettere synd for den!

Især når Les har fat i den, eller når nogen har sat den i den lænestol som han og Fru Jensen udkæmper lange territorieslag om. Jeg mener, hun betragter først og fremmest sig selv som Les' kat - vi andre er en mellemting mellem det tynde øl og tjenende ånder, men han er Overkatten i hendes liv.

Som de følgende billeder viser, skal den 'kat' absolut bare holde sig væk fra hendes Overkat og hendes lænestol!

Lokkemaden bringes i stilling. Det armlæn er HENDES territorie, og Les' mave er HENDES sovepude.

Skule, skule, skumle

Der lures mægtigt før angrebet

Den skal bare ha nogen brian-bank, den dumme kat

Forsinket rapport fra en skolekomedie

Fredagen før vinterferien spillede 4. c. skolekomedie - og indviede samtidig skolens nye multihus, selv om det ikke var h e l t færdigt endnu.

Huset var godt - masser af plads, i modsætning til Ungdomslokalet fra min skoletid i 70erne, som både var for småt og for nedslidt. Lys og luft, glas, et smukt trægulv (med varme i!), glimrende akustik - kort og godt en god og tiltrængt udvidelse af skolen. Nu mangler vi så bare, at de bliver færdige med resten af ombygningen, så ungerne kan få noget der minder om en skolegård igen. Gerne en med noget mere grønt end de har haft til nu.

Og ungerne havde i den grad knoklet! Vi fik både Svinedrengen og Fyrtøjet, alle kunne deres roller (næsten) uden suffli, og som noget ganske særligt for børn var de på plads når de skulle være det. Herligt som forældre at se at de godt kan.

Og så overfaldt vi kagebordet!

Instruktørens åbningstale. Man får dyb respekt for Trines evner som Stål-kvinden, når man ved at hun stod for hele projektet alene. Med en klasse som 4.c kræver det sin kvinde!

Prinsessen og hendes hofdamer diskuterer svinedrengens spilleværk. Det er nu dejligt med roller, hvor fnisen er indbygget!

Prinsen-som-bliver-til-svinedreng bringer gaver til kejserens datter.

Mikkel var Svinedrengen til den store guldmedalje. Her ses han med fortæller og grisebasser.

Sammy var fortæller til "Fyrtøjet". Her får vi indledningen i fin stil, med timing og élan i afleveringen. Skjorten sidder som den skal - endnu......

Scenograf (og instruktør) og medhjælper i fuld gang med at stille et træ op, så vi kan få "Fyrtøjet" til at gnistre.

Heksen og soldaten ved siden af 'træet' - konstrueret af sløringsnet samt fire elever.

Og her oplever soldaten hundene med store øjne. Komisk nok var to af dem iført Sammys gamle natdragter af kunstig pels - må siges at være positive argumenter for god kvalitet!

I mellemtiden var fortællerens skjortesnip blevet ivrig efter at se hvad der foregik, så den kiggede frejdigt frem under frakken.

Finale - og de levede lykkeligt til deres dages ende!

Tilskuerne