Udfordring til strikkere: STRIK DIT SPROG!

Som hustru til en englænder får man lært noget om hjørner og kroge af et andet sprog. Jeg er ellers vokset op som tosproget dansk/engelsk, men man kan altid lære noget nyt.

Af og til får så et billede eller en samtale noget til at boble op fra det mentale hængedynd. Jeg så denne her , og kom til at tænke over hvad vi kalder hinanden.

Alle sprog og alle kulturer har 'alternative' betegnelser for ægtefæller. Nogle er kærlige, nogle er nøgternt konstaterende, andre er bare dumme, og atter andre er ringeagtende eller nedsættende.

På engelsk kalder i alt fald nogle konen for "The old ball and chain". Egentlig et modbydeligt ordbillede, ikke? Ægtefællen som straffefangens lænke og kugle.

Så jeg lavede en taske til de aftener hvor man skal ud med dinosauren - i kuglen er der plads til en lille mobiltelefon samt nøgler og bankkort (og buskort!) - så må han værsgo stå for resten!

Man smutter manchetten over den hånd man bruger mindst, og er to all intentes and purposes virkelig The Old Ball and Chain.

Sagen er strikket i Lopi på pinde 7, filtet temmelig hårdt i vaskemaskinen (2 ture ved 60 grader), og børstet let.

Her kommer så udfordringen:

Er der ikke udtryk i din omgangskreds eller på dit foretrukne fremmedsprog, der på samme måde lader sig omsætte i et objekt? Helst et, der kan have en funktion også!

Og nu er de på!

Som skrædderstrikket (hvilket de osse er), varme og bløde. Her ses de 'in natura' -

- og her inden i de højtelskede mariehønefiltfutter.

I dag er det 8. marts!

- og til det kan der kun siges en ting:

Kampen er ikke slut før der er lige så mange middelmådige kvinder som mænd i stillinger med lige løn på mellem- og lederniveau. Eller for at omskrive en replik fra Røde Orm: "Og end er ej alle rødstrømper døde!"

Et til par sokker på vej til at marchere ud af huset

Til det fædrende ophav - Opal fra dels en kollektionsprøvepakke, dels en pakke med ensfarvet.

Pudsigt, forøvrigt, hvordan indtrykket af farver kan ændres fra nøgle til pinde - eller ved hjælp af komplementærfarver. Dette her så meget forårsagtigt som garnnøgle - hvidt, turkis som en klar solnedgangshimmel, klar rødbrun/orangebrun som birketræets kviste, lilla som krokus. Men som sokker er det jo gletsjerfarver?




Skaftet - den gamle havde efterlyst en 'almindelig' rib, men hader sokker der falder ned. Derfor er skaftet lavet i 3x1 rib for at slutte til uden at stramme.








Farverne i lidt bedre opløsning :)

Sokke-catch-up - de hjemmeværende par, altså

Så skal der opdateres på sokkebilleder, så der er overblik over årets produktion.

Dette er de nye par der var i sokkeskuffen i dag - jeg kan desværre ikke sætte nummer på dem, for den fil er slettet af korttidshukommelsen. I stedet for får I en lille beskrivelse.



Blå og blåmeleret Regia. Bundskrab fra restekassen, og i mit hoved tilhørende kategorien "bare et par sokker".

Opal Tiger fra regnskovskollektionen. Ikke så 'tegneserieagtig' som den gamle tiger.



Gul Opal samt rester i grøn Arwetta. Toe-ups med retstrikket manchet 'på tværs' - det vi kalder sukkersygesokker her i huset.


Småkedelige blå-brun-hvide Opal fra en kollektionsprøvepakke. Diskrete herresokker ....

Fin i teori og fjollet i praksis

Jeg fandt dette billede på et russisk håndarbejdssite, jeg besøger meget. Jeg kan godt nok ikke læse russisk, men jeg er GOD til diagrammer ...


- og så er det vi støder på kontrasten mellem teori og praksis.

I teorien skulle det at flytte en udformning, vi normalt forbinder med fetishpåklædning i læder eller latex, over i et andet medium give noget interessant. Man ville have den skarpe kontrast mellem det bløde lyserøde strik og den sorte latex i baghovedet, og nikke for sig selv.

I stedet ryster man på hovedet og tænker "det bliver nok ikke lige DET vi kommer til at se på Strøget til sommer .... ikke engang hvis man ammer ...."

Nu er troværdigheden da vist nede på det absolutte nulpunkt, bette Anders ...

Jeg har fulgt den udenrigspolitiske krise med stigende bekymring - samt en stigende mundsmag af mavesyre over regeringen og dens infame støttepartis håndtering af samme.

Jeg mener, når man kan opleve Søren Espersen sidde i DR og reagere på faktuel information ved tre gange at sige "Det er da ligemeget", "Det kommer ikke sagen ved" og lignende, burde det ikke komme som en overraskelse at Anders Fjogh også bekender sig til den Poulsgaardske Troesbekendelse ("Hvis det er fakta så benægter a fakta").

Men jeg er alligevel forarget.

Klik på overskriften for at læse artiklen ..... og kig i samme åndedrag på Jens Rohdes løgnehistorier.

Det er lige så landsskadelig virksomhed som Pia Hønserøvs ugebrev. Føj, hvor skulle I skamme jer - skal det forestille håndtering af en diplomatisk krise ville jeg fandeme nødig se jer håndtere en fysisk trussel!!!!

Tagging er sjovt ......

- og jeg blev det af ToneM ( http://blogg.hobbyboden.com/tonem/ )

Fire jobber jeg har hatt:

Dokumentdesigner
Oversætter
Kok
Rengøringskone
(bare for at tage yderlighederne)

Fire filmer jeg kan se om igjen:

Italiensk for begyndere
Blinkende Lygter
Den Lyserøde Panter (men det SKAL være Peter Sellers) - hele striben, tak.
Amarcord

Fire steder jeg har bodd:

Femø
Korsør
Århus
York

Fire TV-serier jeg liker:

Jeg kan ikke lide serier

Fire matretter jeg liker:

Min egen lasagne
Les' Shepherds Pie
Vitello Tonnato
Kalvetunge med spinat og sennepskartofler (alla Venetiana)

Fire nettsteder jeg besøker daglig:

www.politiken.dk
www.dr.dk
www.hobbyboden.com
www.bibliotek.dk
- samt blogs i lange baner

Fire ting jeg har lyst til å gjøre før jeg dør:

Kysse Les på toppen af tårnet på Castello d'Angelo
Se mine børn blive midaldrende
Besøge familie og venner i USA og Canada
Lære russisk

Dett var dett !...og har du lest dette - er du tag'et !

Endnu et par sokker

- årets nr. 8

Brugsens strømpegarn på pinde 3mm, lænkemønster i en rest Opal fra en kollektionsprøvepakke (påskeæggefarver - det garn ville jeg gerne ha' mere af!).

Her er en detalje af lænkemønstret på skaftet:

Vildt enkelt - der er mange gode lænkemønstre at finde i Barbara Walkers "Treasuries"-serie af mønsterleksika.

Og her er så min yndlingshæl:

Timeglashælen! Jeg laver både hæl og tå sådan - man kan starte sin sok både fra tåspids og fra top uden at det giver nogen strukturel forskel - og min far siger, at hans diabetikerfødder trives med at der ikke er nogen knudekanter eller aflukninger der kan trykke.

Og overkanten:

En lille rullekant og en kort rib med 1 drejet ret, 1 vrang. Superelastisk uden at stramme - perfekt for os med små fede ben der har det med at hæve i løbet af dagen!

Ideen være hermed videregivet :o)

Endnu et par billeder -

- fra sokkeproduktionen. Årets par nummer 7, faktisk.

Brugsens strømpegarn på pinde 3, 60 masker, og et gansey-mønster (Lizard Lattice) fra Gladys Thompsons bog om Cornish Knitfrocks. En guldgrube af enkle ret-og-vrangmønstre, der egner sig storslået til sokkeskafter.

Et par gnidrede billeder

- af sokkerne til Ebbas mand.

Opalgarn i den farveholdning, der hedder "Ugle" - og en kant allerøverst af TechnoHair, fordi uglefjer er så bløde og lydløse.

Årets sokkepar nr. 12.

Her taler en kvinde efter mit hjerte!!!! (klik for at linke til artikel)

Hvordan kan det dog være, at der skal en kvinde til at sætte ord på tingene?

Vi burde indføre en Inge Eriksen-flagdag.

Forskud på forår!

I dag har solen skinnet, og som en rimelig sjældenhed har det ikke blæst her i Korsør.

Sammy iførte sig varmt tøj og satte sig ud i sommerstolen i solstriben!

Andres versioner er sjove!

Dette sokkemønster (Petticoat Pleats) var noget af et hit på Knitlist for et par år siden. Jeg omsatte det som byttehandel - et sokkemønster for et nøgle etellerandet fra folks lager.

Af og til får jeg stadig billeder fra folk, der har strikket dem - disse er lavet af Cathy fra New York.

Træææææææææg torsdag

Det er så absolut en af de dage, hvor man burde følge sit indre hulebjørneinstinkt, trække dynen op til næsen, og sove igennem til i morgen!

Gråt, småregn, smålunt (læs etsteds mellem to og fem plusgrader), og fordi sneen er væk virker det mørkere på grund af den forsvundne albedo. *GNYF*!

Det er snot-og-hyldetoddyvejr. Lydbog-sofa-og-dynevejr. Pyjamas-og-slåbrok-og-strikketøjvejr. Tusind-papirlommetørklæder-og-læbebalsamvejr.

Uldvejr.

Flash your stash

Nej, vel vil jeg da ej flashe det hele .... så bryder serveren sammen under alle de billeder!

Men her er "buret" til strømpegarnet, indkøbt formedelst en tyver i Netto. Det er egentlig beregnet til legetøj og børneværelser, men her i huset er det til MIT legetøj (og kattene. De bruger det til klatrestativ og hule).

Kunsten at sove med katte

Jeg er ikke så vant til at dele køje med katten, i og med at det hovedsalig har været Les der havde kattetække overfor de få sengeputtere vi har haft. Zigzag var den store undtagelse, og det skyldtes vist mest hans hår-fetish (der er noget helt specielt ved at sove med en siameser viklet ind i et langt hår ... don't ask)

Men både Flint og Fru Jensen betragter MIN dyne som lovligt territorium, med det resultat at når jeg vender mig i søvne bliver dynen bare liggende, solidt tynget ned af to vintersmælderfede missedyr.

I morges vågnede jeg og frøs som en chihuahua i snestorm - jeg, der ellers ALDRIG fryser? Ender med at jeg kryber til køjs i uldne underbukser, pyjamus og sweater! Og får hedetur efter to timer, om Murphys Lov ikke er sat ud af funktion.

Illustreret børnebogsquiz - hvilken klassiker fra 1957?

"Et gråt halvlys lå tæt over dalen. Men dalen var ikke mere grøn, den var blevet hvid. Alt det, der plejede at røre sig var blevet ubevægeligt. Alle levende lyde var borte. Alt hvad der var kantet, var blevet rundt."

















"Næste dag, det var en søndag, havde vinden lagt sig igen. Det var varmt og skyet, og man sank næsten i sne til næsen.
Hele dalen så ud som et fortryllet landskab. Driverne lå i vældige runde boller eller i fint buede kamme med knivskarpe kanter. Hver eneste kvist havde en stor snehat på. Og træerne så ud som kæmpekransekager, komponerede af en konditor med en ganske særlig fantasi."

Mysterieprojekt IV

Her er så de snoninger, jeg har udvalgt til mysterieprojektet - plus et par stykker til som er valgt fra.

Ryggen vokser stille og støt fremad, kattene leger vildt med den strømpepind jeg bruger til snoningerne, og der kommer billeder på mandag!

Lidt afveksling - årets strømper nr. 5

Nu skal der jo ikke gå mysterie i det altsammen, vel? Der bliver løbende produceret sokker, eftersom husets hankøn ikke vil gå i andet. Gudskelov har de ikke Sasquatch-fødder ligesom Rune!
Fru Jensen synes også røde strømper til testosteronbomber er en god ting. Hun har været yderst modtagelig for feministisk ævl, nemlig ......

Mysterieprojekt III

Så langt, så godt!

Hætte og hals er færdig, og de to stropper til sadelskuldre er strikket.
Jeg havde overvejet raglan, simpelthen for at slippe for at beregne maskeantal til ryg/forstykke og stroplængde til skuldre. Da jeg så liiiiiiiiige fik tænkt mig om huskede jeg hvor tøndeformet man bliver i en raglan, når man er

• overvægtig
• storbarmet
• korthalset

- og så blev det til den traditionelle gansey-facon med sadelskuldre (for at markere skulderbredde og flytte fokus fra barm til skuldre) og indadskrånet ærmegab.

Her ses skulderstroppen med en "Double Knot"-snoning fra Barbara Walkers "Charted Knitting Designs". Absolut en anbefalelsesværdig bog!

Nu skal der lige hæftes et par ender inden der strikkes videre.

Mysterieprojekt II

Så er hætten samlet, og der er samlet masker op til halsen (efter omhyggelig prøvning).

Som man ser her har jeg indskudt et par udtagninger midt bag for at få mere højde på spidsen, så den kommer til at falde smukt når den er på.

Opsamlingen ved halsen. Ikke en usynlig overgang, men 'near enough as to make no difference', synes jeg.

Det kan godt være isslag er irriterende -

- men det er altså også smukt!

De kommunale platantræer står som glaserede og fanger de få solstråler der slipper gennem huller i skyerne, skoven ligner et Elsa Beskowsk eventyrland, og kattene tripper hen over isen og forundres over at de ingen potespor efterlader sig.

jeg nåede ikke ud til broen for at se det kaos der var opstået. Ville ellers gerne have haft billeder af de overisede kabler og bærestag, men det var vist ikke lige stedet ...

I stedet blev det til en bibliotekstur for at hente reserverede ting der ventede. Om det så var buskene udenfor det vindomsuste kulturcentrum stod de som pakket ind i glas og lyste op.

Og så så jeg en idé, som hermed være videregivet:

En af vores lokale alkoholikere havde fået et af de fremragende indfald man genkender med det samme. I stedet for sin sædvanlige stok havde hun bevæbnet sig med gulvskrubben!
Som hun sagde: "Den er meget mere skridsikker end stokken, og jeg kan feje isbunker væk når jeg ikke magter at løfte benet over dem ...."

Jeg gik videre til bussen med afgrundsdyb respekt for alternativ tænkning.

Mysterieprojekt I

Jeg er blevet begavet med enorme mængder af Natura fra Brugsen - en af Sammys lærere har slidgigt og har opgivet strikkeriet. Som resultat har hun stillet kassevis af garn her hos os, både strømpegarn og så som sagt Natura. En lækker blanding af uld og alpaka, der gerne vil forarbejdes på pinde 5 - 6.

Jeg har længe kigget på denne her:

http://knitting.about.com/library/weekly/aa090302.htm

og syntes det var en fed formgivning. Kan den mon ikke danne basis for en hættetrøje med aranmønstre? Især hvis man kanter ansigtsåbningen med en bred snoning, sådan lidt strudhætteagtigt?

Her er så starten på projektet. Pinde 5½ og ellers bare følge opskriften fra linket (jeg skal spare jer for mine små fnulrede prøver på strikkefasthed .....)

Sne er en gave for store og små

- synes vi her i huset - især når der ikke er alverdens mening i at skovle den!

Flint synes det er vidunderligt at være ude i dyb sne. Man kan grave i den, rulle sig i den, lege sneplov, og når Les er med ude kan man også lege kattebowling.

Flint ligger i hjulsporet og venter spændt - halespidsen leger pendul, og hver en muskel er spændt.
Imens laver Les en solid snebold, som derefter sendes afsted i samme hjulspor. De prøvede også med nabosporet, men det var ikke nær så sjovt. Der fik han bare det orange misbilligende misseblik ...
Flint sprinter afsted for at fange snebolden, men springer dog til side hvis der er fare for at blive ramt.Af og til tager hun så en pause for at drible de 'brugte' snebolde sammen.

Her ligger hun og vogter en håndfuld snebolde. MIT bytte, tak!

Men en lille gåtur med Les er nu også godt. Det irriterer hende bare lidt at man ikke kan bide i gummistøvler. Jeg mener, hvad er meningen med en glidende kattetackling hvis man ikke kan nippe sig en ankel som belønning?

Fru Jensen synes absolut sne og kulde nydes bedst fra vindueskarm eller trappetrin. Hun går kun ud hvis hendes blære er ved at briste.

Moderat irritation som morgenpendler

Første dag på arbejde efter jul og nytår. Man er på autopilot - ser egentlig ikke så meget - indtil samtlige passagerer lempes ud af S-toget på Hellerup Station.

WHAT???

Så vågner man, og en snigende rumlende surhed breder sig i kroppen. 1000 mennesker og én bus. Gråmørke og råkulde.

Og så den ting, der blev ved med at gå mig på nerverne, og har gjort det resten af dagen: Åbne, slappe munde.

Jeg ved ikke hvorfor det lige var i dag at dette så almindelige syn gav mig krampe i irritationsmusklen, men det gjorde det. Jeg er opdraget med, at man lukker sin mund med mindre man taler, synger eller spiser (og ryger) - men der er satenraspeme mange mennesker der ikke er det. Der står de med slatne, hængende hager og åbentstående munde og ligner en mellemting mellem zombierne fra "Night of the Living Dead" og lærebogseksemplet på Downs Syndrom.

Jeg bed mig i tungen. Jeg skreg ikke "Så luk da mundene inden bussen tror det er garager!". Men det var snublende tæt på.

Kære læser, lukker du munden medmindre du skal bruge den?